På Gersø var det tjærelugten fra husenes træværk, tage og fiskenet der dominerede. Tit og ofte var der også iblandet duften af frisk træ fra nye søsatte Gerskovpramme efter stabelafløbning for ”Gerskovskibsværft”, hvor arbejdsstyrken bestod af én mand bådebyggeren Anders Chr. Christensen, hans kone Marie og et værkstedsrum på godt og vel 40-50m2. Der var altid en ny pram under konstruktion. Her kunne man nyde tilblivelsen af bundstokke, spanter, borgange, essing og udformningen af det specielle agterspejl og agterstævn. Senere tofteremme, åre toller, tofte, spir og skruer i stævne og spanter og så en omgang tjæring eller rød blymaling og alt træværk fik et par gange med linolie, først fortyndet med petroleum. Altid gang i skruetvingerne når der skulle sættes lønningsplanker på skibet for at sikre at lønningen altid fik det rette svej. Altid denne pragtfulde duft af nyhøvlet træ, lim og linolie. Bådebyggeren var oplært af hjulmand Hans Peter Christensen og fortsatte hans virksomhed fra huset i Gerskov; men virksomheden døde desværre med bådebyggeren da de to døtre Gudrun og Ruth ikke havde muligheder for at føre det videre.