Horsens gade
Fakta

Købstad med guld og statsfængsel

Af

Horsens er en typisk østjysk købstad. Byen blev købstad i den tidlige middelalder og levede af godt landbrug i oplandet. Middelalderens gademønster præger stadig byens centrum. Købstaden blev mærket af nedgang i 1600-tallets kriser og fjendtlige besættelser. I…

Vis mere

Bidrag til Horsens

Har du besøgt / vil du besøge stedet? Bidrag til stedet Tilføj til rute
Udvalgt bidrag

Russere holdt hof i Horsens

Tid / Periode 1780 1810
3 kommentarer 0 anbefalinger

I 35 år sad fire russiske prinser og prinsesser fanget. De var brikker i morens mislykkede magtspil om Ruslands trone. Ved frigivelsen i 1780 fik de tilbudt ophold af deres faster, Danmarks enkedronning Juliane Marie. Sammen med tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg fik enkedronningen de royale russere til Horsens. Høegh-Guldbergs hjemby lagde nu torv til en hidtil uset pragt. Russerne flyttede ind på byens centrale plads i to gårde, som var bygget sammen under navnet Palæet. En større flok tjenestefolk flyttede med. Det russiske hof gik sjældent ud blandt byens borgere, men holdt sig især til besøg af kongefamilien og egnens adelige. Ruslands statskasse betalte herligheden. I 1810 var de fire søskende døde, hoffet væk og palæet tomt. Alle fire er begravet i Klosterkirken i Horsens.

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (3)

Inge Heede Hertoft
, for mere end 5 år siden

De russiske gæsters storebror Ivan den 6. blev zar få måneder gammel, men styrtet året efter af Elisabeth Petrovna (1709-1762), datter af Peter den Store (1672-1725) og Katharina 1. (1684-1727). Familien blev forvist, da den blev anset som en trussel mod den russiske zartrone. Ivan blev som 4-årig adskilt fra resten af familien. I fangenskab blev de yngste børn født og begge forældrene døde her. Katharina den Store (1729-1796) efterfulgte 1762 Elisabeth Petrovna som kejserinde af Rusland. 1780 bestemte hun, at de fire nu forældreløse prinsesser og prinser, som havde siddet i fængsel i Kholmogory i 35 år, ikke længere udgjorde en trussel for Rusland og skulle sendes i eksil til Danmark, hvor hendes faders søster Juliane Marie var enkedronning efter kong Frederik 5. af Danmark. De sad derfor ikke fængslet i Horsens. De blev derimod frigivet til Horsens, hvor de 1780-1808 dannede Det russiske Hof. De fire prinsesser og prinser levede resten af deres liv i Palæet i Horsens. De gik sjældent ud blandt byens borgere, men holdt sig især til besøg af kongefamilien og egnens adelige. De 4 var: Hertuginde Katharina af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1741-1807), Hertuginde Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1743-1782), Hertug Peter af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1745-1798) og Hertug Aleksej af Braunschweig-Lüneburg Wolfenbüttel (1746-1787). De var børn af Anna Leopoldovna af Mecklenburg (1718-1746) og Anton Ulrich af Braunschweig (1714-1774).

Niels Sunesen
, for mere end 6 år siden

Hvorfor "genudsender" I denne historie?

Ninna Thomsen
, for mere end 6 år siden

Jeg mangler oplysning om, hvorfor de russere overhovedet kom i spjældet i Dk, eller overhovedet kom til Dk. Hvad er det for et mislykket magtspil? Venlig hilsen Ninna Thomsen

Bidrag til Horsens

Bidrag med en fortælling om stedet

Bidrag med et eller flere billeder

Bidrag med video

Bidrag med links

Fortællinger (1)

Russere holdt hof i Horsens

I 35 år sad fire russiske prinser og prinsesser fanget. De var brikker i morens mislykkede magtspil…

Billeder (2)