Fra helbredelse til arbejde
Arbejds- og Plejehjemmet på Ebberødgård åbnede den 1. juni 1882. Det var en filial af Gamle Bakkehus fra 1855. Gamle Bakkehus var landets første institution for idiotiske, svagsindige og epileptiske børn, som det hed. Stifterne, med lægen Christian Hübertz…
Naturens helbredende kræfter
Ebberødgård lå tæt på Birkerød og alligevel isoleret i meget naturskønne omgivelser. Placeringen var ideel. Lægerne mente, at det var nødvendigt, at institutionen lå med afstand til det omgivende samfund. Samtidig pegede de på, at naturen havde stor betydning for behandlingen af både psykisk syge og den gruppe, vi i dag kalder udviklingshæmmede. Overlæge Harald Selmer, der var leder af Jydske Asyl, udtalte, at "der altid vil være en stor Del af Patienterne, der er i Stand til at sætte pris på Naturens Skjønheder, og for disse er Indflydelsen af en venlig Beliggenhed og et afvexlende Landskab højst velgjørende". Ebberødgårds landlige beliggenhed betød også, at man kunne drive landbrug ved institutionen. Det gjorde stedet næsten selvforsynende og gav adspredelse og arbejde til patienterne.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (1)

Institutionen på Ebberødgård havde en fortid på Frederiksberg i det velkendte Bakkehus. I 1855 købte "Comiteen til Oprettelse af en Helbredelsesanstalt for idiotiske, svagsindede og epileptiske Børn" huset, som dog hurtigt blev for trangt. Allerede fem år efter stod en stor, H-formet bygning, tegnet af Meldahl, opført på grunden ved siden af Bakkehuset. Huset havde fra 1786-1830 været hjem for litteraten Knud Lyne Rahbek og Kamma Rahbek, og her var flere af periodens forfattere og intellektuelle kommet. H.C. Andersen skrev i "Et Stykke Perlesnor": "De svageste i Aanden samles nu her, hvor engang de største og kraftigste mødtes, vekslede Tanker og løftedes opad - opad blusser end her Sjælenes Flamme i 'Philemon og Baucis's Hytte'." Den filantropi og næstekærlighed, der lå bag Comitéens oprettelse af idiotanstalten, som den kaldtes i tidens følsomme sprogbrug, var i H.C. Andersens og samtidens øjne også en "Aandens Sol", der strålede.
Bidrag til Ebberødgård
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
Ebberødgård lå tæt på Birkerød og alligevel isoleret i meget naturskønne omgivelser.…