[ Kørup Slot]

Kørup Slot

Kørups historie er stærkt præget af sit tilhørsforhold til adelslægten Podebusk, der fra starten af 1400-tallet til slutningen af 1700-tallet ejede gården. Fra 1810 indgik Kørup i grevskabet Roepstorff sammen med Egebjerggård og Sukkerhuset i Odense. Kørups ældste hovedbygning udgør i dag hovedfløjen i et flerfløjet anlæg. Den ældste del af Kørups hovedbygning stammer tilbage til 1500-tallet. Kørup Slot på Nordfyn har skiftet ejermand i 2005. Det er nu erhvervsmanden Thor Stadil, som blandt andet står bag fødevarevirksomheden Sanovo i Odense, der bruger slottet som sommerhus. Han købte slottet, der ligger nord for Otterup, af en arkitekt, som første gang satte det til salg via Bruun Rasmussens Estates i 2005. Dengang var prisen for den omkring 1000 kvadratmeter store bolig 12 millioner kroner. Og da Thor Stadil overtog ejendommen den 14. februar i år, var købsprisen ifølge Tinglysningen i Odense 15 millioner kroner. Den offentlige ejendomsvurdering lyder blot på 1,7 millioner kroner, og grunden er vurderet til 332.800 kroner.

Læs mere om Kørup Slot på 1001fortællinger.dk