Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Fredede kroer og hoteller i Midt- og Nordjylland

Rutefakta

Længde: 333.6 km Varighed: 5 timer 4 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Nørre Vosborg

Fakta

Herregården i eventyrkrattet

Af

Midt på den jyske vestkyst ligger den gamle herregård Nørre Vosborg. De første skriftlige beretninger om Nørre Vosborg er fra 1299. De fortæller om en herregård med navnet Osborg. Os betyder åmunding og beskrev herregården Osborgs placering ved åens udmunding i Nissum Fjord – en strategisk god placering. Åen kaldes i dag Storåen, og var før i tiden transportvej og et fantastisk fiskevand. Det er den stadig. Nørre Vosborgs jorder støder op til Storåen, og herregården ligger i et englandskab omkranset af et kroget eventyrkrat. Gyldenstjernehuset, der udgør en af de fire længer i det gamle borganlæg, er fra 1500’tallet. De øvrige tre længer er fra henholdsvis 1600-, 1700- og 1800-tallet. Udover borganlægget, der er omkranset af en voldgrav, har Nørre Vosborg et stort ladegårdsanlæg med hotel, udstillings- og festlokaler.

Offentligt tilgængelig

Manden med den blå kappe

Fortællingen skrevet af

”[…] engang skal der komme vesterfra en mand svøbt i en blå kappe, som skal bringe tårnet til hældning og fald.” Sådan lød en dunkel spådom om det oprindelige Vosborg. Den blev givet til én af de første kendte ejere, Niels Bugge, i 1300-tallet. Og den viste sig at være rigtig. I 1500-tallet skyllede en stormflod ind over gården, så den sank i jorden, og gården blev aldrig genopbygget på samme sted. Den blev flyttet længere ind i landet, hvor herregården ligger i dag. Efter Nørre Vosborg blev genopbygget købte to fæstebondesønner fra familien Tang herregården i 1787. Tang-brødrene stammede fra en af Nørre Vosborgs fæstegårde. De var blevet velhavende forretningsfolk. Tang-slægten drev herregården i fem generationer, og de havde fornemt besøg af H.C. Andersen, der besøgte Nørre Vosborg i 1859. I H.C. Andersens eventyr ’Historien fra klitterne’ er det tydeligt, at besøget har sat spor, for han har været meget inspireret af den daværende herremand Andreas E. M. Tangs fortællinger. I eventyret kan man læse en næsten ordret gengivelse af Tangs fortælling om, hvorfor man altid skal drikke snaps til ål. I 2004 købte Fonden Realdania Nørre Vosborg. Herregården drives i dag som kultursted, hotel og restaurant.

Grønhøj Kro

Fakta

Kartoffelsnapsen der gik i arv

Af

Kong Frederik den Femte ønskede at kolonisere de tyndt befolkede hedeegne i Jylland. Derfor anlagde han landsbyerne Grønhøj og Havredal og hentede 88 tyske familier til Alheden i 1758. De tyske kolonister var vinbønder, men de fik tilnavnet ”kartoffeltyskere”, fordi kartoffelproduktionen blev deres primære erhverv. Det lykkedes dem ikke at dyrke andet i den næringsfattige jord. I 1864 blev Grønhøj Kro købt af den nuværende ejers tipoldefar, Jens Jørgensen. Han gjorde brug af lokalområdets råvarer og igangsatte en simpel produktion af kartoffelsnaps og lammespegepølser. I dag sælger Grønhøj Kro blandt andet spegepølser og kartoffelsnaps fremstillet efter Jens Jørgensens opskrift. I kroens staldlænger og gæstehus finder man desuden et lille museum, der blandt andet fortæller om den tyske indvandring.

Offentligt tilgængelig

Smeden som redningsmand

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1848 -

Grønhøj Kro blev kongeligt privilegeret i 1848. Privilegiet betød, at alle kunne få et måltid mad og en seng at sove i, uanset hvornår på døgnet, de kom til kroen. Til gengæld måtte kromanden frit brænde brændevin. Det kunne gå lystigt til, når der blev indtaget brændevin. St. St. Blicher har i novellen ”Natmandskrig” skildret et slagsmål, som fandt sted på kroen. Han beskriver, hvordan den store lokale smed til sidst blev tilkaldt for at smide slagsbrødrene ud. Særlig genstridig var ”Lange Margrethe”, som satte sig til modstand med to lange knive og et hav af skældsord.

Hvidsten Kro

Hvidsten kro på afstand
Fakta

Modstandskamp på kroen

Af

Hvidsten Kro mellem Randers og Mariager har ligget på stedet i mere end 200 år. Kroen, der er fredet, er ejet af femte generation af familien Fiil. Men Hvidsten Kro er nok mest kendt som hjemstedet for Hvidstengruppen, som i 1943 og 1944 – under den tyske besættelse – modtog store mængder nedkastede våben og ammunition til fordeling blandt modstandsbevægelsen i Jylland. Hvidstengruppen blev pågrebet af Gestapo, det hemmelige tyske politi, om morgenen 11. marts 1944. Otte medlemmer af gruppen – herunder kroejer Marius Fiil, hans søn og hans svigersøn – blev dømt til døden og henrettet 29. juni 1944.

Offentligt tilgængelig
Byggeår, hovedbygning: 1790
Byggeår, Marius Fiils bygninger: 1925-1944
Fredet: 1987

Modstandsmand, kromand og handyman

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1925 - 1944

Marius Fiil er især kendt som modstandsmand. Men den største del af hans virke var som kromand på Hvidsten Kro. Marius overtog kroen sammen med sin kone, Gudrun, i 1925. Marius var god til at snakke med folk, og Gudrun var dygtig i køkkenet, så kroen blomstrede, og der var løbende behov for udvidelser. Det klarede Marius selv. En del af de særprægede bygninger, der udgør Hvidsten Kro i dag, har Marius Fiil bygget med egne hænder. Materialerne var ofte genbrugsmaterialer, som han handlede sig til i omegnen. Flere paneler og døre i kroen stammer fra Randers Diskontobank, mens en del af bænkene kommer fra den jødiske synagoge i Randers.

Havesalen ved Hvidsten Kro

Fortællingen skrevet af

På en sommersøndag i slutningen af 1930’erne var det ikke usædvanligt, at der ankom mellem 800 og 1000 gæster til Hvidsten Kro. En sådan travl søndag, da over 1000 mennesker var blevet beværtet på kroen, stod Marius Fiil frem og sagde: ”Nu har vi altså kun meloner og tomater tilbage, så nu må I nøjes med det.” I samme travle periode, hvor man op til en højtid havde indtegnet så mange bestillinger, som kroen kunne rumme, havde man overset yderligere en anmeldelse på 50 gæster. Da det gik op for Gudrun, udbrød hun fortvivlet: ”Hvor skal vi dog have dem?” - hvortil Marius svarede: ”Det gø it noe - vi bygger bar’ en stue til!” Som sagt så gjort: - 14 dage efter stod den lille havesal fiks og færdig med plads til de ekstra gæster. Havesalen blev bygget af Marius Fiil i 1938 og sidenhen malet og dekoreret med kroens historie i 1947.

Fiil-familien kan takke digterpræsten St. St. Blicher

Fortællingen skrevet af

I 1860’erne nedbrændte 4 gårde på egnen, og da de skulle genopføres dukkede en frisk tømrersvend op ved navn Peder Fiil. Han forelskede sig i en rig gårdmandsdatter, men den unge Peder passede ikke ind i gårdmandens drøm, om den ideelle svigersøn. En aften sad det unge par på heden bag en høj og drøftede deres fortvivlede situation. Tilfældig stod digterpræsten St. St. Blicher, som boede i nabosognet til Hvidsten, på den anden side af højen og kunne ikke undgå at høre deres samtale. Han grundede over situationen, og tilbød de to unge, at de på et nærmere bestemt tidspunkt, kunne møde op på præstegården i Spentrup, så ville han i al hemmelighed vie dem til mand og kone. Dagen kom! De mødte op i deres pæneste stadstøj. Imidlertid var hendes far vågnet op af middagssøvnen og anede uråd. Han styrtede i raseri op til præstegården og nåede døren ligesom Blicher skulle til at tage afsked med de nygifte. ”A forbyder!!” - råbte faderen, hvortil Blicher roligt svarede: ”De to er nu mand og kone.” Modsat de fleste Blicher fortællinger fik historien en lykkelig udgang: ”Kærligheden bøjede ham - som mand og kone modtog han dem på sin gård.” Da det unge par fik sønnen Niels og han kom til skelsår og alder, købte de Hvidsten Kro til ham i 1884. Han giftede sig med Nicoline, og parrets navne lød i almindelig tale »Kro Peder« og »Kro Line«. Det var et nøjsomt og flittigt par, som følte det som en pligt, at medvirke til at højne moralen på egnen. Deres valgsprog var: ”Alting med måde!”.

Hotel Postgaarden

Fakta

"Verdens vidunderligste lille by"

Af

Hotel Postgaarden ligger midt i Danmarks mindste købstad, Mariager. Den kan føres tilbage til omkring 1660, hvor den var ejet af købmand Anders Jensen. Han var byens rigeste mand. Første gang man hører om restauration på stedet, var da Jens Christian Gjerlev i 1855 fik en bøde for at servere alkohol efter lukketid. Det var samme Jens Christian Gjerlev, der i 1865 bød digteren H. C. Andersen velkommen til Mariager. Drukkenbolten og digteren Nis Petersen besøgte Postgaarden i maj 1922, hvor han beskrev Mariager som "Verdens vidunderligste lille by". Hotel Postgaarden gik i 1982 på tvangsauktion og var tæt på at ende i Den Gamle By i Aarhus, men heldigvis står Hotel Postgaarden i dag nyrestaureret og i god stand.

Offentligt tilgængelig

En trofast mand bag gryderne

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1660 -

Køkkenchef Henrik Mikkelsen havde 20 års jubilæum på Hotel Postgaarden i februar 2009. Kun kokken på kongeskibet Dannebrog har været længere tid på samme arbejdsplads inden for kokkefaget. Og det var netop Dannebrog med regentparret ombord, der i maj 1992 i forbindelse med Dronningens 50 års fødselsdag fik Hotel Postgaarden på Danmarkskortet. Endda så markant, at Henrik Mikkelsen i to år stort set ikke bestilte andet end at lave ”Dronningemenu” for gæsterne.

Hotel Hirtshals

Fakta

Fra fiskerbeværtning til havnekro og -hotel

Af

Byen Hirtshals hed oprindeligt ’Lilleheden’, opkaldt efter en strandfogedgård fra 1700-tallet. Gården brændte og blev genopbygget omkring 1840. Den gamle strandfogedgård er i dag Hotel Hirtshals. Allerede tidligt i gårdens historie blev der drevet beværtning for de lokale fiskere i dens østre ende. Egentlig krodrift med krobevilling blev det først til i 1879. Op gennem 1800-tallet begyndte forskellige grupper og udvalg at arbejde for at få bygget en havn ved Hirtshals. Skudehandler Klitgaard fra Blokhus købte i 1852 strandfogedgården for 3.200 rigsdaler med tinglyst efterbetaling, hvis der blev anlagt en havn. Det skete efter Folketinget i 1917 besluttede at bygge Danmarks første havne på Vestkysten. Staten eksproprierede gårdens jord og måtte i den forbindelse betale penge til skudehandler Klitgaards arvinger. Kroen blev i 1914 overtaget af Kathrine og Jakob Jensen. Deres familie driver stadig stedet.

Offentligt tilgængelig

En tegning for en bjesk

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1919 -

Hirtshals Kro blev et omdrejningspunkt, da byens havn blev bygget i 1919. Kroen var tilholdssted for den kendte ingeniør Jørgen Fibiger, som stod for havnebyggeriet. Og her mødte man kunstnere, forfattere og velhavende badegæster. Hirtshals kro er også hjemsted for ’bjesken’ – den lokale brændevin tilsat urter som malurt, porse eller enebær. Bjesken er gennem mange år blevet betragtet som den lokale ”livets vand”. Der blev nok også serveret rigelige mængder bjesk, når den lokale kunstner Lars Nielsen portrætterede de lokale kendisser. Mod en tegning eller et mindre maleri indløste de gerne en del af kunstnerens regning i Krostuen. Krostuen er i dag indrettet som kro og restaurant.

Skagen og Brøndums Hotel

Fakta

Malernes samlingssted

Af

Brøndums Hotel ligger på Anchersvej 3 i Skagen. Hotellet var fra 1870’erne samlingspunkt for skagensmalere som Peder Severin Krøyer, Anna og Michael Ancher. Arkitekten Ulrik Plesner stod for flere udvidelser af Brøndums Hotel omkring århundredeskiftet. Dele af hotellet brændte i 1954 og 1959. Brøndums spisesal blev designet i 1891 af Plesner i samarbejde med kunstneren Thorvald Bindesbøll. Spisesalen blev udsmykket med de mange malerier, som familien Brøndum modtog gennem årene. Skagensmalerne brugte sådanne billeder til at betale for mad og logi. Spisesalen blev i 1946 overført til Skagens Museum, hvor den kan ses i dag.

Offentligt tilgængelig
Design af Brøndums spisesal: 1891
Brøndums spisesals overflysning til Skagens Museum: 1946

Ustandseligt spisende kunstnere

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1874 - 1900

Brøndums spisesal dannede rammen om skagensmalernes sociale liv. Tidens toneangivende litterat Georg Brandes beskrev samværet, så man skulle tro, at kunstnerne aldrig bestilte andet end at hænge ud sammen. ”Det hele selskab sad fra Morgen til Aften om bordet hos Brøndums, ustandseligt spisende, drikkende, debatterende, drøftende, modsigende, fældende. Et par Gange om Dagen rejste man sig fra Bordet og gik i Vandet.” P.S. Krøyers maleri Ved frokosten fra 1883 viser den venskabelige og festlige stemning blandt kunstnerne. Billedet hænger i Brøndums spisesal sammen med en frise af portrætter af de personligheder, der blev optaget i kunstnerkredsen. Brøndums spisesal fremstår som et mindesmærke over skagensmalernes nære fællesskab.

Om Anne Anchers Bror

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1880 -

Omkring år 1880, da han selv var midt i 20erne, overtog Christen Degn Brøndum Brøndums Hotel. Han var storebror til den eneste af Skagensmalerne, der rent faktisk var født i Skagen, nemlig Anne Ancher, som var gift med en anden af Skagensmalerne, Michael Ancher. Christen Degn Brøndum havde en tæt relation til kunsten gennem søsteren og Brøndums Hotel, der siden 1870erne var samlingspunkt for Skagensmalerne. Malere, som hvis de ikke havde penge, kunne betale for kost og logi med ét af de mange billeder, der stadig kan ses på Brøndums Hotel og Skagens Museum.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk