Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Danmarks unikke landsbyer

Oplev nogle af landets bedst bevarede landsbyer og de smukke landskaber, der omgiver dem. Se hvordan beliggenheden af gårde og huse afspejler den varierende adgang til kystens fiskeri, skovens træer, heden lyng, engens hø og agerlandets korn.

Rutefakta

Længde: 988.8 km Varighed: 15 timer 50 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Øster Hjermmitslev

Matrikelkort, landsby
Fakta

En randby i Vendsyssel

Af

Landsbyen Øster Hjermmitslev ligger ved Brønderslev. Det er en såkaldt randby. En randby er placeret på et såkaldt terrænskel med agerjord på den ene side og fugtigere enge til for eksempel græsning på den anden side. Øster Hjermmitslev ligger med sin regelmæssige række på 15 gårde på sådan et skel i landskabet. Bag gårdene mod nord breder agermarkerne sig. Til den anden side har hver gård fået udlagt en kilometerlang smal engstrimmel ud i Vildmosen. Der er mange randbyer i Vendsyssel. Det er udtryk for, at landbrug helt enkelt handler om at udnytte naturens ressourcer bedst muligt.

Offentligt tilgængelig
Mindesten: For forfatteren P.J.Kjærgaard, skrev bogen "De Hjermitslev bønder" (1939)

Herregården tog næsten det hele

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1000 - 1800

Hovedgården i Øster Hjermmitslev hedder Hjermitslevgård. Hovedbygningen er fra 1500-tallet, hvor herregården flyttede ud øst for landsbyen til de frugtbare engstrøg ved åen. Her kunne man også bekvemt anlægge en vandmølle. I 1600-tallet var landsbymarken delt i to lige store halvdele. Den ene hørte til landsbyens 12 gårde og syv huse, den anden til herregården, der også besad broderparten af de gode enge og mølleanlægget. Hjermitslevgård er i dag under restaurering. Går man en tur fra herregården langs det gamle skel ad markvejen mod syd ned til møllegården, kan man i praksis opleve forskellen mellem bønder og herremænd. Her har man de store herregårdsmarker og bøndernes mindre marker på hver sin side af et kulturskabt terrænskel.

Volsted

Matrikelkort
Fakta

Danmarks største forteby

Af

Volsted ligger centralt i Himmerland. Landsbyen er landets største og mest velbevarede forteby. Forten er betegnelsen for den ovale, 500 meter lange åbne plads, som gårdene ligger i en krans omkring. Forten er en slags arena. Den rummer en stor sø, en græsfælled og landsbyens forsamlingshus. Omkring år 1800 omfordelte man jorden omkring landsbyen. Det skete via såkaldt stjerneudskiftning, hvor bønderne hver fik et kileformet stykke jord i tilknytning til deres gård. Det betød, at alle kunne blive boende i landsbyen. Mange andre steder betød udskiftningerne, at bønderne måtte flytte fra landsbyerne og ud til deres nye jordstykker.

Offentligt tilgængelig
Nævnt første gang: 1355
Udskiftet: 1788

Man mødtes på forten

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1355 -

Vi kender ordet forte fra formen fortov. Forte betyder egentlig den fast tiltrampede plads foran gårdene. Alle landsbyer havde brug for sådan en plads til blandt andet gadekæret. Forten kunne være stor eller lille. Nogle steder var den måske bare en udvidelse af landsbygaden. En række landsbyer har imidlertid store forter, som er afgørende for byplanen. Forterne kan være kvadratiske, rektangulære eller cirkulære. Gårdene ligger normalt på præcist afstukne parceller rundt om forten. I landsbyfællesskabets tid tilhørte forten alle, og den måtte kun udnyttes til fælles formål som for eksempel gadekær og smedje. Efter udskiftningerne er forterne de fleste steder blevet bygget til.

Grønhøj

Kort 1878
Fakta

Kartoffeltyskerne

Af

Kong Frederik den Femte havde et ønske om at få koloniseret de tyndt befolkede hedeegne i Jylland. Derfor hentede han i 1758 et stort antal sydtyske vinbønder til egnen. 88 af familierne slog sig ned på Alheden, hvor staten med militærisk præcision opførte gårde til dem i landsbyerne Grønhøj og Havredal. Marker til gårdene blev delt i ensartede lodder ude på heden. Frederiks Kirke blev bygget midt mellem de to byer. Forsøget med kolonisterne blev en kæmpefiasko, der kostede staten uhyre pengesummer. Ved kroen i Grønhøj findes et lille museum, som fortæller om den tyske indvandring.

Offentligt tilgængelig
Bosættelse: 1759

Karrig jord

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1759 -

De tyske familier kom til Midtjylland med høje forventninger og forestillede sig et rigt og imødekommende land. I stedet blev de mødt af fjendtligt indstillede beboere, der gerne ville have heden for sig selv. Integrationen blev langstrakt og smertefuld. Tyskerne holdt sig for sig selv med egen kirke og skoler og blev ved med at tale tysk indbyrdes. Samtidig var jorden karrig. Kartofler var den eneste afgrøde, som indvandrerne formåede at få til at gro i hedejorden. På torvet i Viborg blev udbyttet af anstrengelserne solgt. Kartoflerne blev et kendemærke for indvandrerne i så høj grad, at de blev kaldt kartoffeltyskere.

Sandkærgårde

Fortællingen skrevet af

Den sidste gård på Alheden, der var beboet af aner fra kartoffeltyskerne var Sandkærgaard. Her boede Johannes sammen med sin gamle mor og sin fætter. Gården er formentlig jævnet med jorden nu, men dengang for omkring 30 år siden viste Johannes rundt på "gården" og viste altid den gamle bibel fra Frederik V 's tid, som blev givet til alle de tyske vinbønder. Se også http://www.henrikfrank.dk/frank/gronhoj.htm

Frederiks kirke

Fortællingen skrevet af

Kirken mellem de to landsbyer blev på skift benyttet af den reformerte og af den lutherske menighed. Der blev prædiket på tysk, indtil tysk blev forbudt som kirkesprog i Danmark i 1865. Bismarck havde fået øje på de tyske kolonister, og talte om, at Preussen skulle have indseende med tyskernes vilkår. Det lyder barskt, men i 1865 forstod, så vidt vides, alle indbyggerne i kolonierne dansk.

Frederiks kirke

Fortællingen skrevet af

Kirken mellem de to landsbyer blev på skift benyttet af den reformerte og af den lutherske menighed. Der blev prædiket på tysk, indtil tysk blev forbudt som kirkesprog i Danmark i 1865. Bismarck havde fået øje på de tyske kolonister, og talte om, at Preussen skulle have indseende med tyskernes vilkår. Det lyder barskt, men i 1865 forstod, så vidt vides, alle indbyggerne i kolonierne dansk.

Frederiks kirke

Fortællingen skrevet af

Kirken mellem de to landsbyer blev på skift benyttet af den reformerte og af den lutherske menighed. Der blev prædiket på tysk, indtil tysk blev forbudt som kirkesprog i Danmark i 1865. Bismarck havde fået øje på de tyske kolonister, og talte om, at Preussen skulle have indseende med tyskernes vilkår. Det lyder barskt, men i 1865 forstod, så vidt vides, alle indbyggerne i kolonierne dansk.

Ravning

Ravning By, 1
Fakta

Kend udskiftningen på knækket

Af

Landsbyen Ravning ligger ved Vejle. Byens gårde og huse ligger spredt langs den nord-syd gående bygade. Rundt om landsbyen ligger jorderne. Visse steder er jordstykkerne stadig indrammet af jordvolde i en slags vifter rundt om landsbyen. De stammer fra dengang, landsbyens jorde blev omfordelt ved den såkaldte udskiftning i 1785. Her besluttede godsejeren på Engelsholm efter råd fra landinspektør Wesenberg, at gårdene skulle blive liggende i landsbyen frem for at flytte ud. Landinspektørens inddeling af jordlodderne ses tydeligt på de lige vejforløb, der pludselig knækker vinkelret. Knækkene afspejler, at bønderne ikke skulle have en vej tværs gennem deres marker.

Offentligt tilgængelig
udskiftning: 1785
Areal (ha): 661
Antal gårde 1683: 12

Jorderne rundt om Ravning

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 0 - 1800

Bønderne i Ravning fik også del i jorderne nord og syd for landsbyen. Den jord, der lå udenfor landsbyens centrale jord, kaldte man udmarksjord. Mod nord blev udmarksjorden fordelt mellem gårdene. Det var tørvemose og eng. Disse lodder blev senere udstykket til selvstændige landbrug. Syd for Ravning var der både skov på skrænterne ned mod ådalen og frugtbar eng ved Vejle Å. Engen var indtil midten af 1900-tallet en meget vigtig ressource til hø for gårdmændene. Landsbyen er anlagt i den tidlige middelalder, hvor adgangen til de omkringliggende arealer havde stor betydning. Også på Ravning Skovs vestkant mærker man fortidens vingesus. Her ligger en stor ringvold kaldet Troldborg Ring. Den vidner om, at her lå en tilflugtsborg i jernalderen.

Ballum

Ballum Vesterende set fra syd
Fakta

Med Vadehavet som nabo

Af

Ballum er et sogn, som ligger i overgangen mellem tør, sandet gest og flad, frugtbar marsk nær vadehavet ved Rømø. Sognet består som noget særligt af ni landsbyer, der alle hedder ender på Ballum: Vesterende-Ballum, Østerende-Ballum, Bådsbøl-Ballum, Husum-Ballum, Harknag-Ballum, Rejsby-Ballum, Buntje-Ballum, Nørrehus-Ballum og Mølby-Ballum. De seks af de ni landsbyer ligger ved Vadehavet. Her ejer landmændene jord både i marsken og på gesten. Landmændene er vant til at bruge jorden med udgangspunkt i de meget forskellige muligheder, som de forskellige naturtyper giver.

Offentligt tilgængelig
Fondsmidler: 20 mio. kr.

Mærsk redder huse i marsken

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1700 - 2020

Med Vadehavet som nabo har Ballums borgere levet side om side med truslen om ødelæggende stormfloder. Ballumboere opleves derfor ofte som stolte og selvbevidste mennesker, som værner om deres hjemstavn. Det kan have påvirket skibsrederen Mærsk Mc-Kinney Møller. Hans oldemor stammede også fra Ballum. Som Danmarks største mæcen har Mc-Kinney Møller doneret 20 millioner kroner til en særlig fond. Fra 2009 uddeler fonden støtte til renovering og tilbageføring af omkring 80 ejendomme i Vesterende- og Østerende-Ballum. Mange gamle huse og gårde er bevaret i flere af landsbyerne i Ballum Sogn. De er bygget i den typiske vestslesvigske byggestil: mure af mursten med gavle, der har skråt tag, halvvalm, som oprindeligt altid var stråtækt.

Ejlby Lunde

Matrikelkort
Fakta

Den konstante landsby

Af

Landsbyen Ejlby Lunde på Nordfyn opstod som udflytterby fra sognebyen Ejlby. Bønderne var flittige til at opdyrke den jævne nordfynske slette. Allerede i 1682 havde Ejlby Lunde fuld opdyrkning. Gennem de seneste 500 år har der konstant været ni gårde i Ejby Lunde. De ni gårde ligger jævnt fordelt på begge sider af landsbygaden og med lige stor afstand til den. Befolkningstallet har også været forbløffende konstant i landsbyen. I 1787 var der 56 beboere, i 1901 var der 57.

Offentligt tilgængelig
landsbytype: udflytterby
bevaringsværdi: høj

Da gårdene blev lige

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1800 -

Grevskabet Gyldensteen ejede samtlige gårde i Ejby Lunde. I slutningen af 1700-tallet fordelte grevskabet jorden rundt om landsbyen ligeligt mellem de ni gårde. Det betød, at hver gård fik et sammenhængende stykke jord frem for jordlodder forskellige steder. Egalisering, som ligestillingen blev kaldt, lettede godsadministrationen. Det var derfor en meget populær øvelse på den tid blandt godsejerne. I Ejby Lunde betød ligestillingen, at de ni fæstegårde fik tildelt nøjagtig lige meget agerjord og eng. Derfor skulle de også betale nøjagtig det samme i forpagtningsafgifter til herregården, og det samme beløb i skat til staten. Omkring år 1800 var 56 procent af de fynske landsbyer egaliserede.

Viby

Matrikelkort
Fakta

Danmarks bedst bevarede landsby

Af

Viby på fynske Hindsholm regnes med god grund for Danmarks bedst bevarede landsby. Vil man se, hvordan den danske landsby så ud i fæstebønderne og herremændenes tid, er Viby et godt bud. En række af de fint bevarede gårde er ligesom møllen og hospitalet fredede. Viby Sogn har stiftet sit eget bevaringslav og et møllelav, der ejer og driver den gamle vindmølle. Viby er en såkaldt vejklyngeby, hvor gårdene ligger langs den slyngede bygade op mod den gamle kirke fra 1200-tallet. Her er stengærder, bindingsværk, stråtag og gamle haver. Viby er model for frilandsmuseet Den fynske Landsby.

Offentligt tilgængelig
landsbytype: adelby med kirke
byform: vejklyngeby

Rigtige landsbyer har eget hospital

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1000 -

Viby var ejet af naboherregårdene Broløkke og Hverringe. Gårdene er nu samlet i Hverringes godslandskab, hvor Viby også hører til. I Vibys idylliske kirke, der har et bindingsværkstårn i øst, kan man se smukke figurgravsten over Broløkkes ejere. Hverringe Gods har siden udvidet kirken med et gravkapel med kuppelsvunget kobbertag. Lige overfor kirken ligger landsbyens hospital. Det markante hospital blev opført af Broløkke Gods omkring 1780. Det fungerede som et asyl for gamle, syge og fattige, der havde tjent på godset. Der var fire små et-rums lejligheder i hospitalet. Godslandskabet er blandt de smukkeste i landet. Det ligger ud til Kertemindebugten og er fredet. Til godset og sognet hører også øen Romsø, der er udlagt til naturskov.

Nyord

Kort 1890
Fakta

Over stok og sten

Af

Øen Nyord ligger i sundet mellem Møn og Sjælland. Omkring år 1800 hørte de små, frugtbare øer i Bælthavet til de tættest bebyggede og befolkede områder i Danmark. Selv om øen var lille, kunne mange familier alligevel hente deres levebrød her. Landbruget var intensivt, og der var gang i fiskeri og søfart. Nyord er i dag landfast med Møn via bro og dæmning. I den tætte bykerne findes flere af de oprindelige små fiskergårde. Som så ofte på Sjællands bindingsværksgårde er både træværk og arealet mellem tømmerstykkerne blevet overkalket, så kalkningen gik hurtig - over stok og sten.

Offentligt tilgængelig
Kendes fra: 1200-tallet

Lodsernes ø

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1200 - 1300

Det mærkelige navn Nyord kommer af Nywarth. Navnet kendes fra 1200-tallet og betyder det nye vagttårn eller udkigssted. Og udkig holdt man på Nyord. Der var lodstvang i sundfarvandet, og det bar øen præg af. I 1847 havde 27 af øens i alt 48 familier en lods som overhoved. Det fint bevarede havnemiljø vidner om lodseriets betydning. Her kan man se et lille lodsudkighus, der er opført i 1883. Dengang var der omkring 1000 skibe om året, der skulle have lodshjælp. Indtægterne fra lodseriet var store, så da kongen ville afhænde hele øen på auktion i 1769, købte øens gårdmænd den simpelthen. Den historie fortælles i en fin lille udstillingslade på øen.

Nyord - en verdensø.

Fortællingen skrevet af

På grund af Lodstvang kom mange nyordborgere i kontakt med andre folk udefra og blev på den måde lidt mere oplyste og forstående over for fremmede kulturer.

Nyord - en verdensø.

Fortællingen skrevet af

På grund af Lodstvang kom mange nyordborgere i kontakt med andre folk udefra og blev på den måde lidt mere oplyste og forstående over for fremmede kulturer.

Bilerne holder uden for byen.

Fortællingen skrevet af

Når man bevæger sig rundt i Nyord By er det på Gåben. Bilerne holder uden for byen på den dertil anlagte P-plads. Med mindre man er fastboende eller har sommerhus. Der bor 37 personer på Nyord (2016). I 1901 boede der 365, så der er sket et faldt. Nyord har Danmarks mindste museum - Lodsmuseet - som for øvrigt blev indviet af Dr. Margrethe den 2. Det er en speciel oplevelse at komme til Nyord - hvergang. Husk også at besøge kirkegården, som ligger et stykke uden for byen og studer gravstenene. Det er meditativt at gå rundt på kirkegården og i naturområdet omkring. Und dig selv en tur derud.

Gl. Lejre

Gammel Lejre i vinterdragt.
Fakta

Kongesædets storhed og fald

Af

Gammel Lejre ligger på vestsiden af Lejre ådal. Der ligger gårde og huse på begge sider af landsbygaden, og på bakken bag landsbyen lå i vikingetiden en høvdinge- eller kongsgård. I middelalderen blev Gammel Lejre en mere normal landsby, der i 1348 kom i kronens eje. I midten af 1600-tallet lå der seks fæstegårde, nogle huse og en vandmølle. Sådan så det ud frem til omkring år 1800, hvor tre af gårdene flyttede ud på markerne. I dag ligger en gård på hver side af vejen, når man nærmer sig fra syd, og midt i landsbyen ligger den tredje gård.

Offentligt tilgængelig
landsby: 1000-2000
Fredet: Naturfredning

Fra kongesæde til fæstegårde

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 800 - 2000

I yngre jernalder og vikingetid – fra 400-tallet til slutningen 900-tallet – var Lejre hjemsted for en slægt af høvdinge og konger. Storhedstiden sluttede omkring år 1000, hvor Roskilde overtog rollen med kongsgård og domkirke. I en krønike fra slutningen af 1100-tallet blev Lejre beskrevet som næsten øde og blandt de allerringeste landsbyer. Det var nu ikke helt så ringe endda, og i 1100-tallet lå her en stormandsgård med stenkælder og vandmølle ved åen. Det er sandsynligvis denne gård, der i 1300-tallet flyttede ud af landsbyen og blev kaldt Udlejregård. Det vides ikke, nøjagtig hvor den lå, men afløseren hedder Ledreborg Slot.

Nordby

Matrikelkort
Fakta

Landsbyen der aldrig blev købstad

Af

Den store landsby Nordby på Samsø anses med rette for en af landets mest seværdige. Det skyldes den særligt velbevarede bydel omkring byens store gadekær, hvor de lave til dels sammenbyggede bindingsværkshuse spiller smukt sammen med de krogede stræder. Samsø er noget større end Ærø men fik i modsætning til Ærø aldrig sin egen købstad. Nordby var det tætteste, man kom på en købstad, med sin charmerende blanding af landsby, fiskerleje og by. Der var 47 små fiskergårde og 40 huse i 1682, og 200 år efter var antallet øget til cirka 120 ejendomme – alle tæt samlede i byen.

Offentligt tilgængelig
Fredede bygninger: 19 gårde og huse

Forfatter og maler forført af Nordby

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1682 -

Forfatteren Achton Friis og maleren Johannes Larsen udgav i 1920’erne trebindsværket De Danskes Øer. Og Samsøs frugtbarhed fornøjede dem. I maj 1922 fremstod Nordby som én stor, blomstrende frugthave. Og nok havde udflytningen fra Nordby nu tyndet ud i husrækkerne, men stadig kunne man fornemme, ”at man på sine steder kunne gå fra tag til tag mellem gårdene,” noterede Friis. Johannes Larsen tegnede de blomstrende frugthaver og husene ved gadekæret i den smukke by. Og han dvælede med fornøjelse ved de mange unikke vejrfløje på tagene, der kunne vise, hvor vinden kom fra. Han skitserede også de store stensatte bybrønde og det usædvanligt festlige, middelalderinspirerede klokketårn fra 1857. Tårnet var beregnet til at alarmere eller kalde byens indbyggere sammen.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk