Gendarmstien

Fakta

Vagter på grænsen til Tyskland

Af Mie Ellekilde, Cand. Mag. i Historie fra Aalborg Universitet. (1 fortælling)

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark. Ved den nye grænse patruljerede det danske gendarmeri, der anlagde et stisystem tæt op ad grænsen. Skillelinjen blev markeret med sten, der på den tyske side havde indridset et DR,P for Deutsches Reich, Preussen. På den danske side var et D for Danmark. Oven på stenen blev grænsens retning vist med en rille. Fra 1920 til 1958 blev stien nat og dag afpatruljeret til fods af blåklædte gendarmer. I 1959 overgik bevogtningen af grænsen til politiet. Hovedparten af patruljeringen foregik nu i biler. Med tiden gik det enestående stisystem derfor i glemmebogen.

Offentligt tilgængelig Etablereret: 1920 Taget ud af brug: 1959 Genetableret: 1988 Længde: 74 kilometer

Vis mere

Du er kun dig

Fortællingen skrevet af Christina Krogh Meilandt

Tid / Periode 2012 2012

3 kommentarer 0 anbefalinger

Du brækker dine narcissistiske tilbøjeligheder ud over min regnbues endested. Mine håb, mine drømme knækker og du kaster ansvaret mod himlen med himmelvendte øjne, løfter skuldrene i opgivenhed og sender ansvaret bort. Skjulestedet og hemmeligheden står åbent, berøvet og plyndret sågar dens SÅRBARHED. Tilbage står min udtrykte forventning. Ubesvaret. Blottet. Jeg brækker mig i tanker. Brækker tankerne i tu. Kaster dem mod jorden desillusioneret. Der er kun ét ansvar tilbage i tusinder millioner af brækkede stykker. Jeg falder over dem på stien, de kalder i en hvisken på mig: "Du er kun dig, du kan regne med". "Du er kun dig, du kan brække dig over". "Du er kun dig, du kan samle dit ansvar omkring".

Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
Send
Del
Del på facebook
Tilføj din egen fortælling

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (3)

Niels Cenius , for 2 måneder siden

Tak for dit indlevelse i det lille digt. Godt med spark og indspark til sig selv, ikke?

Christina Krogh Meilandt , for 2 måneder siden

Kære Niels Wauw et smukt digt. Tusint tak. Jeg tror det er rigtigt at afskeden er uundgåelig. Afskeden er vigtig at tage, med tilgivelsen og forståelsen i behold. Derfor er mit digt, en monolog. En tale henvendt til mig selv! Et godt spark i røven. Læses den sådan, får den pludselig en helt anden betydning. Faktisk er alle mine små kommentarer til Gendarmbillederne, små monologer. Indre taler. Små spark og indspark til mig selv. :) Knus Christina

Niels Cenius , for 3 måneder siden

hej Christina, Jeg kiggede lige forbi til en chat og fandt dette barske stykke ekspressionisme. Yeah, love hurts. I min hjernes kramkiste fandt jeg en sangtekst, der i det mindste kan stille sig som Kierkegaard som hjælpekunst i forhold til din fortælling. Historien er ude hørte jeg dig sige/ Den sidste tur er taget/ nu er rejsen forbi/ Man kan vente længe/ Ligeså længe man tror/ Der er lidt håb at hente i et kærligt ord/. Og byen lå så stille og blinked´i regn/ Vi spejler os i gaden/ og vi kender vejen./ For vi to gik her sammen/ da sommersolen gik ned/ og følte i sekunder hvor kys var kærlighed. ( Så hvis ikke den du skriver de ord til om at være narcissist, ku sige de ord, så DRØM at han sagde dem, få taget den afsked, og kom videre, like at bat out of hell. See you on email. Er spændt på hvad du har malet, måske du har nogle fotografier på digitalfoto du gider sende. Niels Cenius