Radiohuset

Fakta

Statsradiofoniens krigsbarn

Af Flemming Steen Nielsen , Cand.mag. med hovedfag i historie. (6 fortællinger)

Byggeriet af Statsradiofoniens hovedsæde på Rosenørns Allé på Frederiksberg blev sat i gang i 1938. Men først i 1945 blev Radiohuset indviet. Det er tegnet af arkitekt Vilhelm Lauritzen og bliver betragtet som et af hovedværkerne i dansk modernisme. Statsradiofonien blev etableret i 1925, men havde haft forskellige adresser indtil 1941, hvor Radiohuset delvist blev taget i brug. Fra 1949 til 1983 foregik også tv-produktion i huset, mens radio-produktionen fortsatte frem til 2007. Danmarks Radio flyttede i 2006/07 til DR-Byen i Ørestaden, og siden 2008 har Det Kongelige Danske Musikkonservatorium haft hjemme i Radiohuset. Bygningen blev fredet i 1994.

Ikke offentligt tilgængelig Byggeår: 1938-45 Indflytning: 1941-45 Fraflytning: 2006-07

Vis mere

Udvalgt bidrag

Djævelens værk på radiobølger

Lyt til fortællingen

play
pause

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Fortællingen skrevet af Claus Johansen

Tid / Periode 1933

0 kommentar 0 anbefalinger

Da Francois Aneou begyndte at transmittere militærmusik fra Luxembourg til andre lande, startede han en kulturrevolution. Fra 1933 sendte man engelsksprogede udsendelser til hele Europa. Men da stationen efter krigen kom i gang igen, var det de unge, man ville have fat i. Her fik de den rockmusik, andre radiostationer holdt ude. De friske præsentationer og den fede musik blev for mange symbolet på en fri og glad verden. For andre var det djævelens værk. Og der var nogen, som øjnede den gode forretning. Den danske Radio Mercur sendte fra et skib på Øresund fra august 1958. Hovedmanden var den unge Peter Janssen, der hermed brød statens 33 år gamle radiospredningsmonopol. Mercur sendte det, unge mennesker kunne lide, og senderen havde snart flere lyttere end DR. Men i sommeren 1962 vedtog Folketinget "Lex Mercur", der tvang radiostationen til at lukke. Politiet bordede skibet under overdreven pressedækning. Der var oprørsstemning blandt de unge, som ikke ville nøjes med morgenandagt og torsdagskoncerter. Resultatet blev, at DR oprettede en populærkanal, P3, som overvåget af en bekymret ledelse sendte pæn pop nogle få timer hver aften. Man sikrede sig adskillige af Mercurs topprofessionelle speakere. Moralisterne var bekymrede over det, som kunne ske. Det skete, men skal vi skyde skylden på P3, Mercur eller Radio Luxembourg?