Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Byvandring i Ribe

Den centrale del af Ribe er usædvanlig velbevaret. Det middelalderlige gadenet af små, let krogede gader er bevaret intakt med domkirken liggende som en stor edderkop i midten af sit spind. En stor del af husene – nogle bygget af mursten, andre i bindingsværk – er fra 15-1600-tallet, og enkelte bygninger er endnu ældre. Byen blev i 1580 hærget af en storbrand, og de fleste af de gamle huse er opført i årene derefter. God byggekvalitet har sammen med den økonomiske krise reddet dem fra nedrivning og brutale renoveringer.

Rutefakta

Længde: 1.3 km Varighed: 15 min. (Til fods)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Ribe Domkirke

Ribe Domkirke
Fakta

Farlige tider for kristne

Af

Ribe Domkirke har særlig betydning for Danmarks tidlige kristne mission. Allerede i 948 nævnes den første ribebisp, Liufdag. Bispen led martyrdøden, da de hedenske ripensere forfulgte og dræbte ham efter en prædiken. Den første domkirke brændte i 1176. Efter branden blev en treskibet basilika med korsarme opført i stedet. Kirken stod færdig før 1225. Dens nordre tårn styrtede sammen julemorgen 1283 og blev senere genopført i tegl. Sydtårnet kaldet Mariatårnet ses stadig som en rekonstruktion fra 1904. Tårnet er genopført på resterne af det oprindelige. Ved slutningen af middelalderen fik kirken to ydre sideskibe, så den nu er femskibet.

Offentligt tilgængelig
Opført: 1176-1225

Bisp laver ballade og får bank

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1162 -

Bisp Radulf tiltrådte bispesædet omkring 1162. Selve indvielsen måtte imidlertid vente fire år, fordi Radulf stod anklaget for mord. Bispen prøvede oven i købet at forfremme sin egen kapellan frem for domkirkens øvrige gejstlige. Der opstod tumult og håndgemæng blandt præsterne. Og bispen blev gennempryglet. En så alvorlig sag måtte selvfølgelig forelægges først ærkebispen og siden paven. Resultatet blev, at kirken fik frataget sine kirkelige funktioner i et halvt år. Senere forsøgte Radulf at snyde sig til en helgen ved at begrave bisp Liufdag foran højaltret. Det skete også uden pavelig godkendelse. Ved domkirkens brand 1176 gik de hellige ben til i flammerne. Det blev opfattet som et bevis på, at Gud ikke var enig i Radulfs helgenkåring.

Ribe Åhavn

Målebordsblad
Fakta

Åen var byens pulsåre

Af

En lang række danske havne er anlagt i middelalderen som åhavne. Skibene kunne ankre op i de beskyttende åløb tæt på havet. Ved Skibbroen i Ribe kan man tydeligt se og fornemme åhavnen, hvor sejladsen allerede i begyndelsen af 700-årene dannede grundlag for en markedsplads med varer fra store dele af Europa. Markedspladsen udviklede sig hurtigt, og Ribe blev i løbet af kort tid en betydningsfuld by i Danmark. I løbet af 1700-tallet tilsandede åen, så kun mindre skibe kunne sejle ind til byen. Det betød, at Ribe mistede sin betydning som handels- og søfartsby.

Offentligt tilgængelig
Jacob Riis (født): 1849
Slaget ved Waterloo: 18/6-1815
Ribe åhavn: 700-1700

Den omtågede gymnastiklærer

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 700 - 1700

Jacob Riis er født i Ribe i 1849. Han rejste til New York i 1870, blev en kendt journalist, der satte fokus på den socialt dårlige stillede del af befolkningen. I 1911 udgav han sine erindringer fra Ribe. Her fortæller han følgende anekdote om Ribe Å: ”Vi havde en gymnastiklærer, der havde været med ved Waterloo, og som aldrig blev træt af at fortælle, at det frøs så hårdt, at man måtte hugge vinrationerne ud med økser. Stakkels fyr, han så for længe efter den røde vin og marcherede ud i åen en frostklar vinternat, mens han sang en slagsang. Man fandt ham død stående i mudder og is.” Slaget ved Waterloo fandt sted sommeren 1815. Og således næppe i frostvejr.

Ribe Skt. Katharinæ Kloster

Donkraft i Skt. Katharinæ Kloster
Fakta

Det synkende kloster

Af

Skt. Katharinæ Kloster i Ribe var i middelalderen beboet af dominikanerbrødre, også kaldet "sortebrødre". Klosteret blev oprettet i 1228. Dominikanerne var en orden af tiggerbrødre, der ikke måtte eje gods og skulle ernære sig ved tiggergang. Deres primære opgave var at prædike og tage imod skriftemål. Efter Reformationen i 1536 blev klosterkirken omdannet til sognekirke og selve klosteret til hospital. I dag fungerer klosteret som en slags plejehjem. Østfløjen blev revet ned i 1600-tallet, men ellers er der tale om et af Danmarks bedst bevarede middelalderklostre.

Delvist offentligt tilgængelig
Funktion middelalder: Dominikanerkloster
Funktion efter 1536: Sognekirke, hospital, plejehjem
Grundlagt: 1228
Lukket (som kloster): 1536
Bevaret: Hele anlægget på nær østfløjen

Kloster hævet med donkraft

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1228 - 1536

Skt. Katharinæ Kloster ligger tæt på Ribe Å. Så tæt, at da en efterårsstorm i 1532 fik åen til at gå over sine bredder, kunne brødrene fange fisk inde i klostergangen. Klosteret er nok bygget for tæt på åen, for byggegrunden er så blød, at klosterkirken synker. De to første kirker sank så meget, at de måtte ombygges allerede i middelalderen. I 1918-32 måtte en ny stor restaurering redde den tredje Katharinakirke (der er fra 1400-tallet). Man kan stadig se, hvordan murstensskifterne i kirkens nordmur hælder nedad. I et kælderrum under koret kan man se en donkraft indmuret i væggen. Den blev brugt til at hæve den gamle klosterkirke ved restaureringen.

Ribe, Puggårdsgade 3

Taarnborg set fra Puggårdsgade
Fakta

Brorsons salmeværksted

Af

Taarnborg i Ribe er en herregårdslignende renæssancebygning fra omkring 1580. Huset er bygget i to etager over en høj kælder. Bygningen har takkede gavle og et sekskantet trappetårn. Taarnborg bliver allerede nævnt i 1440, men bygningerne fra dengang er ukendte. Gennem tiden har Taarnborg huset mange vigtige personer, blandt andre Danmarks første store historiker Anders Sørensen Vedel og biskoppen og salmedigteren Hans Adolph Brorson. I 1761 solgte Brorson Taarnborg til stiftet. På den måde kunne Taarnborg blive ved med at være bispebolig. 1907 åbnede Taarnborg som posthus efter omfattende restaureringer, hvor bygningen blev ført tilbage til dens oprindelige udseende.

Delvist offentligt tilgængelig
Byggeår: o. 1580
Restaureret: beg. 1900-tal

Det spøger i bispeboligen

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1741 - 1764

Hans Adolph Brorson blev biskop i Ribe i 1741. Derfor flyttede Brorson ind i Hans Tavsens bispegård ved domkirken. Bispegården var i en skrækkelig stand, og Brorson endte med at søge tilladelse til at flytte et andet sted hen. Han købte i stedet Taarnborg i 1743. Her skrev han nogle af sine kendte salmer som "Den store hvide flok" og "Her vil ties". Brorson fik 16 børn - de 13 med sin første kone. Den ældste søn, Nicolaj, blev som 12-årig lam i underkroppen. Sønnen blev mere og mere sindssyg og måtte holdes indespærret i et kammer. Kun kusken Hermann kunne berolige drengen, når han fik anfald. Det siges, at kusken går igen som spøgelse på Taarnborgs trapper for at komme op til drengens kammer.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk