Løjtland

Fakta

Kaptajnsgårde og levende hegn

Den storbakkede halvø Løjtland nord for Aabenraa er præget af gamle landsbyer og kaptajnsgårde, hulveje, skove og hegn. Den seks kilometer lange bebyggelse Løjt Kirkeby – Barsmark er især interessant. Løjtland var det første sogn i Danmark, hvor bønderne fik egne marker i stedet for den gamle fælles drift. De indhegnede marker opstod i perioden 1500 – 1730, men især efter 1633. Det skabte en østsønderjysk specialitet, nemlig de "levende hegn" (diger med bevoksning). Formålet var at få græsmarker til fedning af stude. Studeopdræt var frem til 1930 et vigtigt erhverv i Løjt Sogn.

Offentligt tilgængelig Udstilling om søfarten fra Aabenraa og Løjtland: Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Aabenraa, h.P. Hanssensgade 33, 6200 Aabenraa Anbefalelsesværdige veje i landskabet: Stolligvej, kongensgade, Stennevej, Dyrhave, >Barsmark bygade, ottesgårdforte, 6200 Aabenraa Løjt Kirke: 1200-1800, kalkmalerier fra 1400-tallet + inventar fra kaptajnstiden i 1700-tallet med malerier af jes jessen (Eckersbergs læremester)

Vis mere

Udvalgt bidrag

Kaptajnsgårde og levende hegn

Fortællingen skrevet af Peter Dragsbo

Tid / Periode 1500 2009

0 kommentar 0 anbefalinger

I 1700-tallet stak "løjtingerne" til søs. Bondesønner blev skippere eller kaptajner på skibene fra søfartsbyen Aabenraa. Rige gårdejere blev også med-redere. Storhedstiden var sejlskibstiden 1750-1880. De flotte kaptajnsgårde fra denne tid kan ses i Stollig, Skovby og Barsmark. Men søfarten spiller stadig en rolle for Løjtland. Det eneste overlevende Aabenraa-rederi, Jebsen, har nemlig i vore dage opkøbt og restaureret mange ejendomme og kroer. De levende hegn præger endnu Løjtland. Hegnene blev tidligere plejet og fældet hvert niende år. For at gøre hegnene tætte, knækkede man træerne, så de groede vandret. I Slesvig-Holsten hedder levende hegn derfor "Knicks". I dag er der dog bevaret flest levende hegn på Broagerland ved Gråsten og på Angel syd for Flensborg Fjord.