Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

På tur omkring Hotel Prindsen

Oplev Roskilde til fods gennem middelalderbyen og havnen

Rutefakta

Længde: 3.8 km Varighed: 48 min. (Til fods)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Hotel Prindsen

Prindsen i Algade, Roskilde
Fakta

Byens bedste beværtning

Af

Hotel Prindsens historie går tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, hvor den åbnede som kongelig privilegeret gæstgivergård i Roskildes hovedgade, Algade. I 1800-tallet hed kroværten kaptajn Sveistrup. Han gjorde Prindsen landskendt for ”den raske Opvartning og de gode Spise- og Drikke-Varer”. Efter hans død blev stedet i 1874 overtaget af en kreds af byens borgere. De lod de gamle bygninger blive revet ned og opførte en ny palælignende bygning i tre etager tegnet af Det kongelige Teaters arkitekt, Ole Pedersen. Prindsen er i dag fredet.

Delvist offentligt tilgængelig
Byggeår: 1874-75
Fredning: 1980
Funktion: hotel
Beliggenhed: Algade 13, Roskilde

Bal i den borgerlige

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1700 - 1884

I "Livsens Ondskab" genopliver forfatteren Gustav Wied stemningen i festsalen på Hotel Prindsen: ”… den store Gaskrone tændt og paa Siden af de seks forgyldte Pillespejle straalede Kandelabre. Hoved ved Hoved i tætte Rækker sad Publikum; Herrerne i Kjole og hvidt, og Frøknerne og Fruerne i deres vildeste Toiletter. Der herskede en næsten andagtsfuld Stilhed i Rummet. Man vovede næppe at drage Aande, saa spændt var man.” Prindsen var ikke blot Roskildes førende gæstgiveri, men dannede både før og efter sin ombygning ramme om byens og borgerskabets kultur- og selskabsliv. Til Prindsen hører en teater- og festssal opført i klunketidens stil med barneengle, ornamenter i bladguld og søjler med illusionsmalerier. Salen er blevet restaureret i 2000.

Palæet i Roskilde

Roskilde Palæ
Fakta

Demokratiets vugge

Af

Palæet er nærmeste nabo til Roskilde Domkirke. I 1733 blev den middelalderlige bispegård revet ned, og Christian den Syvende lod i stedet Det Kongelige Palæ blive opført. Det lille barokpalæ fik direkte adgang til kirken, der er kongehusets begravelseskirke. Det var hofbygmester Laurids de Thuras første store opgave – et firfløjet symmetrisk anlæg med hovedbygning i to etager. Palæet har været ramme om mange historiske begivenheder og har gennem århundreder huset samfundsmagtens lokale udøvere: amtsforvaltning, stiftskontor og bispebolig. I årene 1835-48 var Palæet ramme om Øernes stænderforsamling.

Delvist offentligt tilgængelig
Byggeår: 1733-36
Funktion: udstillingssted, bispebolig, stiftskontor
Adresse: Stændertorvet 3, Roskilde

Roskilde i sit stiveste puds

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1733 - 1835

Den 1. oktober 1835 trådte Øernes stænderforsamling, landets første stænderforsamling, sammen på Palæet i Roskilde. De 70 medlemmer var dels udpeget af kongen, dels valgt af de øvrige stænder: adel, borgere og bønder. Demokratibevægelser spirede mange steder i Europa, og den danske konge så sig nødsaget til at nedsætte disse forsamlinger fire steder - i Roskilde og Viborg samt Rendsborg og Itzehoe. Selv om de kun var rådgivende, fik de stor betydning for borgerskabets vågnende politiske bevidsthed og ledte frem til indførelsen af Grundloven af 1849. ”I dag er Roeskilde i sin fulde Puds. Alle Madammerne have faaet deres Silkekjoler paa, og Gaderne glimre af Gyldenstykkes-Huer. I Aften skal hele Byen illumineres. Deraf kan du see, hvor meget man gjør af os…” (stænderdeputeret Algreen-Ussing)

Roskilde Domkirke

Roskilde Domkirke
Fakta

Fra trækirke til totårnet katedral

Af

Roskilde Domkirke blev født som en trækirke rejst af Harald Blåtand. I 1030’erne blev træet skiftet ud med en frådstenskirke opført af Knud den Stores søster Estrid. Et halvt århundrede senere byggede bisp Svend Nordmand en ny, større frådstenskatedral. Allerede da bisp Absalon tiltrådte i 1158, havde han planer om ombygninger af kirken. Men først efter 1200 kom der fart i byggeriet i teglsten. Da Absalon døde i 1201 stod apsis og kor færdigt. Efter en brand 1282 blev kirken forlænget mod vest, og inden middelalderens afslutning stod den fine gotiske totårnede katedral færdig.

Offentligt tilgængelig
Opført: c. 1160-1475
Harald Blåtands død: 987/988

Find Harald

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 987 - 1475

I fire af pillerne i Roskilde Domkirke er der efter sigende indemuret knogler fra kirkens første velyndere blandt andet Estrid og Harald Blåtand. Søjlen med Estrids knogler er blevet undersøgt. Her fandt man ganske rigtigt et kvindekranium, men formodentlig ikke Estrids. Til gengæld var der ingen knogler i Harald Blåtands pille. Blåtand blev dræbt omkring 987 under krigen mod sønnen Svend Tveskæg. Århundredet efter skriver Bremerklerken Adam, at hæren havde ført Haralds lig til danernes kongesæde i Roskilde. Men det er meget usikkert, om Harald overhovedet er begravet i Roskilde. Da han døde, herskede Svend over det meste af landet. Derfor er det ikke sandsynligt, at Haralds mænd overhovedet kunne komme til at begrave ham i Roskilde. Det er fortsat uopklaret hvor Harald er.

Vikingeskibshallen

Vikingeskibshallen med vikingeskibe
Fakta

Skibe i ”brutal” ramme

Af

I 1950’erne fandt man vragene af flere vikingeskibe på bunden af Roskilde Fjord. Man besluttede at opføre en udstillingsbygning til skibene på en strandgrund ned til fjorden. Arkitekt Erik Chr. Sørensen fik opgaven efter en arkitektkonkurrence, og i 1968 blev Vikingeskibshallen taget i brug. Bygningen er opført som en betonkonstruktion og repræsenterer et arkitektursyn, der kaldes ”brutalisme”. Vikingeskibshallen er den mest udtryksfulde danske repræsentant for denne retning i den internationale arkitektur. I 1998 blev bygningen fredet.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: 1968

Modspil og medspil

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1967 - 1968

Vikingeskibshallen er et arkitekturværk. Bygning og skibe spiller sammen. I et modspil og et medspil. Modspillet ser man i de spinkle, mørke skibes svungne former, der står i kontrast til den lyse betons rette vinkler. Medspillet findes i skibenes og husets konstruktioner. Skibenes spanter og brædder bærer spor af at være tildannet med økser. Bygningens betonoverflader har aftryk af de brædder der er brugt ved støbningen. I hallen kan man se skibene fra alle sider. Gangbanerne ligger i forskellige niveauer, og skibene står på søsten, som gør rækværker overflødige. Lyset fra den nordvendte vinduesvæg fremhæver skibenes silhuet, mens ovenlyset får skibenes mange detaljer til at træde frem.

Havhingsten fra Glendalough

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 2007 -

Det 30 meter lange vikingeskib stævner ud fra Roskilde. Foran sig har det en rejse på over 2000 sømil. Vinden har godt fat i det 112 m2 store råsejl, og ved de 60 årer ros der flittigt. Året er 2007, og skibet er Havhingsten fra Glendalough. En rekonstruktion af vikingeskibet Skuldelev 2, der er udstillet i Vikingeskibshallen i Roskilde. Skuldelev 2 blev bygget i Dublin i 1042 og vidner om kontakten mellem Danmark og Irland i vikingetiden. Havhingsten derimod blev bygget som et arkæologisk eksperiment på Vikingeskibsmuseets bådeværft i 2000-2004. Ved byggeriet brugte man samme materialer og metoder som ved bygningen af det originale skib. I 2007-2008 gennemførte Havhingsten - med en frivillig besætning af mænd og kvinder fra 10 nationer – en forsøgsrejse fra Roskilde til Dublin og retur. 2.482 sømil blev tilbagelagt ad vikingetidens sejlruter med det formål at afprøve rekonstruktionen. Forsøget var en succes. Skibets sejlegenskaber viste sig at være gode, og det holdt en gennemsnitsfart på 6-8 knob. Havhingstens rejse har fornyet de gamle bånd mellem Roskilde og Dublin og har engageret folk i hele Europa. Der er skabt en forståelse af, at vikingerne med deres optræden var med til at forme Europas historie, kulturelle identitet og selvforståelse. Og forudsætningen for det hele var skibene.

Sankt Jørgensbjerg Kirke

Sankt Jørgensbjerg Kirke  tårn
Fakta

Danmarks ældste middelalderbyggeri

Af

Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde er en af landets ældste kirker. Den er opført af frådsten omkring 1100. Kirken er muligvis inspireret af domkirkens forgænger: en frådstenskirke fra 1080 opført af bisp Svend Nordmand. Kirkens blændede norddør kan være overført fra forgængeren fra cirka 1040, der blev undersøgt ved en udgravning i 1953-54. I så fald er den blændede norddør Danmarks ældste bevarede stykke middelalderarkitektur. I tårnrummet ses rester af spedalskhedsrummet. Her kunne de syge fra Sankt Jørgenshospitalet overvære gudstjenesten. Kirken var Roskildes havnekirke. Derfor var den viet til de søfarendes helgen, Sankt Clemens.

Offentligt tilgængelig
Opført: o. 1100
Bellona bygget: 1831
Skibsmodel: 1843

Forskere sejlede verden rundt

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1040 - 1100

I kirkens vestende hænger en model af fregatten Bellona. Fregatten bragte de første af Bertel Thorvaldsens skulpturer fra Italien til Danmark. I 1840 blev Bellona beordret til Sydamerika for at udforske landet. Naturvidenskabsfolk og oldforskere håbede på gode resultater. Hans Christian Andersen fulgte fregattens rejse til Helsingør. Og mens Andersen skrev digte om skibet, skrev Hans Christian Lumbye en Bellonavals og Bournonville en Bellonaballet. Rejsen førte fregatten til Brasilien og syd om Cap Horn med besøg i Chile og Peru. I Peru indsamlede forskerne blandt andet keramik. I Brasilien søgte de forgæves efter spor af vikingerne. Rejsen sluttede august 1841. Modellen er bygget og givet til kirken i 1843 af brødrene Jens og Frederik Jensen. Brødrene var så taknemmelige over, at de overlevede rejsen.

Roskilde Kloster

Roskilde Kloster
Fakta

Af

Roskilde Kloster kan føre sin historie helt tilbage til begyndelsen af 1200-tallet, hvor der på grunden blev opført et stort Dominikanerkloster, St. Chatarina Kloster. Efter Reformationen i 1536 forfaldt klosteret og blev snart nedrevet. Omkring 1565 byggede adelsmanden Mogens Godske en lille herregård på grunden, delvist med materialer fra det nedrevne kloster. Herregården havde udstrakte jordtilliggender langs Roskilde Fjord. I 1699 fik to adelsenker, Margrethe Ulfeldt og Berte Skeel, kong Christian d. 5.'s tilladelse til at købe stedet for at stifte et frøkenkloster. Formålet var at skabe et hjem med ordentlige rammer for unge adelsfrøkener, der ikke skulle giftes. Roskilde Adelige Jomfrukloster blev således det første egentlige protestantiske frøkenkloster i Danmark. Klosterets udkomme var dels sikret ved udnyttelse af de tilhørende jorder og dels gennem indskrivningsbeløb fra adelsfamilierne. Herudover nød klosteret en lang række kongelige privilegier. Hovedbygningen, den gamle herregård, er opført i sengotisk stil med trappegavle. Det er den ældste bygning i Roskilde, som stadig anvendes til beboelse. I 1907 blev der tilføjet en ny beboelsesfløj i samme byggestil som hovedbygningen tegnet af arkitekt J. Ingwersen. Klosteret fremstår derfor i dag som et helstøbt kompleks, der er fredet i sin helhed.

Delvist offentligt tilgængelig

Roskilde Adelige Jomfrukloster

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1699 -

I 1699 var indskrivningsgebyret for en frøken i klosteret 300 Rd. Men hvis man samtidig indskrev to døtre var prisen 500 Rd og for tre 600 Rd. Datidens søskenderabat!

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk