Rudolf Steiner skolehjem
Marjatta var i sin tid et skolehjem for udviklingshæmmede. Skolehjemmet blev ledet af Henny Petersen og var underlagt Tappernøje med Eman som leder.
Marjatta i Holte
I perioden 1969-1970 var jeg forpraktikant på stedet. Det var et herligt år på denne Rudolf Steinerskole, hvor jeg lærte meget. Henny Petersen var leder/viceforstander i Holte. Og i Tappernøje var Albert Emann forstander for hele Marjatta i både Holte og Tappernøje. I Tappernøje var de store børn. Alle børn var udviklingshæmmede, men Eman sagde altid: "Find barnets sande jeg/sjæl bag facaden. Og det gjorde vi! En gang om ugen havde vi seminar, hvor vi gennemgik ugens program/elevernes udviklingsmuligheder og havde et emne på tapetet, f.eks. vores didaktiske overvejelser omkring brug af eventyr! "Villa Marjatta" i Holte eksisterer ikke mere. Nogle år efter min periode som forpraktikant blev afdelingen i Holte lagt sammen med hovedafdelingen i Tappernøje, som jo stadig eksisterer og i bedste stil. I Holte var jeg plejer/forpraktikant for fire drenge og samtidig assistent for lærerne. Vi var ialt fem forpraktikanter. Marjatta var jo et skolehjem med 30 børn. Heraf boede 20 på skolen. Vi gik hver dag ture med børnene, og børnene hjalp til så meget de kunne. I skolen blev de undervist i alle skolefag og ikke mindst de musiske fagområder. Marjatta indspillede f.eks. en plade med Josef Haydns Børnesymfoni. Lærere var bl.a. eurytmisterne Birthe Schou, Marianne Thiesen og violinbyggeren/musikpædagogen Christoffer Reppel. Sammen med Marianne Thiesen besøgte jeg Rudolf Steiner hovedsædet i Schweitz i foråret 1970: Goetheanum, hvor jeg overværede en "teilprobe" af Goethes Faust.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (0)
Bidrag til Marjatta i Holte
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
I perioden 1969-1970 var jeg forpraktikant på stedet. Det var et herligt år på denne Rudolf…

Du kan downloade 1001 fortællinger som applikation til din smartphone hvadenten du bruger Android eller IPhone.