Københavns første telefonkiosk
Ideen til telefonkiosker er oprindeligt hentet fra blandt andet Paris. Kioskerne blev opført som bemandede reklamesøjler med plakater på sideruderne. Den første blev bygget i 1896 på Kongens Nytorv i København. Kiosken var tegnet af arkitekt Fritz Koch. Den havde …
Berømt bande bryder ind i bladkiosk
Kiosken på Kongens Nytorv er udødeliggjort i filmen Olsen-Bandens sidste bedrifter fra 1974. Her forsøger banden at bryde ind i bladkiosken for at stjæle omsætningen. Benny forventer at finde en pæn sum penge, fordi turisterne køber mange pornoblade til hele 23,50 kroner stykket. Blade og aviser blev nemlig de gamle telefonkioskers vigtigste varer, efter telefonboksene begyndte at dukke op i København i 1935. Kioskerne solgte alt fra ugeblade til frimærker og udbringning af breve og pakker. Men dengang kioskerne blev bygget, var telefontjenesten afgørende. De gav almindelige københavnere mulighed for at tale i telefon uden at have dyre abonnementer. De betalte kun for taletiden i kiosken.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (3)

Tak, Mette

Det er en fin fortælling Kirsten.

Mine søskende og jeg voksede op i det nordvestlige Thy i 40'erne og 50'erne. Vores mor var københavner, og når pengene var til det, tog hun os med på besøg hos hendes familie i København. Turen gik med rutebil til Thisted og derfra til Aalborg, hvor vi så sejlede til København med "Aalborgbåden", som dengang sejlede hver aften/nat. Efter ankomst Kl. 7 om morgenen var det fast procedure, at vi gik gennem Nyhavn op til kiosken på Kongens Nytorv, hvorfra hun ringede til familien for at fortælle, at vi var ankommet i god behold, og at vi nu var på vej. Disse opkald i den kantede kiosk var en helt særlig oplevelse - ingen af os har nogensinde glemt den helt særlige, krydrede duft af aviser og blade og tobak, der var derinde: kiosken står i vores erindring som noget af det første, de herlige ophold i storbyen bød på for os landboere. For nogle år siden arrangerede to af os en bytur med det specifikke formål at forevige kiosken fotografisk, hvis den nu pludselig skulle blive revet ned eller flyttet. Så den er et kært barndomsminde for vores familie fra Thy .
Bidrag til Kiosken på Kongens Nytorv
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
Berømt bande bryder ind i bladkiosk
Kiosken på Kongens Nytorv er udødeliggjort i filmen Olsen-Bandens sidste bedrifter fra 1974. Her…