"1001 fortællinger om Danmark" er det første sociale medie om dansk kulturarv. Alle kan bidrage til sitet med nye fortællinger, kommentarer og andet indhold.

Se en lille introfilm om sitet her:

PRESSEMEDDELELSE 5.MAJ 2010

Et klik på nettet, mobilen eller på bilens GPS. Andet kræver det ikke at få adgang til de 1001
fortællinger om alt fra kongeslotte til sindssygeanstalter, fra gravhøje til motorvejsbroer, monumenter
og megalitter til fund og fortidsminder, som ligger på Kulturarvsstyrelsen nye site ”1001 fortællinger
om Danmark”.

Besøgende på www.1001fortællinger.dk kan læse fortællinger fra hele Danmark – fra Sorte Muld på
Bornholm til Sorte Hest på Vesterbro. Fra Christiansø i øst til Cheminova i vest. Fra Brøndums Hotel i
nord til Baunehøj i syd. Fortællingerne er skrevet af 180 af landets fremmeste eksperter inden for
kulturarv og historie.

Sitet www.1001fortællinger.dk er Danmarks første sociale medie om kulturarv. Det er målrettet
danske og udenlandske turister og skal inspirere til en søndagstur eller en længere rejse i landet.
Brugere, som også kan være lokale museer og arkiver opfordres til at dele deres viden om danske steder
både med hinanden og udenlandske turister eller kommentere på den Danmarkshistorie, der bliver
fortalt. Viden og inspiration fra websitet kan også bruges til undervisning, historieformidling, mm. Den
mobile adgang giver mulighed for at cykle rundt i byerne eller køre rundt i landet og lytte til historier
om kendte steder eller måske opdage nye interessante områder, slotte eller historiske høje.

Vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen Anne Mette Rahbæk, siger: ”Kulturarvsstyrelsen vil fortælle
Danmarkshistorie gennem 1001 steder i landet. Og vi vil gerne invitere alle til at tage ud og opleve
stederne og bidrage med flere fortællinger, billeder, links og lyd.”

Alle fortællingerne findes som tekst og lyd på både engelsk og dansk. Sitet åbner i betaversion, og
udvikles fremover i samarbejde med brugerne. Projektet er støttet med 7,4 mio. kr. af
Arbejdsmarkedets Feriefond.

Sitet blev lanceret den 5. maj kl. 11.00 i det anatomiske teater, Medicinsk Museion, Bredgade 62 af
Kulturminister Per Stig Møller.

Statistik

Opdateret marts 2014

På det danske site:
Antal steder: 1777 
Antal fortællinger: 1676
Antal brugere: 2775
Antal tags: 5003
Billeder: ca. 10.000
Videoer: 211

Nyhedsbrev:
726 abonnenter

App:
Til iPhone: 36.253 
Til Android: 10,000 - 50,000 (Februar 2013)

Alder:
18-24: 27,50 %
25-34: 33,50 %
35-44: 15,50 %
45-54: 12,50 %
55-64: 5,50 %
Over 65: 5,50 %

Køn:
Kvinder: 45,85 %
Mænd: 54,15 %

Internationale besøg top 5:
1. USA
2. Tyskland
3. Storbritannien
4. Sverige
5. Norge

Kontakt
Kampagnerådgiver Mette Bom, tlf.: 40550800, email:bom@kum.dk

Dagens fortælling
  • Godsejerstyre

    Godsejerne sad på magten i Danmark fra 1865 til 1901. Den mest markante minister fra godsejernes rækker var J.B.S. Estrup. Han var indenrigsminister, finansminister og mellem…

    Læs hele fortællingen

    Tilmeld dig dagens fortælling

    Alle hverdage udsender vi dagens fortælling på e-mail. Meld dig til og få ny indsigt i den danske kulturarv.

    Tilmeld dig Dagens fortælling som e-mail

Nyt

Mød vores 1001-familier

Vi inviteret tre familier på Danmarksrejse. Vi undersøger, hvordan de bruger 1001- websitet og mobilversionen, og hvilke fortællinger de finder i landet og selv skaber. Følg de tre familier og deres tur rundt i landet her.

Download 1001 til din mobil


1001 findes som smart phone applikation. Download den fra app-store eller Android market, og brug mobilen til at guide dig rundt i landet. Du kan uploade billeder og kommentarer direkte fra mobilen til sitet.

Download iPhoneapp fra Appstore

Download Android fra Market