Fristaden Christiania

Fakta

De alternatives reservat

Af Inger Wiene, 1979: Bygningssnedker 1992: Mag.art. i europæisk etnologi (6 fortællinger)

I 1971 rømmede forsvaret kasernen i Bådsmandsstræde på Christianshavn. Samme år blev området besat af unge københavnere, som ønskede at leve alternativt – både livsstilsmæssigt og organisatorisk. Senere kom fristaden til at inkludere de indre og ydre volde næsten op til Refshaleøen. Christianias snart 40 års historie har været præget af konflikter og tovtrækkeri mellem christianitter og staten. Staten ønsker lovliggørelse og normalisering, hvilket er i modstrid med Christianias grundlag som fristad og deraf følgende særegenhed og kreativitet.

Delvist offentligt tilgængelig Start: 1971

Vis mere

Udvalgt bidrag

Vi kan ikke slås ihjel

Fortællingen skrevet af Inger Wiene

Tid / Periode 1971 2009

1 kommentar 2 anbefalinger

Christiania er et levende spirende liv, en grøn plante mellem brosten. Den kan ingen paragraffer skabe, men de kan knuse den. Lad det ikke ske!". Sådan skrev arkitekt Steen Eiler Rasmussen om Christianias frodige byggekultur. Og netop bygningerne er en vigtig del af det, der opleves som særligt på stedet. De mange alternative former og farver bryder med gængse opfattelser af, hvordan huse skal se ud. Kreativitet og nye måder at tænke byggeri på har blomstret, fordi christianitterne ikke har skullet følge byggeregler og –planer. Det er blevet en del af det særlige ved Christiania, som tiltrækker turister fra hele verden.

Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
Send
Del
Del på facebook
Tilføj din egen fortælling

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (1)

Jakob Trägårdh , for mere end 9 år siden

0 anbefalinger

Christiania har sin egen puls, man mærker det straks. Chill-out på Månefiskeren eller Morgenstedet. Indkøb i indkøberen eller Grøntsagen. Filmklub, badehus, rideklub, materialehandel, kvindesmedien. Loppen, Operaen og Woodstok (med en stemning fra en handelsstation i Alaska, 1910. Boliger i fællesskab eller lidt for sig. Pusherstreet der er rå — lidt for rå. Alt mellem himmel og jord + bilfrihed. Og mere åbent, accepterende og inkluderende end det omgivende København. Men alligevel også eksklusivt, det er svært, at blive beboer der. Flyt ind hos en kæreste eller arbejd dig ind. I 70erne var det mere åbent, idag er der fyldt op. Man kunne ønske sig, at der opstod en knopskydning ud i det omgivende samfund, ad politiske veje. For den besættelse der startede det hele, ville i vores tid kun blive et par timer gammel, før vi ville se statsmagtens modvilje stikke sit grimme fjæs frem. Der var mere tolerance i det forrige led. Så der må gåes mere klogt frem, ligefrem snu som ræven måske? Der er mange brugere, turister etc som hver dag tager gode idéer og stemninger med sig ud i verden, så nogen udveksling er der, men en mere fokuseret indsats efterlyses!