Knagmølle

Fakta

Knogleknuseren ved Kongeåen

Af Lise Andersen, Museumsinspektør, mag.art. (17 fortællinger)

Knagmølle er opført omkring 1780 ved Kongeåen nær Rødding. I middelalderen lå en vandmølle kaldet Gammelvad på stedet. Men Gammelvad blev ødelagt i 1600-tallets svenskekrige. Knagmølle har et 4,5 meter højt underfaldshjul. Oprindeligt var den en kornmølle. Omkring 1830 blev den bygget om til benmelsmølle. Knoglerne blev stødt under store stamper, der løftede og sænkede sig ved hjælp af en knastaksel. Midt i 1850'erne blev Knagmøllen igen til kornmølle. Den preussiske stat ejede møllen i perioden inden Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920. Møllen var i drift indtil cirka 1950.

Delvist offentligt tilgængelig Byggeår: 1780 Drift ophørt: cirka 1950 Fredet: 1959

Vis mere

Udvalgt bidrag

Hjulene snurrer ikke altid samme vej

Fortællingen skrevet af Lise Andersen

Tid / Periode 1780

3 kommentarer 0 anbefalinger

De ældste vandmøller var bygget som Knagmølle. Vandet blev ledt ind forneden på vandhjulet, der kaldtes et underfaldshjul. Det skubbede hjulets blade rundt i vandets retning. Omkring 1430 fandt man ud af, at en lille opdæmning foran hjulet gav større udbytte af både strømmens skubben og vandets vægt på skovlene. Opdæmningerne blev med tiden større og større. Modellens såkaldte brystfaldshjul drejer også i vandets retning. Langt mere effektive er renæssancens overfaldshjul. Vandet bliver ført i sliske hen over toppen af hjulet, før det falder ned og med sin vægt får hjulets skovle til at snurre. Overfaldshjulet drejer derfor modsat vandets retning. Hjulet skal samtidig sidde højt, så bagvandet ikke forstyrrer omdrejningens retning, når det plasker af og flyder væk fra hjulet.

Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
Send
Del
Del på facebook
Tilføj din egen fortælling

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (3)

Kaare Kjær-Madsen , for mere end 10 år siden

0 anbefalinger

Jeg kan tilføje følgende: Chresten Petersen - min oldefar - var forpagter på møllen indtil 1902, hvor han købte stationsmøllen i Vejen. Min morfar - Thøge Andersen - overtog forpagtningen efter sin svigerfar, og fortsatte forpagtningen indtil 1907, hvor han købte Engbækgård. Min mor - Meta Marie, kaldt Mimi - blev født på Knagmøllen 5. Maj 1906.

Lars Find-Andersen , for mere end 12 år siden

0 anbefalinger

Glemte dette. Min kones oldefar hed Chresten (eller Christian) Petersen. På hans børns dåbsattest står titlen forpagter. Visse steder staver han sit eget navn med K. Han blev konfirmeret i Andst kirke i 1867. Han blev gift med en Mette Marie Jensen i Skodborg kirke, Han har også før knagemølle tiden arbejde på Tauskov mølle (findes den stadig eller hedder den noget andet nu?) og Kruså mølle. Hvis nogen har lidt oplysninger om dette modtages de gerne.

Lars Find-Andersen , for mere end 12 år siden

0 anbefalinger

Min hustrus oldefar var ejer, eller snarere forpagter, af møllen fra ca. 1890 til formentlig omkring 1900 tallet eller lignende. Domæneforvaltningen havde det med at opkøbe ejendomme og forpagte dem ud for at opnå en bedre tyskvenlighed. Er der nogen der ved om der findes en liste over forpagtere. Var møllen en del af Lundsgård?