I 1701 lader Dronning Louise anlægge et teglværk ved Nive Å´s udløb i Øresund. 21 ejerskifter senere køber storkøbmanden Alfred Hage Nivaagaard Gods og teglværket i 1859. Værket brænder da stenene i en såkaldt kammerovn – som man har gjort det siden middelalderen. Men i 1850-erne udvikler Friederich E Hoffmann i Tyskland en ”Ringovn” med et cirkulært brandkammer, hvor brandzonen kan vandre rundt i brændkammeret, mens udtagning af brændte sten og indsætning af ubrændte sten sker i en anden del af kammeret. Der er således ikke spildt brændetid ved indsætning og udtagning af sten. Denne ovntype kan derfor brænde mange flere sten pr. dag end de tidligere og behøver meget mindre kul pr. sten. Denne ringovn revolutionerer tegldriften i 1860-erne. Alfred Hage lader bygge en cirkulær ringovn i 1870 ved Nivaagaards Teglværk. Det er den 7. ringovn i Danmark. Sønnen Johannes Hage overtager værket i 1872, og han lader opføre en aflang ringovn i 1896. Disse to ovne fungerer til 1967, hvor den aflange ringovn bliver revet ned, mens den oprindelige cirkulære ovn bliver reddet. Den cirkulære ringovn bliver fredet i 1985 og danner nu midtpunktet i teglværksmuseet ”Nivaagaard Teglværks Ringovn”. Dette er den eneste bevarede cirkulære ringovn i Danmark. Den er derfor et vigtigt minde om revolutionen i teglværksdriften i sidste halvdel af 1800-tallet. www.ringovn.dk