Københavns Politigård

Fakta

Visuel knytnæve til hovedstaden

Af Anne-Louise Sommer, Mag.art. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, 1987 (12 fortællinger)

Københavns Politigård blev tegnet af arkitekt Aage Rafn og Hack Kampmann sammen med Kampmanns sønner, Hans Jørgen og Christian. Den blev bygget i 1918-1924 og er et hovedværk i mellemkrigstidens nyklassicistiske arkitektur. Den gråpudsede og upyntede kolos har fremkaldt mange reaktioner. De negative kommentarer går ofte på bygningens strenge ydre. Bygningen er blandt andet blevet kaldt en visuel knytnæve. Indenfor skifter udtrykket fra det minimale til det monumentale. Det cirkulære indre gårdrum åbner sig mod himlen. Gården indrammes af søjler, der står i par.

Delvist offentligt tilgængelig Byggeår: 1918-1924

Vis mere

Udvalgt bidrag

Magtens fæstning i byen

Fortællingen skrevet af Anne-Louise Sommer

Tid / Periode 1918 1924

1 kommentar 0 anbefalinger

”Yarden – politiets fæstning – var en arkitektonisk mærkværdighed, som var kendt og beundret også uden for landets grænser.” Med de ord indleder Hans Scherfig sin beskrivelse af Politigården i København i den satiriske roman Skorpionen fra 1953. Den handler om Edderkoppesagen fra 1949, der også er kendt som tv-serie. Politigården beundres, men det er først og fremmest en mærkværdig bygning. Scherfig sammenligner den med Kong Minos berømte labyrint i det antikke kretensiske palads Knossos. Han gør grin med, at der begge steder gemmes hemmeligheder inde i bygningen, der ikke tåler dagens lys. Som symbol fungerer Yarden dog upåklageligt, skriver Scherfig. Den udtrykker ren magt. ”En fæstning midt i byen, magten i samfundet, borger-statens fundament”.

Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
Send
Del
Del på facebook
Tilføj din egen fortælling

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (1)

Michael , for mere end 12 år siden

0 anbefalinger

Det er rigtigt, at Politigården i København har et stramt og måske afvisende udtryk. Men arkitekt Hack Kampmann ønskede netop at det ydre skulle passe ind i den beliggendehed der var på opførselstidspunktet - kulbunker, flæsketorv osv. Som jeg har forstået det, så var hans intention at man faktisk gik fra en verden til en anden når man kom ind i selve bygningen. Og faktisk er det et fuldkommen andet indtryk man får når man kommer ind i den store søjlegård. Her er alt lyst, mange mange fine detaljer og i det hele taget et mere venligt og roligt indtryk.