Holmens Kirke

Fakta

Fra smedje til sømandskirke

Af Frank Allan Rasmussen , Cand.phil. i historie fra København Universitet. (10 fortællinger)

Frederik den Anden byggede ankersmedjen på Bremerholmen i 1563. Smedjen blev indviet som kirke for Christian den Fjerdes ansatte ved flåden i 1619. Flåden og mandskabet voksede. Derfor udvidede Christian den Fjerde kirken til en korskirke i årene 1639-43. Kirken er ikke blevet forandret væsentligt, bortset fra at de oprindelig gule mursten i 1750'erne blev malet røde. Kapellet langs kanalen blev opført i 1708 og sakristiet i 1872. Holmens Kirke har overlevet krige og brandødelæggelser. Kirkens interiør ser derfor ud, som da kirken blev etableret i 1600-tallet. Holmens Kirke bruges også af kongehuset.

Offentligt tilgængelig Byggeår: 1619

Vis mere

Udvalgt bidrag

Musikkens højeste tinde tur/retur

Lyt til fortællingen

play
pause

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Fortællingen skrevet af Thomas Roland

Tid / Periode 1843

0 kommentar 0 anbefalinger

Kort tid efter at have skrevet sin første symfoni, havde danske Niels W. Gade fået en yderst fornem fan. Selveste Felix Mendelssohn, chefdirigent for Gewandhausorkestret i den tyske musikmetropol i Leipzig, var begejstret for Gades værk. I 1843 fik den danske Niels W. Gade mulighed for at rejse til Mendelssohn i Leipzig, og fire år senere pegede man på ham som arvtager af den ærefulde post som orkesterleder for Gewandhausorkestret. Et orkester, som formentlig rummede tidens dygtigste musikere overhovedet. Dermed stod Gade i Europas nok mest eftertragtede og betydningsfulde dirigentstilling. Forståeligt nok var det med blandede følelser, han ved krigsudbruddet i 1848 måtte forlade Leipzig og orkesteret og vende tilbage til det provinsielle musikliv i København. Strengene i det danske musikliv blev i 1700-1800-tallet slået an fra de tysktalende lande. Hvis man skal forstå dansk musiks udvikling, kan det kun lade sig gøre, hvis man tager et tysk udgangspunkt. Musiklivet i tiden efter ca. 1800 var generelt blomstrende, og det, man traditionelt betegner klassiske musik, fik udbredelse uden for kongernes og fyrsternes gemakker. Det nye og ofte velhavende borgerskab ville underholdes ligesom adelen, enten i de private hjem eller i offentlige koncerthuse, der skød op i Europa.