Løgum Kloster

Fakta

Tørveklosteret

Løgum Kloster var oprindelig et benediktinerkloster, der lå i Seem. 1173 flyttede klostret til Løgum, nu som cistercienserkloster. Kirken er en hvælvet korskirke af tegl med et meget kort skib. Den er opført i overgangstiden mellem den romanske og gotiske stil omkring 1225-1325. Udgravninger har vist, at dele af kirken er bygget på tørvefundamenter. Det er helt enestående i Danmark. Ved reformationen i 1536 var klosteret en af Sønderjyllands største jordbesiddere med op mod 200 gårde, flere møller og meget mere.

Offentligt tilgængelig Opført: 1225-1325 Arvestrid: 1283

Vis mere

Udvalgt bidrag

Døende gjorde livet svært for pårørende

Fortællingen skrevet af Peter Pentz

Tid / Periode 1200

1 kommentar 0 anbefalinger

Når døden nærmede sig, gav mange bønder deres jord til klosteret i håb om syndsforladelse. Men de efterladte havde det ikke altid let med testamentet. Arvingerne prøvede tit at så tvivl om, at gaverne nu også var givet til klosteret. I særligt slemme tilfælde forsøgte de at bruge magt for at få den arv tilbage, som de anså for deres. Det skete i Løgum i 1283. En af kannikkerne i Ribe blev udnævnt til dommer i en sag, hvor Jon Iversen og Lage Bondesen fjendtligt var trængt ind i klosteret. Her ødelagde de flere bygninger. Striden skyldtes noget gods i Seem. Dommeren truede sagens vidner med bandlysning, hvis de løj. Iversen og Bondesen blev truet med samme straf, hvis de ikke respekterede dommen.