[ Gadholt hovedkvater]

Gadholt hovedkvater

I 1953 blev der for NATOs infrastrukturmidler etableret et nedgravet rørsystem til distribution af brændstof til især de jyske flyvestationer. Anlægget skulle være hemmeligt og fik navnet Jyske Rørsystem, indtil det i 1967 skiftede navn til NEPS (North European Pipeline System) i forbindelse med Tysklands tilknytning til systemet. Rørsystemets hovedkvarter blev placeret i Gadholt få kilometer syd for Frederikshavn. I den toetages bygning, hvoraf en del er bombesikret, samledes systemets administration, og herfra styredes overvågning af de 650 kilometer olieledninger, opsyn med lagertanke og kontrol af brændstofkvaliteten. Olieforsyningerne kom især ind via et brændstofindtag i farvandet ud for Flådestation Frederikshavn.

Sidste salgsdato for 3,7 mill. liter brændstof

  • Fortællingen skrevet af: Hans Munk Pedersen
  • Tid / Periode 1955 2005

NEPS-systemet var under Den Kolde Krig fyldt med ca. 10 millioner liter brændstof, hvoraf størstedelen var jetfuel. Brændstoffet blev opbevaret under tryk, således at man hurtigt kunne konstatere brud på rørene. Da truslen fra øst var på sit højeste, gik der store mængder jetfuel til de tyske jagerfly, hvoraf mange var konstant på vingerne, men efter afspændingen fik brændstoffet lov til at ligge lidt længere i tankene. Brændstof har ligesom mælk har en sidste anvendelsesdato, og i 2002 stod NEPS i den situation, at 3,7 mill. brændstof var på vej til at blive for gammelt. En af medarbejderne i Gadholt fik derfor den enkle idé, at man kunne sætte en annonce i avisen, og det gav bonus. Et olieraffinaderi købte hele molevitten.

Læs mere om Gadholt hovedkvater på 1001fortællinger.dk