Klosterkilden var en af de betydeligste kilder i Roskilde. Den er væsentlig mindre end den største kilde i byen - Maglekilde - men Klosterkilden har haft et betragteligt omfang. Kilden var i flere hundrede år omgivet af en lille lund. I 1800-tallets midte var der gartneri omkring kilden, og stedet var et yndet udflugtssted med lysthuse og bænke. I 1903 blev området købt af franske munke, og Sct. Maria hospital blev opført på grunden. I 1950erne tørrede kilden ud, men i 1970erne begyndte den igen at løbe. Efter hospitalets nedlæggelse i 1991 er der igen offentlig adgang til området. Den stensatte kildegrotte med kildebrønden blev fredet i 1983. Roskildes mange kilder forsynede 10 vandmøller, der var en vigtig drivkraft for byen. De 4, herunder Rimors Mølle, lå i en østlig række hovedsageligt drevet af Klosterkilden. Endnu i 1900 var der adskillige møllehjul i brug, men i 1922 forsvandt det sidste - det var hjulet ved Rimors Mølle. Rimors Mølle tilhørte indtil reformationen Sortebrødreklosteret, der lå, hvor Roskilde adelige Jomfrukloster - nu Roskilde Kloster - ligger. Møllen hed derfor tidligere "Sortebrødre Mølle". Efter reformationen kom møllen på private hænder. I begyndelsen af 1800-tallet blev den papirmølle, men efter en brand i 1847 blev der indrettet spinderi og væveri i de nyopførte bygninger. Efter endnu en brand, blev den nuværende bygning opført i 1853. I 1959 blev bygningerne indrettet til Hjemmeværnsgård.