Byen Hirtshals hed oprindeligt ’Lilleheden’, opkaldt efter en strandfogedgård fra 1700-tallet. Gården brændte og blev genopbygget omkring 1840. Den gamle strandfogedgård er i dag Hotel Hirtshals. Allerede tidligt i gårdens historie blev der drevet beværtning…
Byen Hirtshals hed oprindeligt ’Lilleheden’, opkaldt efter en strandfogedgård fra 1700-tallet. Gården brændte og blev genopbygget omkring 1840. Den gamle strandfogedgård er i dag Hotel Hirtshals. Allerede tidligt i gårdens historie blev der drevet beværtning for de lokale fiskere i dens østre ende. Egentlig krodrift med krobevilling blev det først til i 1879.
Op gennem 1800-tallet begyndte forskellige grupper og udvalg at arbejde for at få bygget en havn ved Hirtshals. Skudehandler Klitgaard fra Blokhus købte i 1852 strandfogedgården for 3.200 rigsdaler med tinglyst efterbetaling, hvis der blev anlagt en havn. Det skete efter Folketinget i 1917 besluttede at bygge Danmarks første havne på Vestkysten. Staten eksproprierede gårdens jord og måtte i den forbindelse betale penge til skudehandler Klitgaards arvinger. Kroen blev i 1914 overtaget af Kathrine og Jakob Jensen. Deres familie driver stadig stedet.