Frihavnen og Nordhavnen

Fakta

En moderne havn

Af Henrik Harnow, Museumsinspektør, Ph.D., Odense Bys Museer (18 fortællinger)

Den internationale handel sidst i 1800-tallet krævede kajer med dybt vand og moderne havnefaciliteter. En gammel drøm gik i opfyldelse, da hovedstadens havn blev udbygget med Frihavnen i årene 1891-94. Det var et teknisk moderne projekt på internationalt niveau. Frihavnen blev indhegnet af et toldgitter, og landets førende ingeniører og arkitekter skabte områdets overdådige bygningsmasse og det nye havneanlæg, hvor beton for første gang i Danmark for alvor blev brugt til havnebygning. Frihavnen var verdens første havneanlæg drevet alene ved elektrisk kraft. I de følgende årtier blev Frihavnen udvidet mod nord. Udbygningen af Københavns erhvervshavn fortsatte i efterkrigstiden i Nordhavnen.

Offentligt tilgængelig Byggeår: 1891-94 Samlet areal: 60,7 hektar Landareal: 36,4 hektar Bolværk: 4,1 km

Vis mere

Udvalgt bidrag

Internationalt besøg i Frihavnen

Fortællingen skrevet af Henrik Harnow

Tid / Periode 1895

0 kommentar 0 anbefalinger

Frihavnen var kun lige åbnet, da det i juni 1895 lykkedes at lokke et hold internationale journalister til at rejse videre til Frihavnen. Journalisterne var egentlig til åbningen af Kejser Wilhelm-Kanalen (Kielerkanalen), men fortsatte til Københavns nye stolthed, et havneanlæg af internationale dimensioner. Men hvad skulle man gøre for at signalere aktiviteter og driftighed, når anlægget ikke for alvor var taget i brug? Finansmanden C.F. Tietgen sørgede for, at det hele så mere imponerende ud ved at lade et stort antal dampskibe fra rederiet DFDS lægge til ved kajerne i Frihavnen, mens besøget stod på. Efter sigende undrede enkelte journalister sig over, at alle kajer og pakhuse var som støvsuget for varer. Men målet blev nået, for Frihavnen fik international omtale og anerkendelse.