Rester fra Danmarks tropiske hav
Moleret ligger i Limfjordens nordvestlige del i et op til 60 meter tykt lag. Leret er dannet af kiselalger på bunden af et tropisk hav for omkring 55 millioner år siden. Moleret har omkring 200 askelag. Askens mørke bånd slynger sig i kontrast til det lyse, gullige …
Fortidens fisk under statens vinger
Da en tysk fossilsamler fandt og flækkede en sten ved Knudeklinten, kom et aftryk af en to meter lang fisk frem. Samleren tog kun den øverste del af stenen med hjem som souvenir. Resten begravede han ved klintens fod. Hjemme fra Tyskland sendte han et postkort til museet på Fur. På kortet var findestedet markeret. Det førte til loven om Danekræ, hvor vigtige naturhistoriske fund tilhører staten. I dag er hele fisken udstillet på Fur. Moler Museet på Mors udstiller en række andre enestående fund. Her finder du for eksempel Danmarks længste forstenede træstamme på 8,5 meter og verdens bedst bevarede fossile skildpaddeunge, Luffe.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (2)
I 1985 var Karen, vor datter Anne, p8 13 år og jeg på Blåkilde Campingplads og besøgte bl.a. museet, hvor stenen med det nyfundne fossil lå udstillet. Vi kunne godt se, at her var der tale om en sensation, når vi så de øvrige fossilaftryk af dyr, organismer og planter, hvoraf de fleste er meget meget mindre. Jeg vil dog lige have lov til at korrigere fortælleren Anne Noe Bovin, med hensyn til størrelsen på fundet, - fossilet er ikke 2 meter stort, men "kun" 1 meter, som dog også er ganske imponerende. Stenen med fossilet vejer 150 kg og da den kun udgør ca. halvdelen af det oprndelige fund, kan man undre sig over hvordan finderern, den tyske fossilintersserede, har kunnet bakse den ene halvdel op i sin bil og køre bort. Også afdelingen med Molerets historie er interssant på Fur.
I perioden 2004-2006 boede jeg på Mors tæt ved Nykøbing. Selvfølgelig var jeg på tur til molerområdet. Det anbefales på det kraftigste.
Bidrag til Moleret ved Fur og Mors
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
Fortidens fisk under statens vinger
Da en tysk fossilsamler fandt og flækkede en sten ved Knudeklinten, kom et aftryk af en to meter…

Moler

Du kan downloade 1001 fortællinger som applikation til din smartphone hvadenten du bruger Android eller IPhone.