Gråsten Station
Fakta

Stationsbygning fra tysk tid

Af

Adresse: Kongevej 73, gråsten.

Vis mere

En ubekvem kulturarv?

Tid / Periode 1898 1904
0 kommentar 0 anbefalinger

Gråsten Station er nemlig en af de smukke stationsbygninger i Sønderjylland fra tysk tid, og formentlig af nationale årsager er kun ganske få tyske bygninger i Sønderjylland blevet fredet. Museumsinspektør Peter Dragsbo fra Museum Sønderjylland berører det i bogen »Skjulte skatte i grænselandet« udgivet af Kasper Lægring og Badeloch Vera Noldus på forlaget Bianco Luno. »En ubekvem kulturarv?«, spørger Peter Dragsbo i et kapitel i bogen, hvori han konstaterer, at der i årevis har været en negativ holdning til tysk arkitektur i Sønderjylland. Stationen i Gråsten er tegnet af arkitekten Friedrich Wilhelm Jablonowski, der fra 1890 til 1919 var Baurat i Kreis Hadersleben og Kreis Apenrade (svarende til de gamle Haderslev og Aabenraa amter). Friedrich Wilhelm Jablonowski var den fremmeste repræsentant for den nordtyske nygotik i Nordslesvig. Jablonowski kom fra 1898 til 1904 til at stå for byggeriet af de prangende stationsbygninger ved de smalsporede amtsbaner i Kreis Hadersleben (Haderslev Amt), og i årene 1901-1902 byggede han også stationerne ved statsbanerne fra Tinglev og Padborg til Sønderborg. Gråsten Station er den bedst bevarede af bygning af Jablonowski. I 1915 blev der indrettet et særligt lokale i stationsbygningen til hertug Ernst Günther, der ejede Gråsten Slot. Den tidligere fyrstesal blev renoveret i 1948 til benyttelse af Frederik 9. og Dronning Ingrids mange ophold i byen. Han fulgte i øvrigt meget med i togdriften og ringede en morgen til stationsforstanderen for at klage over et togs ankomst uden at det stod i tjenestekøreplanen. Der var dog blot tale om et særtog.

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (0)

Bidrag til Gråsten Station

Bidrag med en fortælling om stedet

Bidrag med et eller flere billeder

Bidrag med video

Bidrag med links

Fortællinger (1)

En ubekvem kulturarv?

Gråsten Station er nemlig en af de smukke stationsbygninger i Sønderjylland fra tysk tid, og…

Billeder (1)