Urørt gravkammer blev udflugtsmål
Glentehøj på Lolland er en jættestue. Et 5200 år gammelt gravkammer fra bondestenalderen. Da landarbejder Hans Friis i 1826 gravede i højen, stødte han på et urørt stenkammer. Det blev udgravet af kammerherre Ernst Reventlow fra godset Pederstrup og hans…
Huslærerens rapport
Huslærer Rasmus Kamla var en erfaren arkæolog og havde læst om udgravningen af Klekkendehøj på Møn. Han skrev en detaljeret rapport om Glentehøj. Dens præcise beskrivelse af en lille trækiste fortæller os i dag, at det var en grav fra bronzealderen. Han sammenlignede jættestuens økseformede grundplan med Thors hammer, Mjølner. Efter udgravningen anlagde kammerherre Reventlow en snegleformet sti udenpå højen og satte en bænk inde i kammeret. Han huggede en vinduesåbning i kammerets væg, hvor Hans Friis havde gravet i højen. Glentehøj blev et udflugtsmål som gravhøj i den romantiske havestil. Rasmus Kamlas rapport slutter med ordene, ”For dets bevarelse er sørget, og jeg håber, at det vil blive mangen én en glæde at se dette skønne mindesmærke om fortiden.”
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (0)
Bidrag til Glentehøj
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
Huslærer Rasmus Kamla var en erfaren arkæolog og havde læst om udgravningen af Klekkendehøj på …

Christian Ditlev Reventlow

Du kan downloade 1001 fortællinger som applikation til din smartphone hvadenten du bruger Android eller IPhone.