Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

På besøg i hjertet af højfolkets land

Kører man på de danske landeveje og motorveje, ser man ofte de imponerende gravhøje på markante punkter i landskabet. De fleste høje er bygget i perioden fra omkring 1500 – 1100 f.kr. I nogle af højene er fundet stammekister af egetræ med velbevarede rester af den døde, hele dragter af uld og gravgaver af bronze og træ. Disse mennesker levede for over 3000 år siden, og vi kender dem bl.a. som Egtvedpigen, Skrydstrupkvinden, Muldbjergmanden og Borum Eshøj familien. Ruten går til nogle af de steder, hvor højfolket byggede høje, og hvor deres tilværelse og liv foregik.

Rutefakta

Længde: 301.8 km Varighed: 4 timer 56 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Skrydstrup

Skrydstrup
Fakta

18-årig kvinde fik guld med i graven

Af

Ved Skrydstrup i Sønderjylland ligger den høj, hvor Skrydstrup-kvinden blev fundet i 1935. Hun lå i en egekiste i sin velbevarede dragt, ganske som da hun 18 år gammel blev begravet en sommerdag omkring 1300 f.Kr. Hun var iført en kortærmet bluse af vævet uld med broderier på ærmerne og i halsudskæringen. Et langt, stort stykke uldtøj fungerede som skørt. Håret var redt til en opsat frisure dækket af et hårnet. Hun havde også en fin kyse med. Ringe af guld lå ved hendes ører. Guldringene viser, at Skrydstrup-kvinden tilhørte samfundets elite.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: -1300

Vi ved, hvor hun bor

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -1300 -

Nogle hundrede meter fra Skrydstrup-kvindens grav har arkæologer fra Haderslev Museum udgravet en boplads fra ældre bronzealder. Her er fundet et af de største huse fra Danmarks oldtid, 50 meter langt og 10 meter bredt, en hal af næsten fyrstelige dimensioner. Andre huse, stort set lige så store, blev udgravet ved samme lejlighed. Det er tydeligvis ikke hvem som helst, der boede her, men en magtfuld høvdingeslægt. Kæmpehuset må have været i brug, mens Skrydstrup-kvinden levede. Det er en fascinerende tanke, at vi ved, hvor hun boede, og at vi kender rammerne om hendes liv. Og hvis hallen ikke lige var hendes barndomshjem, så er hun i hvert fald kommet på besøg.

Skelhøj

Skelhøj 1
Fakta

Bronze-andelsbyggeri

Af

Ved Tobøl ligger den meget store Skelhøj, opført i bronzealderen omkring 1350 f.Kr. På Kongeåens modsatte bred er der registreret flere bopladser fra samme tid som højen. Da Skelhøj blev udgravet i 2002-2004, var det tydeligt, at højen er opført af græstørv lagt lag på lag med græssiden nedad. Det kunne også ses, at højen var opdelt i flere sektioner, der afspejler forskellige byggeholds arbejder. Folk fra forskellige gårde har arbejdet sammen, og alt var nøje planlagt. Hvert arbejdshold havde deres veje og ramper ind til byggeriet og hentede græstørvene i hver deres del af landskabet.

Offentligt tilgængelig
byggeår: -1350

Strålende gravhøj

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -1350 -

Uden om højen var der en randstenskæde. Mellem randstenene og selve højen blev der lagt rækker af håndstore sten, som stråler ud fra højen. Arkæologerne fandt de små sten i flere niveauer over hinanden, det tyder på, at stenrækkerne må være blevet genskabt ved flere lejligheder. Nedlægningen af stenene kan afspejle gentagne rituelle handlinger, og stenene kan være lagt som et magisk billede af solstråler. Gravhøjen kunne være en afspejling af himmelhvælvet, mens kanten af gravhøjen markerede solen med dens stråler og kraft, der bragte nyt liv til de døde. Himmel, jord og solens kraft blev for de døde og for de levende forenet, når solstrålerne gennem placeringen af de små sten igen og igen blev genskabt.

Egtvedpigen

Egtvedpigen
Fakta

Den døde pige i kisten

Af

I gravhøjen Storhøj ved Egtved vest for Vejle fandt bonden Peter Platz i 1921 en velbevaret egekiste fra bronzealderen. Da arkæologerne fra Nationalmuseet løftede låget af kisten, lå pigen i kisten, som da hun blev begravet i sommeren 1370 f.Kr. Hun lå i sin smukke dragt af vævet uld. Dragten består af et snoreskørt, der når ned til knæene, og en kort bluse. På maven bærer hun en rund bælteplade af bronze udsmykket med spiraler. Pigen blev hurtigt kaldt "Egtvedpigen".

Offentligt tilgængelig
Byggeår: -1370

Hvad betyder snoreskøret?

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -1370 -

Hvad betyder snoreskøret? Lige siden Egtvedpigen blev fundet, har man stillet dette spørgsmål. Var Egtvedpigen en tempeldanserinde eller en præstinde? Havde snoreskørtet med det daglige liv at gøre? Var det en sommerdragt? Eller markerede snoreskørtet, at kvinden var gift eller ugift? Snoreskørtet kan godt være blevet brugt ved religionens ritualer. En lille bronzefigur fra bronzealderen fundet ved Grevensvænge på Sydsjælland gengiver en kvinde med et snoreskørt som Egtvedpigens. Hun går i bro, danser en akrobatisk dans, og hun danser uden bluse. Mest sandsynligt er det, at snoreskørtet sammen med bæltepladen var en del af en festdragt brugt om sommeren. Og til fest hørte religionens ritualer som eksempelvis dans.

Pigen fra Evigheden

Fortællingen skrevet af

PIGEN FRA EVIGHEDEN Den, nesten endeløse, sommer , da jeg fyldte 7 år, besøgte vi min mormor og morfar som boede midt i København ved Havnegade. Børn forstår og interesserer sig ikke for alt som voksne snakker om, men pludselig spidsede jeg øren, der ved middagsbordet. De voksne talte om en noen som hed EGTVEDPIGEN . Hun havde noget veldig fint tøj på , snakkede de om. “EGTVEDPIGEN”, der var noget ved navnet. Jeg kunne ikke glemme det og til sidst fikk jeg overtalt min mor til att jeg kunne treffe hende-- Vi gikk et sted som hed Nationalmuseet, som lå i gangavstand fra mine bedsteforeldres bolig. Der var det ene rum efter det andet, med støvet og falmet indianertøj og eskimoer, buer, pile og harpuner. Jeg gledede mig mere og mere til og møde hende, som skulle komme dansende over det glatte gulv og smile til mig, som voksne gør til små børn. Men det blev mere og mere uhyggelig for hvert rum vi kom ind i. “Der er Ektvedpigen”, sagde min mor pludselig og pegede på en kiste af glas---. Måske var det fordi jeg bare var en alen høj og derfor var nærmere til kisten end de voksne, eller fordi jeg selv for bare 8 år siden var kommet ud af evigheden, men jeg glemte hende aldrig--- Der lå hun, ikke som Snehvide, som jeg havde set sidste Jul i Metropol-biografen, men nesten som støv. Da jeg stod der, anede jeg, bedre end jeg forstår nu, hvordan mange hundrede tusinde solopgange, havde set ned på hendes gravhøj. Hvordan vårens blomster havde nikket i vinden i tusinder af forår, bladene som hvirvlede i blæsten over hendes grav høst efter høst. Stjernerne havde gnistret i vinternatten , storm, regn og torden, alle hendes guder havde raset, når det passede dem, og velsignet hende, når den milde sommervind fikk gresset til å bølge. Solsorten havde kommet tilbage og kvidret for hende år efter år i skærsommerens lyse netter. Men hun hørte dem ikke mere. Alligevel var hun merkeligt nærværende. Der lå en kam ved håret hendes, hvis hun skulle få brug for den-ett bæger af bark med en slags gæret drik i, måske havde hun danset over engen, tidligere den sommer da hun døde. Den lille superstjerne-som klarede og blive verdensberømt mere end 3000 år efter sin død, den eneste fra den gang, i hele Dannevang, som stolt kom til og vise sin stilige dragt til nutiden, sitt snoreskørt, sitt beltespænde og sin fine kam, som hun havde holdt om -måske visste hun det-med sine forfedres soldyrkelse og mysterier, att hun en dag ville genoppstå og blive en som alle talte om. Da hun blev fundet i 1921, vakte hendes klær stor oppsikt-i dag ville enhver ung kvinde foretrekke og have dem på og ikke 1920-ernes forskruede mode. EGTVEDPIGE, hvad hed du ? Solveig, Thora, Runhild, Freja ?--- måske mødes vi engang igen---

Pigen fra Egtved var immigrant

Fortællingen skrevet af

Nyeste nyt er, at pigen ikke ligefrem var lokal, men hun var for ret nylig kommet fra det sydvestlige hjørne af det nuværende Tyskland. Snoreskørtet minder mig om kretensiske dansere og udfordrere af tyre.

Borum Eshøj

Grav fra Borum Eshøj
Fakta

Kæmpehøj med oldtidsdragter

Af

Borum Eshøj var engang en af landets største gravhøje. I højen er der fundet tre grave fra bronzealderen, cirka 1350 f.Kr. De døde lå i deres kister af udhulede egestammer, og gravene hører til blandt de mest betydningsfulde fund fra oldtiden. Egekistegravene blev udgravet i 1870'erne, og findes nu på Nationalmuseet. Engang var der mere end 40 høje i området, men de fleste er væk i dag. Man kan stadig se resterne af Borum Eshøj, og for nylig har Moesgård Museum udgravet og rekonstrueret yderligere tre af højene. Der er også opført en kopi af et hus fra bronzealderen.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: -1350

Hvorfor er gravene så vigtige?

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -1350 -

Gravenes dragter af vævet uld var usædvanligt velbevarede og giver en sjælden indsigt i bronzealderens klædedragt. I højens centrum lå en mand, der har været cirka 50 år, da han døde. Om livet har han en kofte, skuldrene er dækket af en kappe, og på hovedet har han en rundpuldet hue. I den anden kiste lå en ung mand iført en kofte, dækket af sin kappe og med en bronzedolk ved bæltet. I den tredje kiste lå en cirka 45-årig kvinde, iklædt en kortærmet bluse og et stort skørt. Til hendes rige udstyr hører en benkam, guldspiralringe, en stor bælteplade af bronze med spiralornamentik, en dolk, en halsring, et dragtspænde, armringe samt pynteskiver.

Muldbjerg og Muldhøje

Muldbjerg
Fakta

Europas bedst klædte lig

Af

Nær landsbyen Muldbjerg ved Ringkøbing ligger gravhøjen Muldhøj. I den nordlige del af langhøjen fandt man i 1883 en egekiste. I kisten lå den døde i sit tøj - Europas bedst bevarede mandsdragt fra bronzealderen. Den døde, der er kaldt Muldbjergmanden, blev begravet i året 1365 f.Kr. Han var glatbarberet, med halvlangt hår med midterskilning. Manden var iført en kappe og en knælang kofte af uld holdt sammen af et læderbælte. På hovedet bar han en hue af uld. Han var indsvøbt i et uldtæppe og lå på en kohud. Med sig havde han sit bronzesværd i træskeden.

Offentligt tilgængelig
xxx: xxx

Rejsen efter døden

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -1365 -

I egekisterne er bronzealderens mennesker begravet i deres dragt og gjort klar til rejsen efter døden. Men hvad troede man, at der skete med den dødes sjæl? Sandsynligvis har man forestillet sig, at sjælen fulgte solen rundt på rejse over himlen om dagen og gennem underverdenen om natten. Hver morgen blev sjælen genfødt med solen. Måske tænkte man sig, at de døde i en anden eksistens kunne få det ærefulde og guddommelige hverv at padle solskibet, der transporterede solen frem. På den måde hjalp de dødes sjæle med til, at solen for altid ville bevæge sig på sin evige færd.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk