Esplanaden

Fakta

Folkestyrets modstander

Af Jacob Bjerring-Hansen, Direktør for Bornholms Museum (13 fortællinger)

Kampen for demokratiet var ikke slut med enevældens fald og vedtagelsen af grundloven i 1848. Det tog mere end et halvt århundrede før forsamlings- og ytringsfriheden, retten til at organisere sig og ikke mindst de parlamentariske spilleregler blev endeligt gennemført. Højremanden J.B.S.Estrup var regeringsleder mellem 1875-1894. Han var imod almindelig valgret og folkestyre og blokerede for reformer. På den måde var en af de mest markante ledere i folkestyrets historie i Danmark også den mest reaktionære og ligefrem udemokratiske.

Offentligt tilgængelig Tidligere gadenavn: Toldbodvej

Vis mere

Udvalgt bidrag

Politisk attentat

Fortællingen skrevet af Jacob Bjerring-Hansen

Tid / Periode 1885

0 kommentar 0 anbefalinger

Hadet til Estrup blandt venstrefolk og socialister var udbredt. En landarbejder husker denne sang blive sunget i stalden, "Op med Estrup på den højeste lygtepæl, i jorden med hans sorte krop og til helvede med hans sjæl". Men det blev til mere end folkelige smædeviser. Den 21. oktober troppede den unge typograf Julius Rasmussen op på Esplanaden ved Estrups bopæl, og da statsministeren dukkede op, trak han sin revolver og skød mod ministeren. Men skuddet ramte en knap i Estrups frakke, og han overlevede mirakuløst. Julius blev idømt 14 års tugthusarbejde. Den 27. november 1889 begik han selvmord i fængslet. Estrup gik af som regeringsleder i 1895, men hans regime faldt først ved parlamentarismens gennembrud i 1901.