Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

På tur omkring Falsled Kro

Rutefakta

Længde: 74.4 km Varighed: 1 timer 26 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Falsled Kro

Falsled Kro
Fakta

Fra brændevin til benzintank

Af

Falsled Kros historie er broget. I 1744 fik Grev Reventlow kongelig bevilling til at holde værtshus og brygge brændevin på stedet. Siden har kroen blandt andet huset en købmandsbutik, en benzintank og dannet ramme om byens skibsfart. Den har også været et sommerpensionat med keglespil, dansemusik og biograf. I 1893 blev kroen midlertidigt omdøbt til ’Falsled Badehotel’, og det bedre borgerskab kunne komme på sommerophold med fuld pension for tre kroner om dagen. I 1969 overtog Lene og Sven Grønlykke stedet. De har siden renoveret kroen.

Offentligt tilgængelig

Fra eksotisk kro til gastronomisk succes

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1744 -

I 1970’erne var tiden løbet fra sovs og kartofler på Falsled kro. Derfor besluttede ægteparret Grønlykke at genåbne kroen som med et køkken med en international gastronomisk profil. Køkkenchefen var fransk, og fliserne på væggen var spanske. Den eksotiske kro fik hurtigt succes. Med kroens stemningsfulde egenart og Jean Louis Lieffroys kogekunst gjorde den sig bemærket, også udover landets grænser. De gastronomiske ambitioner er stadig i top, selvom Jean Louis forlod stedet i januar 2009.

Fåborg Vesterport

Vesterport (Fåborg), Yderside
Fakta

Porten mellem by og land

Af

Vesterport blev opført cirka år 1470 og indgik i Fåborgs befæstning. Den var antagelig en stenbygning allerede dengang. Det var omkring halvdelen af byportene i Danmark, der frem til midten af 1800-tallet markerede grænsen mellem by og opland. Omkring 1670 indførte kong Christian den Femte afgifter på varer til byerne. Så blev byportene til toldstationer. Vesterport og Østerport var de to vigtigste byporte i Fåborg. Købmandsfamilierne Voigt, Ploug og Lagoni boede i Vestergade og dominerede byens handel fra slutningen af 1700-tallet til langt op i 1800-tallet. Adgangen til byen var stærkt reguleret, og indtil 1851 var porten låst om natten.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: ca. 1470
Ombygget og overpudset med cement: 1879
Renoveret til nuværende udseende: 1917

Købmand forsvarede upopulær port

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1470 - 1917

Vesterport i Fåborg er ud over Mølleporten i Stege den eneste bevarede byport i Danmark. Men den er bevaret ved rene tilfældigheder, for den var upopulær. I 1840’erne klagede folk over, at den søvndrukne betjent om natten slap grebet i den tunge port og lod den smække ind i ryggen på de tilrejsende. Folk forlangte at få en port af træstakit i stedet. Men byrådet slog hælene i, fordi rådet ikke ville have vind og træk gennem gaden. I 1851 blev den forhadte portafgift ophævet. Det tog ikke mange dage, før de andre byporte i byen var revet ned. Vesterport klarede frisag, fordi købmand Lagoni som nabo krævede erstatning, hvis byen rev porten ned. Porten var nemlig bygget sammen med hans købmandsgård.

Faaborg Museum

Fåborg Museum, 1
Fakta

Fyns klassicistisk perle

Af

Faaborg Museum er skabt af den fynske frugt- og konservesfabrikant Mads Rasmussen. Han var erhvervsmand men også stærkt interesseret i kunst. 1913-15 opførte han Faaborg Museum, hvis arkitekt blev Carl Petersen. Bygningen blev placeret på en lang smal grund op ad Rasmussens bolig. Arkitekten udnyttede placeringen med dristighed. Han skabte derved et byggeri, som var stærkt inspireret af den gamle klassicist, C.F. Hansen. Museet har et søjleindrammet indgangsparti og smukke rum med mosaikgulve. Det er blevet et ikon for en nyklassicistisk epoke i dansk arkitektur.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: 1913-15

Fra dåsefrugt til kunst

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1913 - 1915

I 1907 opstod der strid mellem nogle københavnske kunstnere og fynske malere. De meget akademiske københavnere så ned på fynboerne og kaldte dem bondemalere. Den rige konservesfabrikant Mads Rasmussen besluttede sig for at tage fynboernes parti. Han købte talrige billeder fra malere som Fritz Syberg, Peter Hansen og Johannes Larsen og skabte Faaborg Museum. Af billedhuggere interesserede han sig især for Kai Nielsen. Han står bag den sorte granitstatue af Mads Rasmussen, som er placeret i museets ottekantede kuppelsal. Derved blev Mads Rasmussen banebryder på to områder: Med opførelsen af museet skabte han arkitekturhistorie, og med støtten til fynboerne medvirkede han afgørende til, at de opfattes som en skole i dansk kunst.

Brahetrolleborg

Brahetrolleborg
Fakta

Fra kloster til centrum for reform

Af

Brahetrolleborg er en herregård på Sydvestfyn. Gården var oprindeligt et middelalderligt cistercienserkloster ved navn Holme Kloster, som blev oprettet 1172. Efter reformationen overtog kongehuset klostret. Senere blev gården adelig ejendom. Stedet fik navnet Rantzausholm fra 1568. Da godset blev købt af slægten Brahe Trolle i 1668, fik det sit nuværende navn. Siden 1722 har skiftende medlemmer af slægten Reventlow ejet godset. Hovedbygningen gemmer endnu på væsentlige partier af de oprindelige klosterbygninger fra middelalderen. Men bygningen er medtaget efter en meget hårdhændet og misforstået restaurering i 1860'erne.

Ikke offentligt tilgængelig
Grundlagt: 1172
Reventlow: fra 1722
J.L. Reventlow: 1775-1801

Reventlow reformerede landbruget

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1775 - 1801

Grev Johan Ludvig Reventlow var en af de mest markante personer under landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, hvor bøndernes stavnsbånd blev ophævet. Han ejede Brahetrolleborg fra 1775 til sin død i 1801. Greven var en af hovedarkitekterne bag reformerne sammen med Andreas Peter Bernstoff. Reventlow arbejdede med jordreformen som deputeret ved Rentekammeret og som medlem af Landbokommisionen. Han forsøgte sig selv tidligt med ændringer i forholdet mellem bønder, godsejere og jordbesiddelser hjemme på Brahetrolleborg. Tiltagene blev almen praksis gennem den nye landbolov i 1788. Allerede da Reventlow overtog godset, begyndte han at omfordele jorden omkring godsets landsbyer og løsnede bønderne fra pligtarbejde for hovedgården. Han tog også initiativ til at flytte gårde ud af landsbyerne, så de lå bedre for at drive landbrug.

Brahetrolleborg Kirke

BTborgvueNV.jpg
Fakta

Kloster forklædt som herregård

Af

Kirken på sydfynske Brahetrolleborg ligner ikke nogen anden sognekirke. Høj og smal dominerer den hele herregårdsanlægget. Tilsammen udgør herregård og kirke Nordens bedst bevarede cistercienserkloster. I 1100-tallet udsprang cistercienserne som en streng klosterorden fra de franske klostre Citeaux og Clairveaux. De levede efter klosterløftets bud ”bed og arbejd” for at opnå en åndelig forening med Gud. Munkene grundlagde på de første 100 år mere end 500 nye klostre i Europas tyndt befolkede områder. De opdyrkede jorden mellem bønnerne. Klostret Insula Dei (Guds Holm) blev grundlagt i de sydfynske skove omkring 1172. Klostret overgik i 1536 til kongen og blev herregård.

Offentligt tilgængelig
Grundlæggelse: 1172
Klosterbyggeri: 1250-1450
Opløst: 1536
Krongods: 1536
Herregård: 1568

Kirker er et modefænomen

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1172 - 1450

Det var tidskrævende at bygge et kloster. Byggeriet ved Brahetrolleborg strækker sig over 200 år. Middelalderens skiftende arkitekturidealer er afspejlet i bygningerne. Kirkens østgavl fra omkring 1250 står i romansk stil med rundbuede vinduer, men efter et byggestop kommer nye folk til med gotikkens moderne spidse buer. Da kirkemuren mod klostergården står færdig omkring 1300, er udviklingen igen løbet fra projektet. Nye former til vinduer og hvælvinger bliver indført efter udenlandske forbilleder. Men munkene ender med en midlertidig løsning. De skal jo videre med resten af klosteret. Omkring 1450 er kirken omsider færdig efter en mindre ambitiøs plan uden sideskibe.

Egeskov

Egeskov, 1
Fakta

Vandslottet

Af

Den sydfynske herregård Egeskov syd for Odense, er en af Europas bedst bevarede vandborge. Den karakteristiske ”dobbelte” hovedbygning er opført på egepæle. Den rejser sig dramatisk fra den omkransende sø. Hovedbygningen følger den nordvesteuropæiske renæssance. Bygningen består af to huse med fælles langside og selvstændige gavle. Egeskov er opført omkring 1554 for adelsmanden Frands Brockenhuus. Den blev gennemgribende restaureret i 1880, hvor blandt andet gavlenes kamtakker blev genskabt. I 1883-84 forhøjede den svenske arkitekt H. Zetterwall hjørnetårnene og gav dem høje tårnhatte.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: o.1554
Areal: 1131

Ung og ulykkelig kærlighed

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1598 - 1608

Som ung kvinde kom Rigborg Brockenhus til hoffet. Her skulle hun opvarte den unge dronning – og i øvrigt vente på, at forældrene arrangerede et passende ægteskab. Ved hoffet forelskede hun sig i den unge Frederik Rosenkrantz. Han var for så vidt et udmærket parti, og alt kunne formodentligt være endt lykkeligt, hvis ikke hun som 19-årig var blevet gravid. Rigborg flygtede over hals og hoved fra hoffet og gemte sig hos sin moster, hvor hun fødte en søn. Rigborgs vrede far retsforfulgte den unge Rosenkrantz, der blev dømt til at ”miste sine to fingre og være æreløs”. Rigborg selv blev spærret inde på Egeskov, og sønnen blev taget fra hende.

Træmanden

Fortællingen skrevet af

Træmanden Under tårnspiret ligger Egeskovs træmand, om hvem det siges, at hvis han flyttes fra sin plads på puden, vil Egeskov synke i voldgraven julenat. På baggrund af denne spådom fejrede familierne på Egeskov i gamle dage aldrig jul på slottet, siges det. Den nuværende grevefamilie sætter imidlertid hvert år risengrød op til træmanden, mens de selv trygt fejrer julen i de pyntede stuer.

Lundegård

Lundegård
Fakta

En herregård til de fattige

Af

Herregården Lundegård kan ses ved vejen fra Tommerup til Brobyværk. Den kendes fra begyndelsen af 1500-tallet. I starten af 1600-tallet tilhørte gården Christian den Fjerdes svigermor, Ellen Marsvin. 1702 blev den overtaget af Peder Smidt, der testamenterede gården til en stiftelse. Stiftelsen solgte Lundegård i 1964. Herregården består af enestående velbevarede bindingsværksbygninger. Avlsgården har et porthus fra 1500-tallet, en stor lade opført af Ellen Marsvin i 1636, og en stald fra 1832. Hovedbygningen har tre fløje i en etage i bindingsværk. En sidefløj er opført af Ellen Marsvin omkring 1600, og en hovedfløj er opført af Peder Smidt 1702.

Delvist offentligt tilgængelig
Kælder: 1602
Lade: 1636
Hovedbygning: 1702

Ridefogedens sociale søn

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1711 - 1754

Lundegård blev i 1702 solgt til Peder Smidt, der var søn af en ridefoged. Det er et tegn på de nye tider under enevælden, hvor nye godsejertyper kom til. Mange af de nye godsejere har fået ry for at være bondeplagere. Hvordan Peder Smidt behandlede sine fæstebønder, ved vi ikke meget om, men han havde en stærk social bevidsthed. Han testamenterede nemlig sit gods til en stiftelse. Overskuddet skulle deles ud blandt fattige på Fyn. Selve godset blev ikke ændret. Det omfattede næsten hele sognet. Hoveriet, bøndernes pligtarbejde, fortsatte langt op i tiden. Bønderne blev først sent selvejere. Det betød, at Lundegårds bønder betalte leje og lavede arbejde til gavn for de fattige.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk