Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Køge Bugt på Banen

Ruten er tænkt som en lineær strækning mellem Avedøre og Greve i henhold til s-togslinje A. Den er et supplement til projektet ’Køge Bugt på banen’ som kører i foråret 2012. Der vil afholdes kulturfestivaler i de forskellige stationsbyer, som vil løbe af stablen d.9-10/6. Fortællingerne om de forskellige bydele kan læses i en overordnet kontekst, men fungerer også hver for sig. De skal skabe interesse for den byplanmæssige udvikling og den sociale, politiske samtid som byerne er opstået i, samt vise at Køge Bugt-byerne er historie.

Rutefakta

Længde: 18.3 km Varighed: 33 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

AVEDØRE STATIONSBY

Store Hus
Fakta

Den moderne kulturarv

Af

Avedøre Stationsby var den hurtigst voksende by i Danmarkshistorien. Mellem 1966 og 1975 blev der bygget flere boliger per år end nogensinde før i Danmark. Avedøre stationsby stod helt færdigt i 1981. Bymuren omkring stationsbyen er inspireret af den kroatiske middelalderby Dubrovnic. Et af de arkitektoniske hovedidealer var at lette orienteringen i byen via guidepunkter, f.eks. stisystemer og landlige kendemærker, såsom Store Hus. Paradoksalt nok blev resultatet et bylandskab, hvor man let mister orienteringen, hvis man ikke bor der.

Offentligt tilgængelig

VELFÆRDSBYEN

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1972 - 1981

Avedøre Stationsby var den hurtigst voksende by i Danmarkshistorien. Mellem 1966 og 1975 blev der bygget flere boliger per år end nogensinde før i Danmark. Avedøre stationsby stod helt færdigt i 1981. Bymuren omkring stationsbyen er inspireret af den kroatiske middelalderby Dubrovnic. Et af de arkitektoniske hovedidealer var at lette orienteringen i byen via guidepunkter, f.eks. stisystemer og landlige kendemærker, såsom Store Hus. Paradoksalt nok blev resultatet et bylandskab, hvor man let mister orienteringen, hvis man ikke bor der.

Brøndby Strand

Brøndby Strand
Fakta

Mellem himmel og hav

Af

Brøndby Strand er et blandet forstadskvarter planlagt i 1964 som en af de 10 byer i Køge Bugt-planen. I dag er det områdets fysiske identitet karakteriseret af de tolv 16-etagershøjhuse, der ligger langs det 2,5 km lange grønne område Esplanaden. Den vertikale by var en modig og avantgarde løsning på 1960’ernes boligmangel. I dag er der 2800 boliger, og der huses omkring 8000 ud af Brøndby Kommunes 33.000 indbyggere. Allerede ved opførelsen var der problemer. Arkitekterne havde forsøgt at lave variation i bebyggelsen, men bygningerne blev alligevel kritiseret for at være for store, monotone og brutale på grund af den grå beton og inddelingen i fire sektioner, som alle lignede hinanden.

Offentligt tilgængelig

Det gode liv

Fortællingen skrevet af

Mange flyttede fra Indre Københavns små, gammeldags og usunde lejligheder til Brøndby Strands store, lyse lejligheder med moderne faciliteter såsom badeværelse, eget toilet og store køkkener. Men de manglende indkøbsmuligheder og infrastruktur betød, at alle lejligheder først var beboede i 1987. I dag er Brøndby Strand et attraktivt sted at bo. Der er endda venteliste til højhusene, hvor man kan se udover Københavns skyline. Beboere i alle aldersgrupper virker bevidste om deres lokale identitet, og kriminaliteten er faldende i området. Det er udfaldet af en række gennemførte byfornylsesprogrammer, som gør at Brøndby Strand kan bevæge sig væk fra ghetto stigmatiseringen og tilbage til de drømme og fremtidshåb som var bydelens udgangspunkt.

Vejlegårdsparken, Vallensbæk Strand

Vejlegårdsparken
Fakta

Individualitet og borgerskab

Af

Vallensbæk station blev i 1972 taget i brug, og fungerede som endestation på Køge Bugt banen indtil 1976, hvor næste etape indtil Hundige åbnede. I Vallensbæk hæftede 1960’ernes byplanlæggere byplanlægningen op på to af Fingerplanens s-togslinjer. Nye parcelhuskvarterer, et gymnasium og andre byfunktioner blev lagt op ad grænsen mod Albertslund Kommune og med Albertslund Centeret som nærmeste bycenter og s-togsstation. Vallensbæk Kommune adskiller sig fra de andre Køge Bugt kommuner ved kun at have et almentnyttigt boligbyggeri. Man var mere tilbageholdende over for Køge Bugt udvalgets forslag end i de andre kommuner, da man primært satsede på privatboligen.

Offentligt tilgængelig

Ideer og realisering

Fortællingen skrevet af

Vejlegårsparken består af blokke i tre og seks etager med i alt 816 lejligheder. Den er det boligområde i Vallensbæk, hvor det planlagte passer bedst til modernismens idealer om nem adgang til de nødvendige byfunktioner. Der var oprindeligt planlagt en midlertidig butiksbygning, fritidshjem, børnehave, vuggestue, folkeskole og kirke. Folkeskolen blev opfært andetsteds, og kirken blev aldrig opført da Vallensbæk Menighedsråd, som ejer grunden, var bange for at der skulle opstå to sogne. Byggeriet var først tænkt som et kommunalt socialt boligbyggeri, men blev solgt til byggematadoren K. Hviid Nielsen, der også er bygherre på Vallensbæk Stationscenter.

Vejleåparken og Ishøj Centrum, Ishøj

Gangbro mod Vejleåparken
Fakta

Samlet i ét

Af

Ishøj er et gammelt landbrugsområde og oprindeligt var der et skel mellem de gamle beboere i landsbyen og de nye ved stranden, hvor flere og flere bosatte sig fra 1960’erne. Ishøj kommune gik hurtigt i gang med udførelsen af Køge Bugt-udvalgets planer. I 1966 besluttede sognerådet i kommunen, at ud af de kommende boliger i Ishøj skulle 50 % være lejeboliger og 50 % ejerboliger. Synet på lejeboliger havde ændret sig – man var begyndt at sige almennyttige boliger frem for socialt boligbyggeri. Opførelsen af Ishøj-planen startede i januar 1970, og blev afsluttet tre år senere med den mest gennemførte montage-byggeproces indtil da i Danmark – der blev opført 363 m² bolig pr. arbejdsdag.

Offentligt tilgængelig

Fra ghettoisering til identificering

Fortællingen skrevet af

Det var i starten svært at få udlejet lejlighederne på trods af den høje boligstandard. Derfor blev indskuddet sænket fra 11.000 til 1.000 kr. Det virkede, men indflytterne var ofte gæstearbejdere eller ufaglærte i byggebranchen. Det betød stigende driftsudgifter, stigende udgifter til socialhjælp, og lavere skatteindkomster i kommuner. I perioden 2001-2010 gennemgik Ishøj-planen (skiftede navn til Vejleåparken) Danmarkshistoriens hidtil dyreste renoveringsprojekt på 1.3 milliarder, der skulle give kvarteret et løft. Det monotone udtryk, også set i Avedøre Stationsby, blev fjernet til fordel for individuelle udtryk for at skabe forskellige identiteter i bebyggelsen. Det kunstneriske arbejde blev ledet af Bjørn Nørgaard.

Greve Strand

Tog på Hundige
Fakta

Plan og selvbyg

Af

Greve var ligesom de andre kommuner langs Køge Bugt domineret af landbrug indtil 1960’erne. Der var en gennemarbejdet plan for hvordan Greve Strandby skulle udformes, da Greve, for at forblive selvstændig, skulle vokse fra ca.4500 til over 20.000 borgere grundet kommunalreformen. Planen blev dog aldrig realiseret grundet politiske ændringer. Nogle byrådsmedlemmer brød sig ikke om højhuse, og var bekymret for nogle af de udlejningsproblemer man havde set i Ishøj og Brøndby. Kommunen gik også i mod Køge Bugt sekretariatets ønske om at placere de centrale institutioner i Hundige. Man kan stadig se de primære byfunktioner, såsom gymnasium og rådhus, i Greve landsby.

Offentligt tilgængelig

Ideer og visioner

Fortællingen skrevet af

Greve Gymnasium er en af de bygninger, som var indeholdt i den oprindelige Greve Strandby plan. Bygningerne er delvis opført i beton, som er støbt på stedet og de bærende facader er murede op i røde sten. Klasselokalerne vender ud mod store grønne gårdhaver og de ydre vægge er nærmest udført som en lukket mur med ganske få vinduer. Gymnasiets idrætsfaciliteter var ligeledes en del af Greve Strandby-planen. Det afspejler den vitalitet, man så i den oprindelige byplan, hvor byfunktionerne lå samlet og var let tilgængelige. Selvom man satte Greve Strandby planen i bero, vidner det stadig om den fremskridtstro, som var karakteristisk for 1960’erne.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk