Kompedallejren

Fakta

Militærnægtere i skoven

Af Morten Stenak, Kulturgeograf, Ph.D, Slots- og Kulturstyrelsen (13 fortællinger)

Midt i Kompedal Plantage ligger Kompedallejren. Plantagen er anlagt i 1797, hvor statens forsøgte at nyttiggøre de sandede hedestrækninger ved fremelskning af nåleskov. Midt i plantagen byggede staten i 1918 Danmarks første lejr for militærnægtere. Der var oprindelig plads til 122 unge mænd, som blev sat til at passe skoven under deres nægtertjeneste. Lejren var lukket fra 1923 til 1933, da der var få nægtere i mellemkrigstiden. Lejren blev overtaget af tyskerne under 2. Verdenskrig og fungerede fra 1945 til 1947 som flygtningelejr. I 1955 blev den genindrettet til militærnægtere og fungerede indtil 1972, hvor nægterne satte ild til tre indkvarteringsbygninger, der nedbrændte.

Offentligt tilgængelig

Vis mere

Udvalgt bidrag

Civil værnepligt

Fortællingen skrevet af Morten Stenak

Tid / Periode 1918

1 kommentar 0 anbefalinger

Den civile værnepligt – militærnægtertjeneste – blev tilladt ved lov i Danmark i 1917. Det skete under indtryk af 1. Verdenskrigs rædsler, hvor især mange arbejdere i byerne vægrede sig mod at trække i trøjen. Antallet af militærnægtere på en årgang udgjorde normalt kun 1 til 3 procent. Men med ungdomsoprøret i 1968 steg andelen dramatisk og toppede i 1974, hvor næsten 19 procent ønskede at aftjene civil værnepligt. Det var en denne periode Kompedallejren blev futtet af! Kedsomhed, civil ulydighed og hashtåger prægede de sidste år af lejrens levetid. Mange militærnægterne var aktive i fredsbevægelsen, kernekraftmodstandere eller stærkt venstreorienterede. Lejren repræsenterer derfor også ungdomsoprørets mange strømninger, som prægede den politiske debat i 1960'erne og 1970'erne. Bygningerne blev ikke genopført efter branden i 1972, da det blev muligt at aftjene civil værnepligt andre offentlige steder som museer eller børnehaver.

Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
Send
Del
Del på facebook
Tilføj din egen fortælling

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (1)

hans Jørgen Hansen , for mere end 6 år siden

0 anbefalinger

Det var da ikke hele Komedallejren, der blev brændt af i 1972. Jeg var da nægter i lejren i 1976. Omend kun i få dage. Selv om man skulle udstationeres, skulle man have en uge i lejren. I lejren var der også en gruppe, som ikke ville udstationeres. De sad derfor i lejren og røg hash ... og bestemte vist mere eller mindre, hvad der skulle ske i lejren.