Dejbjerg-vognene

Fakta

Pragtvogne med gudindesagn

Af Xenia Pauli Jensen, cand.phil., ph.d. i forhistorisk arkæologi (7 fortællinger)

To pragtvogne dukkede op, da arkæologen Henry Petersen i 1880’erne udgravede Dejbjerg Præstegårdsmose sydøst for Ringkøbing i Vestjylland. Kort før vor tidsregning var Dejbjergvognene først blevet skilt ad og bagefter lagt hver for sig i en tørvegrav. Graven blev indhegnet med fletværk. Vognene er af samme type, men de er ikke helt ens. Dejbjergvognene er store, har fire hjul og rigt ornamenterede bronzebeslag med forskellige slyngmønstre og mandsmasker. De er lavet af keltiske håndværkere. En agestol sad øverst på en stor vognkasse med beslag af centraleuropæisk jern. Hjulenes fælgbånd er derimod blevet repareret med jern udvundet af lokalt myremalm.

Delvist offentligt tilgængelig Første udgravning: 1880 Anden udgravning: 1883 Vognene er udstillet: Nationalmuseet Vognene ofredes: 150-1 f.Kr.

Vis mere

Udvalgt bidrag

Gudindens vogne

Fortællingen skrevet af Xenia Pauli Jensen

Tid / Periode -150 1

1 kommentar 0 anbefalinger

Den romerske forfatter Tacitus skriver omkring år 100 e.Kr. om de nordgermanske folkeslag: ”På en ø ude i Oceanet findes en hellig lund, og i den står en indviet vogn, der er dækket med et klæde. Kun én præst må røre den. Han fornemmer, når gudinden er til stede i sin helligdom, og medens hun på sin vogn trækkes af sted af køer, ledsager han hende fuld af ærefrygt. Da er der glade dage, og alle de steder, som gudinden finder værdige til at besøge og gæste, er smykket til fest.” Måske har vognene fra Dejbjerg været med i en lignende ceremoni.