Lusehøj

Fakta

Stormandens sidste hvilested

Af Karsten Kjer Michaelsen (2 fortællinger)

Den mægtige Lusehøj på Sydvestfyn blev rejst som gravsted for en meget fornem og magtfuld person, måske en konge. Både bronze og guld fulgte den afdøde som gaver i graven og videre til det evige liv i dødsriget. Udstyret understreger den dødes høje status. Lusehøj er ganske enkelt den rigeste grav, vi kender fra yngre bronzealder i Norden. I midten af 1970’erne blev højen restaureret. I dag indtager Lusehøj derfor igen sin oprindelige placering i landskabet. Den toner frem i flot selskab med de uudgravede og monumentale stormandshøje Bohøj og Buskehøj.

Offentligt tilgængelig udgravet: 1861

Vis mere

Udvalgt bidrag

Konge graver i fortiden

Lyt til fortællingen

play
pause

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Fortællingen skrevet af Karsten Kjer Michaelsen

Tid / Periode 1861 1977

2 kommentarer 2 anbefalinger

Lusehøj er i sandhed en kongelig gravhøj. Den blev udgravet og undersøgt i 1861 på befaling af kong Frederik den Syvende, som var interesseret i arkæologi. De gode fund af fortidens rigdomme og symboler på magt vakte opsigt og pyntede i kongens arkæologiske samling. Men udgravningen var hårdhændet og ufuldstændig. Derfor blev en ny undersøgelse sat i værk i 1973-75. Arkæologerne fandt blandt andet skår af vinflasker fra kongens udgravning godt hundrede år tidligere. Men Lusehøj fik også bekræftet sin status som sidste hvilested for en enestående rig høvding. Navnet Lusehøj har heller intet med ordene luset eller lus at gøre, som man kunne tro. Næ, højen er faktisk alt andet end lurvet. Navnet er i stedet afledt af ordet lys.

Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
Send
Del
Del på facebook
Tilføj din egen fortælling

Se alle fortællinger

Kommentarer til fortællingen (2)

Ivar Nielsen , for et år siden

NB: Mælkevejens nordlige konturer danner også formen til Skibene. Se her: http://www.native-science.net/Ship.Mythical.htm

Ivar Nielsen , for et år siden

www.videnskab.dk bringer i dag en artikel "Fyns fantastiske fyrster forsvandt ud i det blå" her: http://videnskab.dk/kultur-samfund/fyns-fantastiske-fyrster-forsvandt-ud-i-det-bla#comment-27518 Museumsinspektør ved Odense Bys Museer, Mogens Bo Henriksen, siger blandt andet: "»Før denne tid så man ofte billedet af en hest, der trækker solvognen, men i yngre bronzealder kommer skibet til at fungere som et symbol i hele den kosmiske opfattelse af verden. Skibsmotiverne må vi derfor tolke som religiøse symboler,« siger han. - Dette passer ganske fint med min opfattelse af at mange mytologiske fortællinger - især om Skabelsen - indeholder en konkret kosmologisk viden. - Der er mange indikationer på i globale skabelsesfortællinger at disse hænger nøje sammen med skabelsen af vores galakse, Mælkevejen, hvis konturer på de 2 halvkloder indgår som en forklaring på skabelsen, symboliseret både med dyr- og menneskefigurer - nogle gange som begge dele. "Lusehøj" kan dermed rigtig nok mytologisk symbolisere "den lysende høj i midten af vores galakse" - altså Mælkevejens lysende centrum, også mytologisk kaldet "Urhøjen" eller "The Primeval Mound" hvorfra alt er skabt i vores galakse. Se mere her på min Myto-Kosmologiske hjemmeside: http://www.native-science.net