Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

På tur omkring Vester Skerninge Kro

Rutefakta

Længde: 61.5 km Varighed: 1 timer 19 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Vester Skerninge Kro

Vester Skernings Kro
Fakta

Kro på kirkepladsen

Af

Pladsen ved kirken har gennem mange hundrede år været et naturligt samlingspunkt for landsbyboerne i Vester Skerninge på Sydfyn. Pladsen blev ikke mindre populær blandt lokale og tilrejsende, da der blev opført en kro ved den. I de gamle tingbøger kan man læse, at den første kroejer, Anders Kromand, opførte Vester Skerninge Kro i 1772. Kroen blev i samme families eje i 116 år. Kroen fik kongeligt privilegium mellem 1790 og 1800. Vester Skerninge Kro var blandt de første bygninger i Danmark, der blev fredet, da fredningsloven i blev vedtaget i 1918. I midten af 1800-tallet fik kroen en ny aktivitet som brevsamlingssted og senere postekspedition. Og i begyndelsen af 1900-tallet kunne lokale og rejsende svinge bowlingkuglerne på kroen. Bowlingbanen var af bindingsværk. Den forsvandt i 1935, hvor flere af kroens bygninger blev revet ned. I 1970’erne blev den køkkenbygning, man ser i dag, opført. I 2009 overtog af Lars og Susanne Thude kroen. De driver den under mottoet ”Vester Skerninge Kro – hygge og ro”.

Offentligt tilgængelig

Kulørte lamper for kongen

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1772 -

Vester Skerninge kro har været landsbyens samlingssted i mange hundrede år. Her har kromænd gennem tiderne hygget om deres gæster med god mad og drikke. Her holdt bønderne deres store fester eller mødtes for at drøfte tidens aktuelle problemer. Både dem, der berørte den store verden, og dem af mere lokal interesse. Der kan berettes om fornemme besøg i de gamle krostuer. Et af de ældst beskrevne stammer fra 1788, da Frederik den Sjette besøgte Vester Skerninge. I 1840 fik kroen igen royalt besøg. Det skete den 28. september, da den nyvalgte Kong Christian den Ottende med sin gemalinde havde været i Fåborg i anledning af indvielsen af byens nye rådhus. I Vester Skerninge var der ved kroen rejst en æresport med kulørte lamper. Unge karle red majestæterne i møde med lygter, og ved ankomsten til kroen holdt den lokale sognepræst en velkomsttale. Om aftenen tog kongeparret af sted igen til hest mod Svendborg fulgt på vej af et fakkeltog.

Rødkilde Vandmølle

Vandhjul
Fakta

Skønhedens mølle

Af

Da vandmøllen ved fynske Rødkilde hovedgård blev bygget i 1754, havde den to overfaldshjul og fire kværne til mel og gryn. I dag er kun et hjul og to kværne bevaret. Møllen på Rødkildevej 15 i Ulbølle er på mange måder en ener: Den har landets største vandhjul på 5,65 meter, og engang var den en stivelses- og puddermølle. Som kornmølle var mølleværket i brug indtil 1960. I 1994 blev anlægget restaureret af arkitekt Lars Mindedal fra Svendborg i samarbejde med møllebygger John Jensen fra Vig. Rødkilde Mølle fik i 1997 den ærefulde Europa Nostra-pris for veludført restaurering.

Delvist offentligt tilgængelig
Byggeår: : 1754
Bygning fredet: 1959
Drift ophørt: 1960
Restaureret: 1994
Prisbelønnet: 1997
Vandhjulet diameter: 5,65 meter

Bondeplager producerede pynt til parykker

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1759 -

Godsejer Jens Lange (1707-1790) til Rødkilde var bedst kendt som en rædsom bondeplager. Men han var også en fremsynet og energisk mand. I 1750’erne fik han gravet en stor mølledam. Den fik vand fra de grøfter, der ledte vandet væk fra godsets jorder. Her opførte godsejeren så en kornmølle. Fem år senere udbyggede Jens Lange møllen til stivelses- og pudderfabrik. I en bygning ved siden af møllen blev hvedekorn udblødt i vand. Kornet blev så knust på stenkværn og blandet op i vand. Stivelsen bundfældede sig, blev tørret og malet fint. Pudderet var klar til brug efter en tur i melmøllens sigte. Det var en god forretning i en tid, hvor enhver respektabel borger var bleg og gik med pudret paryk.

Egeskov

Egeskov, 1
Fakta

Vandslottet

Af

Den sydfynske herregård Egeskov syd for Odense, er en af Europas bedst bevarede vandborge. Den karakteristiske ”dobbelte” hovedbygning er opført på egepæle. Den rejser sig dramatisk fra den omkransende sø. Hovedbygningen følger den nordvesteuropæiske renæssance. Bygningen består af to huse med fælles langside og selvstændige gavle. Egeskov er opført omkring 1554 for adelsmanden Frands Brockenhuus. Den blev gennemgribende restaureret i 1880, hvor blandt andet gavlenes kamtakker blev genskabt. I 1883-84 forhøjede den svenske arkitekt H. Zetterwall hjørnetårnene og gav dem høje tårnhatte.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: o.1554
Areal: 1131

Ung og ulykkelig kærlighed

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1598 - 1608

Som ung kvinde kom Rigborg Brockenhus til hoffet. Her skulle hun opvarte den unge dronning – og i øvrigt vente på, at forældrene arrangerede et passende ægteskab. Ved hoffet forelskede hun sig i den unge Frederik Rosenkrantz. Han var for så vidt et udmærket parti, og alt kunne formodentligt være endt lykkeligt, hvis ikke hun som 19-årig var blevet gravid. Rigborg flygtede over hals og hoved fra hoffet og gemte sig hos sin moster, hvor hun fødte en søn. Rigborgs vrede far retsforfulgte den unge Rosenkrantz, der blev dømt til at ”miste sine to fingre og være æreløs”. Rigborg selv blev spærret inde på Egeskov, og sønnen blev taget fra hende.

Træmanden

Fortællingen skrevet af

Træmanden Under tårnspiret ligger Egeskovs træmand, om hvem det siges, at hvis han flyttes fra sin plads på puden, vil Egeskov synke i voldgraven julenat. På baggrund af denne spådom fejrede familierne på Egeskov i gamle dage aldrig jul på slottet, siges det. Den nuværende grevefamilie sætter imidlertid hvert år risengrød op til træmanden, mens de selv trygt fejrer julen i de pyntede stuer.

Svendborg

Kullinggade 6 i Svendborg
Fakta

Den sydfynske skibsby

Af

Svendborg er en mellemstor købstad. Historisk set har byen altid klaret sig godt. Årsagen er både et rigt landbrugsopland og en god placering for fiskeri og søfart. Allerede i middelalderen skiftede Svendborg hænder flere gange, fordi rivaliserende kongekandidater på skift overtog byen. De ville sikre sig byens velstand og gode havn. Da svenskerne besatte Svendborg i 1658, knækkede det byen. Først i 1800-tallet kom de gode tider igen, og byen fik stor industri og et rigt handelsliv. Det var især fødevareindustri og skibsfremstilling. Jernbane- og færgelinjer hjalp med til, at byen udviklede en af landets største skibsflåder.

Offentligt tilgængelig
Grundlagt: 1100-1150
Købstad: 1200-1250
Indbyggere 1672: 1009
Indbyggere 1855: 5280
Indbyggere 1901: 11.543
Indbyggere 2009: Cirka 27.500

Skibsrederen satte dampen op mod succes

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1200 - 1900

16. april 1904 blev der afholdt en konference i Svendborg. Konferencen skulle være med til at stifte et dampskibsselskab, som havde hjemme i Svendborg. En række af byens spidser gik sammen med skibsrederfamilien Møller. Med base i Møllerfamiliens Villa Anna på Høje Bøgevej 27 blev Dampskibsselskabet Svendborg stiftet. De involverede kunne dengang ikke vide, at de var med til at skabe et verdensfirma. Selskabet købte et brugt skib. Arnold Peter Møller havde som Møllerfamiliens søn svært ved at bestemme sig. Men sælgeren gjorde ham mør med ordene: ”Gør som De vil, hr. Møller, men husk, at den, der nøler, har tabt.” Siden nølede A.P. Møller ikke. I 1912 etablerede Møller et nyt selskab, Dampskibsselskabet af 1912 med hjemhavn i København.

Svendborg Havn

Svendborg havn 1
Fakta

Historiens gang på havnen

Af

Svendborg Havn ligger ud til det beskyttede farvand Svendborg Sund. Det er en gammel sundhavn. Havnen har udviklet sig langs med byen, især fra midten af 1800-tallet. Den er bemærkelsesværdig, fordi den rummer eksempler på næsten alle de elementer, der er typiske for danske erhvervshavne i perioden 1840 til 1970. Langs havnen ligger en stor lystbådehavn, færgelejer, dampskibsmole, hoteller, administrative bygninger, gasværk, kulpladser og vejerboder og et aktivt havneområde med korn- og foderstofvirksomheder, siloer og anden industri. Et særligt træk er værftsøen midt i havnen. Svendborg Havn er et af landets bedst bevarede samlede havnemiljøer.

Delvist offentligt tilgængelig
Ring Andersen: 1867
Svendborg Skibsværft: 1907

Frederiksøen med træ- og stålskibsværft

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1850 -

Skibsbygning er et af de ældste og vigtigste erhverv i Svendborg. Frederiksøen midt i havnen var en sandbanke, der gradvis voksede, når skibe smed deres ballast. Senere blev der påfyldt materiale fra uddybning af havnen. I midten af 1800-tallet blev der bygget en ophalerbedding, som i 1867 blev overtaget af skibsbygger Jørgen Ring Andersen. I de følgende årtier opstod et træskibsværft, hvor der blev bygget mange skibe. Værftet er stadig i brug den dag i dag. Størstedelen af bygningerne på Frederiksøen tilhørte Svendborg Skibsværft, som opstod i 1907 og gradvis tog en stor del af øen i brug. Stålskibsværftet oplevede branchens op- og nedture, men havde gode år i efterkrigstiden. I 1970-80’erne blev der opført store byggehaller, blandt andet sektionsbyggehallen, men i 1996 lukkede værftet.

svendborg værft

Fortællingen skrevet af

Værftet forsatte fren til 2000 som reberitiondværft af en gruppe private investore, ,nok med Niels Højlund Søren Cilla 14-05-2013

svendborg værft

Fortællingen skrevet af

Værftet forsatte fren til 2000 som reberitiondværft af en gruppe private investore, ,nok med Niels Højlund Søren Cilla 14-05-2013

svendborg værft

Fortællingen skrevet af

Værftet forsatte fren til 2000 som reberitiondværft af en gruppe private investore, ,nok med Niels Højlund Søren Cilla 14-05-2013

svendborg værft

Fortællingen skrevet af

Værftet forsatte fren til 2000 som reberitiondværft af en gruppe private investore, ,nok med Niels Højlund Søren Cilla 14-05-2013

svendborg værft

Fortællingen skrevet af

Værftet forsatte fren til 2000 som reberitiondværft af en gruppe private investore, ,nok med Niels Højlund Søren Cilla 14-05-2013

Svenborg Værft

Fortællingen skrevet af

Værftet forsatte fren til 2000 som reberitiondværft af en gruppe private investore, ,nok med Niels Højlund Søren Cilla 14-05-2013

Svenborg Værft

Fortællingen skrevet af

Værftet forsatte fren til 2000 som reberitiondværft af en gruppe private investore, ,nok med Niels Højlund Søren Cilla 14-05-2013

Sankt Jørgensgård

Udsigt
Fakta

Hospital for de spedalske

Af

Sankt Jørgensgård ligger smukt ud mod Svendborg Sund. Bygningskomplekset bestået af en stenkirke og to hvidkalkede bygninger. Kirken dateres til mellem år 1250-1300. Den har afløst et trækapel, som sammen med nogle træhuse blev oprettet uden for byen hundrede år tidligere som Sankt Jørgensgård – tidens spedalskhedshospitaler. Sygdommen spredte sig de næste århundreder, men klingede af i begyndelsen af 1500-tallet. De fleste institutioner forsvandt igen, men nogle forsatte som hospitaler, der dengang var en slags fattiggårde for ældre og svagelige mennesker. Sankt Jørgensgården i Svendborg fungerede frem til 1800-tallet med herresædet Hvidkildes ejer som tilsynsførende for de 15 beboere.

Delvist offentligt tilgængelig
Byggeår: 1250

De levende døde

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1150 - 1800

De spedalske var både ramt af sygdommen og af omverdenens frygt og afsky. For familie og samfund var de som døde. De var dømt til isolation på Sankt Jørgensgårdene, hvor frivillige hjalp med at passe dem. Kun i helt særlige tilfælde og for at tjene til livets ophold ved at tigge måtte de forlade deres fængsel. Al liv og færden var strengt reguleret, og spedalske skulle altid være lette at genkende. Gik de tiggergang, skulle de skabe opmærksomhed med larm fra en skralde, og havde de brug for at tale, skulle de stille sig mod vinden, så deres ånde eller lugt ikke generede deres omgivelser.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk