Fredericia Voldeport
Fakta

Den vinkelrette fæstning

Af

Fredericia blev anlagt som en fæstning i 1650. På landsiden fik byen form som et cirkeludsnit med ni store bastioner med voldgrave. Mod søen fik byen en noget svagere befæstningslinje samt et kastel til det sidste forsvar. Det er tydeligt, at byen er planlagt som en…

Vis mere

Bidrag til Fredericia - volde og byplan

Har du besøgt / vil du besøge stedet? Bidrag til stedet Tilføj til rute
Udvalgt bidrag

Den tapre landsoldat

Tid / Periode 1650 1909
3 kommentarer 0 anbefalinger

Natten var klam og kold. De danske soldater rykkede ud af Fredericia fæstning den 6. juli 1849 for at angribe deres slesvig-holstenske modstander. I mørket blev kampen kaotisk og hård, særlig ved Treldeskanse ude ved kysten. Efter flere forgæves danske stormangreb lykkedes det omsider at erobre skansen. Men prisen var høj. Under striden faldt den populære danske general Olaf Rye. Efter to en halv times kamp fik den danske hær overtaget. Slesvig-holstenerne var trængt tilbage. Danskerne havde sejret ikke mindst på grund af den indsats, den menige soldat havde gjort. Det er derfor fuldt fortjent, at det netop er ham, som bliver mindet med billedhuggeren H.V. Bissens statue af den tapre landsoldat i Fredericia.

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (3)

Henning Møberg
, for 7 måneder siden

Rasmus Hansen skriver til en ven d. 9. juli 1849 D. 30. juni gjorde vi et udfald fra Fredericia for at tilintegøre et fjendtligt batteri, som var anlagt i den hensigt at forbyde os overfarten til Fyn. Du kan tro kære ven, at det var en rask lille tur. Vi løb med fældet bajonet og uden at løsne et skud, førend vi havde drevet dem i skudafstand fra batteriet, der holdt vi dem til alt var sløjfet, så trak vi os tilbage. Den 6. juli havde vi et slag, som i århundreder vil læses i Danmarks historie til vor ros. 20.000 mand rykkede ud, men det var hårdt at drive dem bort fra deres mange forskansninger. Vores brave tropper kæmpede alle med et rasende mod, man så ikke en eneste kujon, alle ville frem for enten at sejre eller dø. Du kan tro, at det var en varm dag for os alle, som deltog i kampen. Jeg ved ikke hvorledes et menneske kan blive tilmode, intet skrækker, man går som ved sin vante gjerning igennem den sværeste ild. Man må prise skaberen, som holdt sin beskærmende hånd over os i farens stund. Vores tapre general Rye sagde, at dersom han havde vidst, at de havde haft så mange store forskansninger, skulde vi aldrig have prøvet udfaldet. Jeg er sluppen godt fra faren endnu, skjøndt det var mig nær, da jeg fik en kugle i bukserne tæt ved mit ene knæ uden at berøre skindet. Jeg ender nu disse linjer med en venlig hilsen til dig.

Henning Møberg
, for 7 måneder siden

Christopher Olsen skriver i brev til forældrene d. 10. juli 1849 Om natten kl. 1 rykkede vi ud af Fredericia imod tyskerne og leverede dem et slag, som var det mest hårdnakkede, som endnu har fundet sted siden krigens udbrud. Vi stormede Deres batterier og løbegrave, som var så godt anlagte, at det synes en Guds mirakel, at tysken måtte vige for os. Når vi stormede en stilling, var der mange som lå og sprællede i græsset, og bad os om hjælp og kaldte os brødre og kammerater; men så var det for sildig at blive dansksindet. Mange tyske havde sagt: om der aldrig kom så mange danske, så kunde de, ikke tage deres batterier; men nu fik de at se, at vi ikke alene tog deres batterier, men endog jagede dem over Kongeåen.

Inge Heede Hertoft
, for mere end 8 år siden

Grunden til, at Fredericia havde religions- og skattefrihed, var ikke af "sær kongelig nåde". Det var simpelthen fordi, det var mere end svært at få nogen til at flytte til den nye fæstningsby.

Bidrag til Fredericia - volde og byplan

Bidrag med en fortælling om stedet

Bidrag med et eller flere billeder

Bidrag med video

Bidrag med links

Fortællinger (8)

Den tapre landsoldat

Natten var klam og kold. De danske soldater rykkede ud af Fredericia fæstning den 6. juli 1849 for …

Hvem stod model til landsoldaten

Modellen til Landsoldaten var husmand i Tybjerglille på Sjælland? Han hed Christian Christiansen.…

Forskønnelsesudvalget

Vidste du, at… Byrådet i 1917 nedsatte et ”Udvalg til forskønnelse”. Forskønnelsesudvalget…

Se flere fortællinger

Billeder (6)