Gørding Hede/Vemb

Fakta

Hedens arkæologiske guldgrube

Af Per Ole Rindel, Lektor, Ph.D., Købehavn Universitet (12 fortællinger)

Svage volde i terrænet afslører på Gørding Hede tilstedeværelsen af en jernalderlandsby. Voldene er rester af ydermure og markskel. I 1949 har arkæologer fra Nationalmuseet udgravet brandtomterne af tre langhuse, som alle rummede både beboelse og stald. For landsbyens indbyggere har branden været en katastrofe. For arkæologerne er sådanne brandtomter derimod en guldgrube. De forkullede rester af bygningstømmer og inventar nedbrydes ikke af tidens tand. De efterladte lerkars indhold af forkullede korn og frø viser, at landsbyens beboere for at spare korn, blandede det med frø fra ukrudtsplanter som pileurt, når de skulle tilberede den daglige byggrød.

Offentligt tilgængelig Udgravet: 1949

Vis mere

Udvalgt bidrag

Genopstået efter 2000 års glemsel

Lyt til fortællingen

play
pause

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Fortællingen skrevet af Per Ole Rindel

Tid / Periode -300 -100

0 kommentar 1 anbefalinger

Arkæologen Harald Andersen beskriver opdagelsen i 1943 (forkortet): ”Den skelsættende dag i stedets historie, da de første plantefurer blev lagt, kom jeg tilfældigt over heden. Jeg vekslede et par ord med manden, der pløjede, og fik af ham at vide, at han en times tid i forvejen havde pløjet et par lerkrukker op. Jeg så på stedet. Der lå ganske rigtigt skårene af tre-fire sorte lerpotter. Langstrakte firkantede højninger hævede sig umærkeligt over omgivelserne. For mit undrende blik rejste en landsby sig af lyngen. Jeg så dens syv huse liggende i en bue omkring den åbne plads, de lerklinede vægge, lyngtagene og røgen, der snoede sig ovenud gennem lyrehullerne. Jeg hørte hundene glamme og børnene lege skjul om hushjørnerne.”