Kommunen på forkant med udviklingen
Hospitalet blev placeret mellem Sortedamssøen og Københavns volde. De militære myndigheder havde givet dispensation til det enorme byggeri på militærets gamle grænseområde . Arkitekten Christian Hansen, der stod for opførelsen i årene 1859-63, brugte de nyeste …
Hansen satte kulør på Athen
Da Grækenland blev dannet som nation efter frihedskrigen i 1821-31, skulle Athen genskabes som hovedstad. I begyndelsen af 1800-tallet var den navnkundige by stort set kun en landsby, der slet ikke havde de mange institutioner, som en moderne metropol krævede. Athens storhed skulle derfor bygges fra grunden. Blandt arkitekterne, der bidrog til det store genoprejsningsprojekt, var de to danske brødre, Christian Hansen (1803-83) og Theophilus Hansen (1813-91), og de to kom til at spille en omfattende rolle. Fra midten af 1830’erne og frem forsynede de to arkitekter byen med bl.a. kongelig mønt, universitet, nationalbibliotek, akademi, hospital, observatorium og et par kirker, samt en række noble ejendomme og paladser i og uden for byen. Stilen var som udgangspunkt klassicistisk og refererede direkte til byens antikke fortid. Christian Hansen vidste, at de antikke ruiner i sin tid havde været farverige og ikke stået som rene, hvide flader, og det inspirerede danskeren. Krasse gule, røde og blå farver fandt vej til Hansens arkitektur og kendetegner bl.a. et af hans mesterværker, universitetet i Athen. Indimellem blev der eksperimenteret med den byzantinske stil, og det fik danskerne glæde af, da Christian Hansen tegnede Kommunehospitalet i København (opført 1859-63), der tydeligvis er inspireret af byzantinsk kirke- og paladsbyggeri.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (0)
Bidrag til Kommunehospitalet
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (2)
Grød stod og snurrede på blus i Kommunehospitalets små tekøkkener. Den skulle ikke serveres som …
Da Grækenland blev dannet som nation efter frihedskrigen i 1821-31, skulle Athen genskabes som…

Københavns Kommunehospital

Du kan downloade 1001 fortællinger som applikation til din smartphone hvadenten du bruger Android eller IPhone.