[ Kallerupstenen, Ansgarkirken]

Kallerupstenen, Ansgarkirken

Da en stenhugger i 1827 var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup uden for København, så han: "en Steen liggende neppe en Tomme oven paa Jorden … paa den ene Side, som vendte mod Jorden, vare indhugne nogle Bogstaver”. Det, stenhuggeren havde fundet, var en af Danmarks ældste runesten, den såkaldte ”Kallerup-sten” eller ”Høje Tåstrup-stenen”. Den er fra 700-årene og således væsentligt ældre end eksempelvis den store og kendte runesten fra Jelling (fra omkring 965-970 e.Kr.). Kallerup-stenen står nu ved Ansgarskirken i Hedehusene.

Hvad fortæller Kallerupstenen?

  • Fortællingen skrevet af: Maria Panum Baastrup
  • Tid / Periode 700 800

Runeindskriften på stenen lyder ”Hornbores, Svides ætlings, sten”. Det betyder ”Svidingen Hornbores sten". Stenen er rejst over en mand med navnet Hornbore, en efterkommer af en anden, der hed Svide. Teksterne på mange af runestenene giver indtryk af, at det har været vigtigt for datidens mennesker at understrege forskellige familiære forhold eller forbindelser – Kallerup-stenen er en slags ”familiemonument”. Nogle af runestenene har formentlig været sat for at sikre arv via slægtskab. Men længe før 700-årene havde mennesker haft fat i stenen. Allerede i bronzealderen blev indhugget små fordybninger, de såkaldte skålgruber, i den. Så det var altså en ”genbrugssten” man anvendte til runesten.

Læs mere om Kallerupstenen, Ansgarkirken på 1001fortællinger.dk