Et magtfuldt kloster
Esrum Kloster var i middelalderen beboet af munke fra cistercienserordenen. Det blev grundlagt omkring 1151-53 på initiativ af ærkebiskop Eskil. Munkene i Esrum fik en mængde jordegods i gave, og klosteret blev en af middelalderens største godsejere i Nordsjælland.…
Nordens største kirkeprojekt
Cistercienserne kom til Esrum med store byggeplaner. De byggede en klosterkirke, der var 52 meter bred, hvilket kun var én meter smallere end ordenens kæmpekirke i Clairvaux. Formentlig var kirken i Esrum tiltænkt samme forhold mellem længde og bredde som dens ”moder” i Clairvaux, det vil sige, at den skulle være 104 meter lang. Dermed ville Esrum Klosterkirke blive den største kirke nogensinde i Danmark. Nogle af middelalderens arkitekter havde dog større ambitioner end virkeligheden kunne bære, og i praksis blev kirken i Esrum højst 78 meter lang. Klosterkirken er forlængst nedrevet, men dele af kirkens konturer er malet op på grunden.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (2)

Jeg har besøgt Esrum Kloster for en del år siden, men desværre ikke set det nyrestaurerede kloster. Det håber jeg vil ske - og gerne snart! Har selv været menighedsrådsmedlem ved Vor Frue Kirke i Århus i 10 år. Der er jo også et kloster sammen med kirken og en klosterkirke. Vor Frue Kloster har været benediktinerkloster og to munke fra Vor Frue Kloster var med til at oprette et kloster i Tallinn i Estland (nu kun rester ved en katolsk kirke)...

Det er desværre forkert, når det anføres, at klosterets gamle møllegård er bevaret, for så gammel er Esrum M'øllegård trods alt ikke! Den nuværende Esrum M'øllegård er først kommet til længe efter reformationen og klosterets nedlæggelse. Det var Christian IV, der stod bag anlægget af den nuværende vandmølle, som for øvrigt slet ikke ligger ganske samme sted som klosterets oprindelige vandmølle - den lå nemlig ganske tæt op mod selve klosterkomplekset. Esrum Ås forløb blev ændret på strækningen syd om klosteret forud for anlæggelsen af den "nye" vandmølle.
Bidrag til Esrum Kloster
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
Cistercienserne kom til Esrum med store byggeplaner. De byggede en klosterkirke, der var 52 meter…