Lumby Strand, før inddæmningen
Fakta

Staten gennemtrumfer landvindinger

Af

Lumby Strand blev inddæmmet i årene 1942-46. Det Danske Hedeselskab stod bag projektet. Inddæmningen skabte 475 hektar ny landbrugsjord i Odense Fjord. Formålet var at skaffe jord til nybyggerkolonien Strandager. Kolonien bestod af 19 statshusmandsbrug og seks…

Vis mere

Bidrag til Lumby Inddæmmede Strand

Har du besøgt / vil du besøge stedet? Bidrag til stedet Tilføj til rute
Udvalgt bidrag

En måneds rugbrød til hele Fyn

Lyt til fortællingen
Tid / Periode 1942 1946
1 kommentar 0 anbefalinger

Den tyske besættelse i 1940 fik landbruget til at udnytte danskernes frygt for at komme til at sulte, og rigsdagen vedtog at yde millionstøtte til ny landbrugsjord. I Statsradiofonien sagde landbrugsminister Kristen Bording: ”Vi er i nærheden af fødevaremangel, og vi må sætte vor lid til den danske jords ydeevne.” Bagefter sagde ministeren ja til at betale for at inddæmme Lumby Strand i Odense Fjord. Det Danske Hedeselskab omregnede madværdien af projektet til ”1 måneds forbrug af rugbrød for hele Fyns befolkning”. På trods af frygten for sult kunne de danske fødevareproducenter sagtens forsyne tyskerne med pæne mængder af både flæsk, ost og smør – efter vi selv havde spist os mætte. Lumby Strand blev det eneste landvindingsprojekt på søterritoriet i de fem onde år.

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (1)

Niels Sunesen
, for mere end 5 år siden

Det lykkedes landmændene at stoppe inddæmningen af Lumby Strand i 33 år. Landmændene foretrak den sikre græsning og høslettet i de våde enge fremfor en inddæmning. Men da den 2500 ha store inddæmning af Vestamager lakkede mod enden - krigens første landindvinding -, så gik arbejdet i gang. Socialdemokratiet kaldte uafbrudt på beskæftigelse for de mange arbejdsløse, de radikale havde udstykning af jord til husmandsbrug som en hjertesag, og samlingsregeringen havde uafbrudt et tungt ansvar for forsyningen med fødevarer til den danske befolkning og til besættelsesmagten, samt som betaling for tyske - engelske og polske - kul. Desuden blev der sendt nødhjælp til Norge og senere også til Holland, og så kom der jo 250.000 tyske flygtninge, 20.000 andre flygtninge, 4000 finske og 20.000 hollandske, franske og østrigske børn, der var på "spiseophold" i Danmark. I 1948 udarbejdede den socialdemokratiske regering en fire års plan, der skulle øge industriproduktionen med 25 % og landbrugsproduktionen med 50 %, bl.a. takket være landvinding og opdyrkning. Man fornemmer næsten filmen "Mosekongen" som en kommentar til og måske en protest mod regeringens planer. Desværre forlangtes der altid masser af arbejde med håndkraft i de mange beskæftigelsesprojekter, det var tåbeligt og bagstræberisk. Tåbeligt, fordi mange fik ødelagt ryggen, bagstræberisk, fordi der ikke blevet udviklet ny teknik og optræning i denne.

Bidrag til Lumby Inddæmmede Strand

Bidrag med en fortælling om stedet

Bidrag med et eller flere billeder

Bidrag med video

Bidrag med links

Fortællinger (1)

En måneds rugbrød til hele Fyn

Den tyske besættelse i 1940 fik landbruget til at udnytte danskernes frygt for at komme til at…

Billeder (2)