Roskilde Kloster kan føre sin historie helt tilbage til begyndelsen af 1200-tallet, hvor der på grunden blev opført et stort Dominikanerkloster, St. Chatarina Kloster. Efter Reformationen i 1536 forfaldt klosteret og blev snart nedrevet. Omkring 1565 byggede adelsmanden Mogens Godske en lille herregård på grunden, delvist med materialer fra det nedrevne kloster. Herregården havde udstrakte jordtilliggender langs Roskilde Fjord. I 1699 fik to adelsenker, Margrethe Ulfeldt og Berte Skeel, kong Christian d. 5.'s tilladelse til at købe stedet for at stifte et frøkenkloster. Formålet var at skabe et hjem med ordentlige rammer for unge adelsfrøkener, der ikke skulle giftes. Roskilde Adelige Jomfrukloster blev således det første egentlige protestantiske frøkenkloster i Danmark. Klosterets udkomme var dels sikret ved udnyttelse af de tilhørende jorder og dels gennem indskrivningsbeløb fra adelsfamilierne. Herudover nød klosteret en lang række kongelige privilegier. Hovedbygningen, den gamle herregård, er opført i sengotisk stil med trappegavle. Det er den ældste bygning i Roskilde, som stadig anvendes til beboelse. I 1907 blev der tilføjet en ny beboelsesfløj i samme byggestil som hovedbygningen tegnet af arkitekt J. Ingwersen. Klosteret fremstår derfor i dag som et helstøbt kompleks, der er fredet i sin helhed.