Børglum Kloster
Fakta

Hårde, hellige mænd

Af

Børglum Kloster har haft mange ejere og funktioner. Oprindeligt var det en kongsgård, hvorfra Knud den Hellige blev fordrevet af vrede bønder i 1086. I 1100-tallet blev Børglum centrum for Vendsyssel stift i stedet for Vestervig. Foruden biskoppen boede her muligvis…

Vis mere

Bidrag til Børglum Kloster

Har du besøgt / vil du besøge stedet? Bidrag til stedet Tilføj til rute
Udvalgt bidrag

Stygge Krumpen

Tid / Periode 1209 1536
9 kommentarer 1 anbefalinger

Den mest berømte eller berygtede beboer på Børglum Kloster var Stygge Krumpen, der levede fra 1485-1551. Stygge var af adelsslægten Krumpen. Han blev i 1519 indsat af Christian II som biskop i Børglum. Stygge Krumpen blev en hård herre for både præster, adelsmænd og bønder i Vendsyssel stift. Mange var desuden forargede over hans kostbare levestil og samliv på Børglum med slægtningen Elsebeth Gyldenstjerne. Stygge Krumpens eftermæle i dansk historieskrivning er næppe blevet bedre af, at han under reformationskampen holdt stædigt eller trofast fast ved katolicismen. Det betød, at han kom i fængsel på Sønderborg Slot i 1536-42. Hans liv er blandt andet farverigt, men noget fantasifuldt beskrevet af Thit Jensen.

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (5)

Bjørna Jette Király
, for mere end 6 år siden

Jeg har besøgt Børglum kloster 2 gange og håber det bliver flere. Der er så mange oplevelser der, historier om konger, herremænd og bisper, og 70 m kopibroderi af Bayustapeter, så fantastisk.

Inge Heede Hertoft
, for mere end 11 år siden

Tilfældigvis er der netop i dag en længere artikel om Styge Krumpen i Kristeligt Dagblad på baggrund af, at han er en figur i TV2's julekalender "Ludvig og Julemanden". Blandt meget andet står der: Stygge Krumpen og hans medsoverske Elsebeth - som det hed, når en katolsk biskop levede i et åbenlyst ægteskabeligt forhold til en kvinde på den tid – var også meget afholdt af bønderne, som de stik mod myterne behandlede godt både i det daglige, og når der var problemer med penge og sygdom. Det var derimod adelen, som ikke kunne lide den magtfulde bisp, fordi han tog magten fra dem," siger Gert Jensen og siger, at man jo skal huske på, at det jo var adelen, der senere fortalte og skrev historien om biskoppen. Og de havde ikke noget godt at sige om den mand, som tog magten fra dem.

Inge Heede Hertoft
, for mere end 11 år siden

Om ANDERS Gyldenstjerne står der i roskildehistorie.dk: Anders Gyldenstjerne var den sidste katolske ærkedegn i Roskilde. Han er bror til den Elsebeth Gyldenstjerne, som levede sammen med bispen af Vendsyssel (Børglum stift), Stygge Krumpen, som ved at have en kvinde hos sig brød alle regler for en katolsk biskop. De to samlevere blev jaget af lederen af det jyske oprør, skipper Clement, og hr. Anders skriver i et brev: "Hvor Elsebeth er blevet af, har jeg ikke spurgt. Vi ved aldrig, hvor bispen af Vendsyssel er; han kryber nu udi musehul".

Hanne Westergaard
, for mere end 11 år siden

Hvem er Elsebeth Gyldenstjerne. I Horsens har vi Karen Gyldenstjerne gift med Rosenkrantz.

Ninna Jensen
, for mere end 11 år siden

jeg har aldrig besøgt børglum, er det børnevendligt?

Bidrag til Børglum Kloster

Bidrag med en fortælling om stedet

Bidrag med et eller flere billeder

Bidrag med video

Bidrag med links

Fortællinger (1)

Stygge Krumpen

Den mest berømte eller berygtede beboer på Børglum Kloster var Stygge Krumpen, der levede fra…

Billeder (3)