Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Landvindingstour

Oplev de største og mest spektakulære landvindinger i Danmark.

Rutefakta

Længde: 1196 km Varighed: 16 timer 55 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Det lollandske dige

Stormflod 1872
Fakta

Millioner af jordlæs flyttet med skovl

Af

Det lollandske dige er Danmarkshistoriens længste kystsikringsprojekt. Det beskytter Sydlolland fra Nakskov Fjord og 63 kilometer mod øst. Efter århundredets værste stormflod den 13. november 1872, der oversvømmede en tredjedel af Lolland, udbød staten det lollandske dige i licitation. Mellem 1874 og 1877 flyttede 600 arbejdsmænd 1,73 millioner kubikmeter jord med skovl og trillebør. Jorden blev lagt op som et kæmpedige og forstærket med kampesten på ydersiden. Der blev også bygget 27 sluser. Den største sluse ved Kramnitze modtager vand fra 19.870 hektar eller godt en sjettedel af hele Lolland. Diget har sikret den landbrugsøkonomiske udvikling siden den store stormflod.

Offentligt tilgængelig
byggeår: 1874-77
digelængde: 63 km

80 mennesker omkom under den store stormflod

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1872 -

Illustreret Tidende bragte denne reportage fra den katastrofale stormflod i november 1872: ”De ødelagte bygninger ser ud som øer i det vilde hav. Her er taget styrtet sammen og beboerne måske bortskyllede af de rasende bølger; hist kommer hjælpen til de ulykkelige, som har tilbragt en nat og en morgen fuld af uudsigelige rædsler på lofterne ... Får, køer, heste – ejernes stolthed og glæde – driver som ådsler omkring på den oprørte flade!” Alene i et enkelt sogn på Lolland druknede 24 mennesker. På Falster omkom 52 mennesker i vandmasserne. En dreng blev mirakuløst reddet ude i Østersøen. Et fransk skib fandt ham siddende bevidstløs på rygningen af forældrenes stuehus, der var skyllet til havs.

Marrebæk

Bøtø Nor og Marrebæk
Fakta

Arkimedessneglen

Af

Bøtø Nor tæt ved Marrebæk på Sydfalster er et inddæmmet og tørlagt område på 2150 hektar. Allerede i 1762 forsøgte man at tømme vigen for vand. Dengang mislykkedes forsøget. Godsejer Edward Tesdorpf tog initiativ til at stifte ”I/S Bøtø Nors Udgravnings-og Inddæmningsselskab” i 1860. Selskabet opførte det 19 kilometer lange og tre meter høje dige på østkysten af Sydfalster. Selskabet gravede også kanaler og byggede pumpestationen. Bøtø Nor Gamle Pumpestation blev taget i brug 1871. Dampmaskinen i pumpestationen blev skiftet ud i 1901. I 1967 byggede man en ny station. I dag bliver stationen drevet som et levende landvindingsmuseum.

Offentligt tilgængelig
byggeår: 1871
areal, ha: 2150

Tesdorpf dræner landet

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1871 -

Edward Tesdorpf blev født i Hamborg i 1817. Han kom til Danmark i 1837. I 1839 købte han Ourupgård Gods samt senere flere lokale gårde og godser. Tesdorpf blev en pioner på landbrugsområdet. Han afskaffede bøndernes pligtarbejde på sine godser allerede i 1842. Han indførte forbedringer af mejeribruget, og han var ivrig foredragsholder. Efter et studieophold i England 1844 blev han den første herhjemme, der forbedrede sine jorder ved egentlig dræning. Tesdorpf var også den drivende kraft bag andels-sukkerfabrikken i Nykøbing Falster i 1884. Senere blev Tesdorpf blandt andet sognerådsformand i Idestrup og præsident i Landhusholdingsselskabet. I Landhusholdningsselskabet uddannede han 300 mænd i, hvordan man dræner sin jord. Bagefter sendte han dem ud i landet for at lære kunsten videre.

Søborg Sø

Søborg Sø enestående landvindingsdesign
Fakta

Trægt tørlægningstempo

Af

Den tørlagte Søborg Sø ligger 5 km syd for Gilleleje. Søbunden ligger kun 1 meter over havet og består af seks meter tykke lag af fed dyndjord, med spor efter fjordstadier fra Stenalderhavet. Tørlægningen er foregået i mange faser. Den påbegyndtes 1795-1803 med gravning af en kanalforbindelse til Gilleleje Havn. Kanalen kunne ikke tørlægge området, der endnu henlå som morads med søen ”Klaringen” på det dybeste sted. I 1872 købte grev C.E. Frijs søen og finansierede frem til 1887 en fornyet tørlægning, der blev projekteret af kulturingeniør P. B. Feilberg og som endnu præger søens enestående ”landvindingsdesign”. En udstykningsforening opkøbte området i 1915 og solgte de 237 parceller til de omkringboende lodsejere. I 1945-47 blev pumpestation opført i nord og den vestlige landkanal gravet. I 1990'erne er der gennemført endnu en jordfordeling blandt ca. 60 ejere.

Offentligt tilgængelig

Feilbergs mesterværk

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1872 - 1887

Kulturingeniør Peter Berend Feilberg (1835-1925) var en af 1800-tallets dygtigste og mest benyttede vandbygningsekspert. Han blev uddannet i landbrug på Polyteknisk Læreanstalt i 1850’erne og deltog sidenhen i udtørringen af Sjørring Sø i Thy og Næsbyholm Sø i Skåne. Feilberg er mest kendt for sit livsværk som inspektør ved Søborg Sø, hvor han var beskæftiget 1872-1896 og efterfølgende forpagtede Søborggård indtil 1910. Han foretog studierejser til Tyskland, Holland, Sverige og Norge, var censor ved Landbohøjskolen 1878-1898 og statens tilsynsførende med Hedeselskabets Eng- og Mosevæsen 1896-1899. F. B Feilberg har fået opkaldt en vej opkaldt efter sig i Gilleleje, og der er sat en mindesten ved Nordvang i vejkrydset ud mod Søborg Slotsruin

Lammefjorden

Lammefjorden, tulipanmark
Fakta

Liv på bunden af fjorden

Af

Med en vanddybde på syv meter er Lammefjorden verdens dybeste inddæmning. Landvindingen af Lammefjordens 5630 hektar var en storstilet kulturteknisk bedrift, da den blev gennemført i årene 1872-1874. Initiativet udgik fra den driftige lensbaron Georg Frederik Zytphen-Adeler på Dragsholm. Der opstod et helt nyt bysamfund i Fårevejle på bunden af den udtørrede fjord, der blev til fremragende landbrugsjord. Samtidig blev trafikforbindelsen forbedret på afgørende vis mellem Odsherred og det øvrige Sjælland. Tørlægningen blev muliggjort af dæmningen mellem Audebo og Gundestrup i 1874, men selve udtørringen var først tilendebragt i 1943.

Offentligt tilgængelig
byggeår: 1872-1874
areal (ha): 5630
initiativtager: lensbaron Georg Frederik Zytphen-Adeler

Tysk kapital i Lammefjorden

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1874 -

Til trods for at Lammefjords-projektet bidrog med næsten 6000 hektar nyt land til det stærkt amputerede Danmark efter nederlaget i 1864, måtte initiativtagerne rejse helt til Hamborg for at skaffe kapital. Projektet havde været under opsejling siden 1852, men gik først i gang i 1872 med tysk kapital og tysksprogede vedtægter. Hverken den danske stat eller bankverden ville investere i nyt land til erstatning for det tabte Sønderjylland. Først langt senere opfandt eftertiden den nationalromantiske myte om ”hvad udad tabes, skal indad vindes” som slagord for landvindingen. Selve mottoet stammer fra digteren H.P. Holst, og anledningen var den store Industri- og Kunstudstilling i København i sommeren 1872.

Lumby Inddæmmede Strand

Lumby Strand, før inddæmningen
Fakta

Staten gennemtrumfer landvindinger

Af

Lumby Strand blev inddæmmet i årene 1942-46. Det Danske Hedeselskab stod bag projektet. Inddæmningen skabte 475 hektar ny landbrugsjord i Odense Fjord. Formålet var at skaffe jord til nybyggerkolonien Strandager. Kolonien bestod af 19 statshusmandsbrug og seks gartnerier. Det Danske Hedeselskab udarbejdede projektet allerede i 1911, og i 1923 fik Odense Kommune tilladelse til at gennemføre inddæmningen. Lokale gårdejere med enge ned til stranden protesterede dog. De var bange for at miste deres gode græsningsjord, og højesteret gav dem medhold. Først med landvindingsloven fra november 1940 kunne staten tilsidesætte de private protester og gennemtrumfe inddæmningen.

Delvist offentligt tilgængelig
anlægsår: 1942
areal: 475

En måneds rugbrød til hele Fyn

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1942 - 1946

Den tyske besættelse i 1940 fik landbruget til at udnytte danskernes frygt for at komme til at sulte, og rigsdagen vedtog at yde millionstøtte til ny landbrugsjord. I Statsradiofonien sagde landbrugsminister Kristen Bording: ”Vi er i nærheden af fødevaremangel, og vi må sætte vor lid til den danske jords ydeevne.” Bagefter sagde ministeren ja til at betale for at inddæmme Lumby Strand i Odense Fjord. Det Danske Hedeselskab omregnede madværdien af projektet til ”1 måneds forbrug af rugbrød for hele Fyns befolkning”. På trods af frygten for sult kunne de danske fødevareproducenter sagtens forsyne tyskerne med pæne mængder af både flæsk, ost og smør – efter vi selv havde spist os mætte. Lumby Strand blev det eneste landvindingsprojekt på søterritoriet i de fem onde år.

Gyldensteens inddæmmede strand

Pumpemøllen ved Store Stegø
Fakta

Pumpemøllerne i landskabet

Af

Lige øst for Bogense findes en af Nordfyns smukkeste inddæmninger. Den inddæmmede strand blev vundet fra havet i 1871 finansieret af godsejer J. H. E. greve Bernstorff-Gyldensteen. De 581 hektar blev afsnøret ved at forbinde øerne Store Stegø, Lindholm og Langø med dæmninger over til fastlandet ved Jersore. Projektet blev designet af digeinspektør Carstensen. Der blev bygget to hollandske pumpemøller, en Store Stegø og en ved Langø. Afvandingen foregik gennem et et netværk af kanaler og grøfter. I 1960-61 blev arealet afvandet, dybpløjet og drænet af barnebarnet Carl Johan Bernstorff, så inddæmningen blev egnet til korndyrkning og maskinkørsel. De to pumpemøller blev afløst af to nye elektriske pumpestationer. Området mellem Langø og den nye pumpestation blev ikke afvandet påny og henligger i dag som et fabelagtigt engareal med rigt fugleliv, hvor de gamle grøfter endnu er synlige. Et unikt billede på landskabet under den store landvindingsbølge i anden del af 1800-tallet.

Delvist offentligt tilgængelig

Richard Carstensen

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1871 -

Den ledende ingeniør på landvindingsprojektet var digeinspektør Richard Carstensen (1822-1901), lillebror til Tivolis grundlægger, Georg Carstensen. Familien stammede fra Pellworm i den Slesvigske marsk, hvor Richard erhvervede sine landvindingskundskaber. I 1870'erne projekterede Carstensen tre inddæmninger på Nordfyn (Gyldensteen, Fjordmarken og Egebjerggård) samt Saltbæk Vig i Vestsjælland. Alle steder findes hans karakteristiske pumpemøller endnu, selvom de er ombyggede eller forfaldne. Richard Carstensen var også medlem af Kystsikringskommissionen i 1874 og var således været en ledende skikkelse i det danske landvindingseventyr.

Margrethe kog

Vidåslusen og Saltvandssøen
Fakta

Tøndermarskens beskytter

Af

Margrethe Kog er det yngste inddæmmede område i Danmark. Det Fremskudte Dige, der beskytter området, blev opført i 1979-81. Diget er 12,2 kilometer langt og går fra Emmerlev Klev i Danmark ned til Hindenburg-dæmningen i Tyskland. Det lange dige blev bygget, som et fælles dansk-tysk projekt. Diget beskytter Tøndermarskens 15.000 indbyggere og 12.000 hektar jord mod oversvømmelser fra Vadehavet. Jorden i Margrethe Kog er delvist offentligt og delvist privatejet. Naturen i området er fredet. Derfor bliver det meste af det inddæmmede område kun brugt til græsning. Saltvandssøen bag diget er blevet et populært tilholdssted for trækfugle.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: 1982

Stormfloden kan bare komme an

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1982 -

En stormflod i 1976 truede med at oversvømme hele Tøndermarsken. Vandstanden steg til næsten fem meter over normen, og hele området blev evakueret. Det er den hidtil højeste vandstand, man har målt i Højer. Samme år besluttede Folketinget at bygge et dige til at beskytte både beboere og natur. Vidåen løber syd om Højer og fortsætter gennem Højer Kanal og den Højer Sluse til Vidåslusen. Da man byggede diget, blev der også bygget en sluse til åen. Når der er risiko for stormflod, bliver slusen lukket. Slusen består af tre betonkamre og to træporte, som er selvlukkende. Ved siden af slusen ligger et kontrolrum. Her kan slusemesteren følge vandhøjde og vindstyrke.

Skjern Å

Nordre pumpestation
Fakta

Genskabt natur

Af

I marts 1962 gik gravemaskinerne i gang med at dræne 4000 hektar naturenge i Skjern Ådalen. Forud var der gået en ophedet debat om det rimelige i at vinde ny landbrugsjord på bekostning af naturen, når der var overskud af landbrugsvarer. Landbrugsministeriet betalte to tredjedele af åreguleringen, der kostede 233 millioner nutidskroner, men snart strømmede den giftige okker ud i Ringkøbing fjord, mens engene sank sammen og blev våde igen. I maj 1987 besluttede Folketinget at naturgenoprette ådalen. Lodsejerne fik erstatning for deres mislykkede projekt, naturen genopstod, og Vestjylland fik en turistattraktion i international klasse.

Offentligt tilgængelig
byggeår: 1962
areal (ha): 2500
genoprettet: 2000

De ødelægger jo naturen, mand!

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1962 - 1968

Velfærdssamfundets skiftende syn på naturen illustreres af en anekdote, der fortælles om formanden for det lodsejerudvalg, som gennemtrumfede reguleringen af Skjern Å i 1960'erne. Som anerkendelse af formandens personlige indsats for århundredets største landvindingsprojekt havde Hedeselskabet indstillet ham til et ridderkors. Da han var i København for at sige tak for udmærkelsen hos kong Frederik den Niende, benyttede han lejligheden til at spørge, om ikke Hans Majestæt kunne tænke sig at komme over for at se deres arbejde? Et kongebesøg kunne jo skabe opmærksomhed og give en positiv omtale af det forkætrede projekt. Men Frederik den Niende svarede: ”Nej, De ødelægger jo naturen, mand!”

Store Vildmose

Kort, nordlige del
Fakta

Vildmosen blev tæmmet

Af

Nordvesteuropas største højmose, Store Vildmose, blev kultiveret i årene 1920-1945. Opdyrkningen skete på initiativ fra den daværende regering, og staten gav betydelige tilskud til arbejdet. Mosejorden blev opdelt i 19 staldgårde med en centralgård. Gårdene blev senere udstykket som statshusmandsbrug, og centralgården omdannet til en økologisk landbrugsskole. Vildmosens 6700 hektar var et enestående, ufremkommeligt og sumpet naturområde. Mosen lå mellem Brønderslev i nordøst og Åbybro i sydvest. I dag er der 450 hektar tilbage af fortidens kæmpemose. Resten er omdannet til almindelig landbrugsjord. Det er her, de velsmagende vildmosekartofler bliver dyrket.

Offentligt tilgængelig
areal (ha): 6700

Verdenskrigen tog livet af Store Vildmose

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1920 - 1945

Da det kejserlige Tyskland den 1. februar 1917 proklamerede ”uindskrænket ubådskrig”, fik projektet for Store Vildmose vind i sejlene. Tyske ubåde sænkede danske fartøjer i Nordsøen. Det kostede mange liv, og importen fra de engelske kulminer gik i stå. Derfor kom regeringen med et lovforslag i 1918 om at opdyrke mosen. Krigens nødsituation med mangel på brændsel og truende arbejdsløshed gjorde projektet muligt. Flere generationer af lokale godsejere havde drømt om at opdyrke mosen. Allerede i 1880 havde Det Danske Hedeselskab foreslået, at man udnyttede de store mængder tørv i mosen. Dengang mødte selskabet ingen sympati for ideen, fordi den krævede store offentlige tilskud. Der skulle en blodig verdenskrig til for at åbne statens pengekasse.

Kolindsund

Kortudsnit
Fakta

Danmarks største udtørrede sø

Af

Kolindsund ligger på Djursland. Det var Danmarks største ferskvandssø, der strakte sig over 18 kilometer og målte 1-3 kilometer i bredden. Vandarealet dækkede 2500 hektar. Søen blev tørlagt i årene 1872-1879. Udtørringen blev sat i værk af et aktieselskab fra København. Da søen lå to meter under havoverfladen, var der ikke noget naturligt afløb til havet. For at få søen helt tørlagt krævede det dyre pumpestationer. Som noget særligt opførte aktieselskabet "sundgårde" på søbunden, hvor forpagtere drev de sumpede dyndjorder. Det var dog en dårlig forretning, og der gik 40 år, før A/S Kolindsund kunne udbetale det første afkast.

Offentligt tilgængelig
byggeår: 1872
areal: 2500

Samfundet betaler for sundbønderne

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1872 - 1879

Verdenskrisen havde slået bunden ud af sundbøndernes økonomi. Den 11. marts 1933 standsede de pumperne i Kolindsund. Aktieselskabet havde ikke længere råd til at betale for strømmen. Snart steg vandet op over markerne. Det kunne politikerne ikke holde ud at se på. Rigsdagen bevilgede et billigt millionlån, satte ejendomsvurderingen ned og lempede skatterne for bønderne. Desuden ville staten renovere alle pumper, kanaler og diger. Nu blev det samfundets opgave at sikre det indvundne land, selv om jorden var på private hænder. I dag diskuteres det stadig, i hvilket omfang skatteyderne skal betale for at sikre sundbøndernes marker mod oversvømmelser. Man overvejer også at genskabe søen, fordi den lavtliggende jordbund volder stadig større problemer.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk