Borre

Fakta

Den forsvundne købstad

Af Mette Svart Kristiansen, Middelalderarkæolog (10 fortællinger)

Når man står på torvet i Borre omgivet af de lave huse fra 1800-1900-tallet og den pyntelige teglstenskirke, er det svært at forestille sig, at stedet engang var centrum for en havneby med sildefiskeri som hovedindtægtkilde. I middelalderen var Borre Sømose en sejlbar fjord, hvori byen lå på en lille ø. Dengang blev byen kaldt Østerburgh, men om der henvises til en ukendt befæstning eller til placeringen øst for den store borg i Stege er uvist. Nedgang i sildefiskeriet og lübeckernes hærgen i 1500-tallet, men især den kraftige tilsanding af fjorden i 1600-tallet førte til byens endeligt.

Offentligt tilgængelig Første omtale af Østerburgh: 1370 Ældst kendte købstadsrettigheder: 1460 Afbrændes af Lübeckerne: 1510 Teglstenskirke: 1200-tallet

Vis mere

Udvalgt bidrag

Tilintetgjort på grund af sild

Lyt til fortællingen

play
pause

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Fortællingen skrevet af Mette Svart Kristiansen

Tid / Periode 1400 1700

0 kommentar 1 anbefalinger

Hvert efterår trak tætte stimer af fede høstsild op igennem Øresund. De tiltrak både lokale bondefiskere og borgere, fremmede købmænd, ludere og lommetyve til de årlige markeder langs sundets kyster. Øresundssilden var en efterspurgt vare på det europæiske marked og hjørnestenen i dansk eksport. De tyske købmænd var dybt involveret i sildehandlen og var gennem senmiddelalderen i en evig magtkamp med den danske konge om deres rettigheder på markedet. I 1510 plyndrede og hærgede lübeckerne på Møn og ødelagde Borre. Lübeckerne var vrede over, at kong Hans havde givet de engelske og hollandske købmænd adgang til de vigtige sildemarkeder med de samme rettigheder, som hansestæderne forsøgte at fastholde som monopol.