Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Den jyske industrirute

Tag på tur til de fantastiske industriminder i Jylland. Oplev hvordan cement, sprit, korn, tekstil, smør, tegl og termostater er blevet fremstillet eller transporteret.

Rutefakta

Længde: 584.5 km Varighed: 8 timer 44 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Aalborg Portland

Aalborg Portland
Fakta

Cement til verden

Af

Aalborgs silhuet præges af høje, rygende skorstene. De fleste tilhører cementfabrikken Aalborg Portland. Hele området er præget af virksomheden med kridtgravende og de store roterovne. I Aalborg Portlands branche er Danmark teknologisk førende. Virksomheden kom til at repræsentere et skifte, der prægede dansk industri omkring 1900. Da begyndte de store virksomheder at lægge vægt på planlægning og ny teknologi. Blandt andet installerede Aalborg Portland som de første i Europa to roterovne i 1896. Det betød, at produktion og produktivitet voksede dramatisk. Da forbruget af cement for alvor begyndte at stige, blev Aalborg kendt som "byen med de rygende skorstene".

Ikke offentligt tilgængelig
stiftelsesår: 1889

Fabrikken med de bedste forudsætninger

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1889 - 1896

Aalborg Portland blev etableret af manufakturhandler Hans Holm fra Aalborg og ingeniør Frederik Læssøe Smidth, stifteren af F.L. Smidth. Aktieselskabet Aalborg Portland-Cement-Fabrik blev stiftet i 1889. Virksomheden blev hurtigt den førende cementfabrik i Danmark. Den havde alle forudsætninger for at producere cement. Der var let adgang til kridt og ler – og en havn. I dag er det verdens største eksportør af hvid cement. Dansk cementindustri kan føres tilbage til 1840'erne. I dag er kun Aalborg Portland tilbage. Før 1900 brugte man cement til fundamenter. Med udviklingen af jernbeton kunne man også bruge det i bærende konstruktioner. I første omgang primært til siloer og fabrikker, for eksempel Brede Klædefabrik. Siden også til boliger i stor stil.

De Danske Spritfabrikker i Aalborg

De Danske Spritfabrikker
Fakta

Spritmonopolet i Aalborg

Af

I 1931 byggede De Danske Spritfabrikker et fabriksanlæg omkranset af Limfjorden, jernbanen og Strandvejen i det centrale Aalborg. Det var et led i en strategi om at samle produktionen i Aalborg, Roskilde, Slagelse og København. Arkitekt Alf. Cock-Clausen tegnede bygningerne. De er opført omkring en central gårdsplads. Gårdspladsen er delt af en tværgående produktionsbygning, hvor selve spritfremstillingen foregår. Omkring står bygninger med jernbetonskelet, røde murstensfyldninger og detaljer i gul tegl. Fabriksbygningerne står som ved opførelsen i 1931. Indvendigt er en stor del af det oprindelige produktionsapparat bevaret på sin oprindelige plads.

Ikke offentligt tilgængelig
byggeår: 1931

I monopolets dage

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1831 -

Fra omkring 1840 blev spritfremstillingen koncentreret på stadigt færre og større brænderier. To brænderier i Aalborg, Henius' Aalborg privilegerede Sirups- og Spritfabrik og P. Wibroes Brænderi, blev hurtigt landets største. I 1872 blev de samlet i aktieselskabet Aalborg Privilegerede Spritfabrik. Virksomheden kom til at indtage en førende position på spritmarkedet i Danmark. I 1881 blev virksomheden optaget i aktieselskabet De Danske Spritfabrikker, der var stiftet samme år. Efter sammenlægningerne faldt antallet af brænderier støt. Fra 1881 til 1923 blev antallet af selvstændige brænderier i Danmark reduceret fra 2500 til 1 – De Danske Spritfabrikker. Samtidig fik De Danske Spritfabrikker eneret på fremstilling af gær og sprit – et monopol, som varede frem til 1973, da Danmark indtrådte i EF.

De Fem Søstre

De fem søstre
Fakta

Et billede på en ny tid

Af

Jysk Andels Foderstofforretnings siloanlæg i Århus Havn kaldes De Fem Søstre. Det er et af mange siloanlæg, der har præget det danske industrilandskab, ikke mindst havnene. Jernbetonsiloerne fra 1927 har fem karakteristiske kviste, deraf navnet. De indvarslede en ny epoke for byen og dens havn. Samtidig repræsenterer "søstrene" en vigtig ændring i håndteringen af gods. Før siloernes tid blev kornet opbevaret på købmandsgårdens loft, løst eller i sække. Nu blev kornet sejlet lige til siloen, hvor smarte maskiner sugede det op.

Ikke offentligt tilgængelig
Byggeår: 1927
Højde: 33 meter
Arkitekt: Hjalmar Kjær

Det ny Århus

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1927 -

Det vakte en del forargelse blandt spidserne i Århus, da den gamle domkirkes tårn fik konkurrence fra en rå industribygning som byens vartegn. I Aarhus Stifttidende kunne man i 1927 læse: ”Naar man ude fra Bugten nærmer sig Aarhus, er Domkirken ikke længere ene om at præge Byens Silhuet: Det ærværdige grønne Spir har i det sidste Aars Tid mattet dele Æren med den kolossale Silobygning, som Jysk Andels Foderstofforretning har opført i Sydhavnen. ... Der er Dem, som finder denne kolos i graa Jernbeton uskøn. Og dog kan det ikke nægtes, at det har sin egen Poesi: Den fortæller om Havnens og Byens Arbejde, og den er et led i det ny Aarhus, som gror op langs Sydhavnens Kaj...”

Tangeværket, Gudenåcentralen

Tangeværket
Fakta

Danmarks største vandkraftværk

Af

Tangeværket er Danmarks største vandkraftværk. Det blev bygget efter energikrisen under første verdenskrig. Værket bliver også kaldt Gudenaacentralen. Det begyndte sin elproduktion i 1921, og fremstillede i 1920’erne mere end 20 procent af hele Jyllands elforbrug. Elværket ligger ved Gudenåen, seks kilometer fra Bjerringbro ved landsbyen Tange, som har givet navn til værket. Gennem et fald på 10,5 meter trækker vandet tre store vandturbiner, vandhjul, og de tre generatorer, som fremstiller elektriciteten. Værket ejes af et andelsselskab og producerer gennemsnitligt 11 millioner kilowatttimer elektricitet om året. Det svarer til cirka 3.000 husstandes årlige elforbrug. Elmuseet ligger ved Tangeværket.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: 1918-1920
Søareal: 625 ha
Elmuseum: 1984

Skal ingeniørerne hænges?

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1918 - 1921

I løbet af december måned 1920 opstår en ny sø. Foran den lange dæmning tværs over Gudenådalen mellem Ans og Tange bliver dalen fyldt op med vand, som sikrer vand til det nye kraftværk, der leverer strøm til både Skive og Århus. Fra dæmningen ser man de sidste rester i landskabet. Fire bøgetræer strækker deres nøgne grene mod det grå dagslys. Lokale rygter fortæller, at de fire ingeniører, der står bag projekteringen og arbejdet med kraftværket og søen, skal hænges. En i hvert træ, hvis dæmningen ikke kan holde vandmasserne tilbage. Dæmningen holder. I 2009 står står tre af de fire træstammer endnu på bunden af Tange sø.

B&O Struer

B&O indgang
Fakta

Da B&O blev sprunget i luften

Af

Bang & Olufsen A/S blev grundlagt i 1925 af to unge ingeniører, Peter Bang og Svend Olufsen. De eksperimenterede med at skabe en radio, der kunne modtage strøm direkte fra lysnettet i stedet for at være drevet af akkumulatorer eller batterier. Det lykkedes dem i 1929. Med den første lysnetradio, "Femlamperen", fik virksomheden sit gennembrud. Den første fabrik blev opført i 1927 i Gimsing syd for Struer. Men hele fabriksanlægget blev sprængt i luften af besættelsesmagten i 1945. Efter krigen blev der opført en ny hovedbygning og efterhånden fem moderne fabrikshaller med shedtag, jernbetonskelet og murstensfacader.

Ikke offentligt tilgængelig
firma stiftes i: 1925
byggeår: 1925
brand: 1945

Shalburtage aktion

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1927 - 1945

Schalburgtage var det folkelige navn for den terror, som tyskerne indledte i sidste del af Besættelsen i Danmark. Besættelsesmagten kaldte aktionerne 'kontrasabotage', mens danskerne kaldte det ’schalburgtage’ efter Schalburgkorpset. B&Ofabrikken var ét af mange steder, der i 1944/45 blev ramt af schalburgtage. Formentlig fordi flere af firmaets medarbejdere var aktive i modstandsbevægelsen. Natten til 14. januar 1945 blev B&O fabrikken sprængt i luften. Bag eksplosionen stod en gruppe, der ifølge politirapporten, handlede efter ordre fra Gestapo. Blandt gruppens medlemmer var den berygtede Frikorpsmand Kaj Henning Bothilsen Nielsen, som blev henrettet efter befrielsen. Politirapporten nævnte desuden, at: »skaden ved schalburgtagen beløb sig til cirka tre millioner kroner. Skaden var total. Bygningerne blev fuldstændig sprængt, og en ved eksplosionen opstået ildebrand fuldførte den totale ødelæggelse«.

Tekstilbyen Herning

Tekstilby Herning Th. Nielsens Gade
Fakta

Kunsten provokerer

Af

Bønderne i Midtjylland har strikket og solgt uldvarer siden 1500-tallet. Mod slutningen af 1800-tallet opstod de første strikkefabrikker. Man kan stadig se sporene i Hammerum, hvor Niels Larsens og Jensen og Stampes strikkefabrikker er lavet om til boliger. Fra 1950 til 1970 blev tekstilindustrien til områdets hovederhverv. Fabrikkerne flyttede ud til de nyanlagte industrikvarterer, og tekstilfabrikanterne startede uddannelsesinstitutioner for tekstilindustrien. Et af de nye industrikvarterer kom til at ligge i Birk. Her flyttede virksomheder som Egetæpper og Angli ud, da de fik behov for at udvide produktionen. Siden kom Dansk Konfektions- og trikotageskole til området – i dag TEKO-Center Danmark.

Offentligt tilgængelig
1950: 1980

Når kunsten invaderer fabrikken

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1950 - 1970

I tekstilbyen Herning opstod der et usædvanligt samarbejde mellem den foretagsomme skjortefabrikant Aage Damgaard og kunstneren Paul Gadegaard. "Den sorte fabrik" blev til i 1956, da skjortefabrikanten gav kunstneren Paul Gadegaard fuldstændig frie hænder til at udsmykke fabrikken. Gadegaard proklamerede: ”Jeg skal fanema lave Danmarks største socialrealistiske maleri” og gik så i gang. Fabrikken blev malet kulsort udvendig, og vinduerne fik alverdens lysende farver. Kunstværket fortsatte inde i bygningen, hvor fabrikslokalerne og kontoret blev malet i lyse farver. Gadegaard designede også selv møbler til fabrikken. "Den sorte fabrik" skabte opstandelse i og uden for Herning, men mon ikke det også var god reklame for Damgaards Angli-skjorter?

Hjedding Andelsmejeri

Hjedding
Fakta

Andelsbevægelsens fødested

Af

Det var i andelsmejeriet i Hjedding, at andelsbevægelsen blev født i 1882. En gruppe driftige bønder fandt her ud af, at de var nødt til at stå sammen for at overleve. Og her stiftede de et andelsmejeri og indkøbte for fælles midler en centrifuge. Foreningen kom til at danne skole for de mange andre andelsmejerier, som opstod rundt om i hele landet i tiden derefter. I 1900 var der 900. Mejeriet er i dag et industriminde. Det fortæller blandt andet historien om de demokratiske principper, der lå til grund for andelsbevægelsen. Nogle principper, som er ganske særlige for Danmark.

Offentligt tilgængelig
byggeår: 1882
egn: varde

Efter hoved, ikke høveder

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1882 -

I Mejerimuseets bygning i Hjeddinge sad en gruppe bønder en aften i 1882 og holdt møde om de bedste metoder til smørkærning. På mødet endte de med at aftale at starte deres eget mejerifællesskab. De besluttede også, hvilke vedtægter, der skulle gælde. Blandt andet skulle alle indgå på lige vilkår. Man skulle også stemme efter hoved og ikke høveder. Det vil sige, at hver mand havde en stemme uanset hvor mange køer han havde. En af idémændene bag andelsforeningen var J. Stilling-Andersen. Han blev ansat som mejerist og tidens nye tekniske vidunder en "Maglekilde-centrifuge" blev indkøbt. I begyndelsen gik det godt for mejeriet, men snart opstod der problemer. Der kom tyfusbakterier i mælken og mejeristens medhjælper blev smittet og døde.

Dokhavnen Esbjerg

Havneudsigt Esbjerg
Fakta

Esbjergs vugge

Af

I krigen 1864 mistede Danmark Sydslesvig og Hamborg, der var en vigtig eksporthavn. Derfor underskrev kong Christian den Niende den 24. april 1868 lovforslaget om anlæggelsen af Esbjerg Havn. Havnen skulle være Danmarks nye port mod vest med eksport af landbrugsprodukter til England. Havnen blev en såkaldt dokhavn med en port ud mod havet. Ordet ”dok” kommer af det engelske ord ”dock”, der betyder port. Porten sørgede for at holde vandet i havnen ved skiftende tidevand. Dokhavnen gav grobund for byen Esbjerg, som indtil da var et øde og næsten ubeboet område.

Offentligt tilgængelig
Indviet: 1874

Danmarks Chicago

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1874 -

Esbjerg kaldes Danmarks Chicago, fordi byen i de første årtier efter havnens åbning oplevede høj vækst og befolkningstilgang. Byen var vokset til cirka 13.000 indbyggere, da den blev købstad i 1899. En stor del af tilflytterne var fiskere, som kom fra hele Den Jyske Vestkyst. De fik hurtigt øje på mulighederne med den nye havn. Jernbanen nåede byen samtidigt med Dokhavnens indvielse i 1874, og så blev der mulighed for at sælge og eksportere fisk. Selv om det aldrig var planlagt, blev Esbjerg til Danmarks største fiskerihavn. Havnen er udvidet i mange omgange, men Dokhavnen består endnu og kaldes Esbjergs vugge.

Cathrinesminde Teglværk

Cathrinesminde Teglværk ca. 1860
Fakta

Tegleksport fra Flensborg Fjord

Af

Cathrinesminde Teglværk ligger på Broagerland ved Flensborg Fjord. Det blev oprettet i 1732 som et bondeteglværk. Landbruget blev udskilt i 1880. I 1890’erne indførte Andreas Hollensen maskiner og dampkraft og opførte en ringovn med seksten kamre. Ringovnen kunne brænde tegl hele tiden. 7500 mursten per kammer eller en til to millioner om året. Arbejderboligerne stammer fra samme tid. Teglværket lukkede i 1968, da en ny ovntype blev for dyr at investere i. Teglværket er bevaret som en afdeling af Museum Sønderjylland. Det blev i 2007 udnævnt til et af 25 nationale industriminder.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: 1732
Ombygning: 1893
Lukning: 1968
Renovering: 1993
Bygninger: 6.500 m2
Areal: 7 ha

Flensborgsten til København

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1732 - 1890

Der er fremstillet tegl ved Flensborg Fjord siden middelalderen, mest til lokalt brug. Det var nemt at udskibe tegl fra kystens teglværker. Frederiksberg Slot blev bygget i 1699-1703 med sten fra Aabenraa og Flensborg Fjorde. Genopbygningen efter Københavns brand i 1728 gav stærk efterspørgsel, og Flensborgsten blev for alvor en eksportvare. Københavns anden brand i 1795 og bombardementet i 1807 gav nye opsving. I 1796 udskibede Flensborg og Sønderborg 7,5 millioner sten til København. Egnen omkring Broager og Nybøl Nor fik Nordeuropas største koncentration af teglværker, cirka 40 omkring år 1900. I dag kan man finde 1700- og 1800-tallets små fire centimeter høje Flensborgsten i bygninger i for eksempel København, Christiansfeld og på de Dansk Vestindiske Øer.

Danfoss

Danfoss
Fakta

Sønderjyllands dynamo

Af

Danfoss er et vigtigt vidnesbyrd om Danmarks udvikling fra landbrugsland til industrisamfund. Virksomheden er et eksempel på den højteknologiske industri, der kom til at kendetegne dansk erhvervsliv. Industrimiljøet omkring anlægget til produktion har haft stor indflydelse på byudviklingen og infrastrukturen i Sønderjylland. Firmaets hovedsæde ligger stadig på Nordborgvej 81 i Nordborg på Als. Siden 1991 har grundlægger Mads Clausens fødegård huset Danfoss Museet. Det var her, Clausen lagde spiren til koncernen. Museet ligger i Danfoss Universe. Det er en ni hektar stor oplevelsespark. Her kan gæsterne se, føle og mærke Danfoss' kerneteknologier: kulde, varme og bevægelse.

Delvist offentligt tilgængelig
byggeår: 1933

Fra gårdloft til storfabrik

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1933 -

Grundstenen til Danfoss blev lagt i 1933. Dengang etablerede ingeniør Mads Clausen firmaet Dansk Køleautomatik- og Apparat-Fabrik. Han havde i 1932 videreudviklet en køleventil til at styre kredsløb i køleanlæg. Den slags ventiler blev ellers kun fremstillet i USA. Men importen fra USA var underlagt restriktioner på grund af 1930'ernes depression. Clausen fremstillede i begyndelsen køleventilerne under primitive forhold på sine forældres gårdloft på Als. I 1935 blev den første egentlige produktionsbygning opført. Det var en barak i gårdens have. I de følgende årtier voksede medarbejderstaben. Produktionen udvidedes flere gange. I 1946 fik virksomheden sit nuværende navn, Danfoss. I dag er Danfoss en af verdens førende producenter af køle- og varmeautomatik med fabrikker i 12 lande og mere end 18.000 ansatte, heraf 6000 i Danmark.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk