Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Stenaldergrave på Møn

I bondestenalderen (4000-1700 f. Kr.) byggedes tusindvis af gravhøje. Den mest kendte type er stendysserne og de lidt yngre jættestuer. På Møn findes nogle af de flotteste stendysser og jættestuer. Ved dobbeltjættestuen Klekkendehøj på Møn . med to gravkamre - har Kulturarvsstyrelsen indrettet et af de stenbyggede gravkamre med lerkar, stenøkser, knogler og 'mumificerede stenaldermennesker' så man kan få en fornemmelse af hvordan jættestuerne har set ud, da de var i brug. Ved flere af de mønske storstensgrave er for nyligt blevet anlagt parkeringspladser, trampestier og opsat informationsskilte med resultaterne af den nyeste forskning i stenaldergravene.

Rutefakta

Længde: 8.9 km Varighed: 1 timer 47 min. (Til fods)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Sprove

Sprove 1
Fakta

Farefuld restaurering

Af

Tæt op til et meget sjældent og fredet tangdige ligger Sprovedyssen. Dyssen består af en lang stensat indgang med to store dæksten ind til dyssekammeret. På dækstenene ser man indhuggede skålgruber fra bronzealderen, men dyssen er bygget allerede i bondestenalderen, formodentlig omkring cirka 3300–3200 år f. Kr. Oprindeligt var gravkammeret dækket med jord, og de store sten var skjult inde i gravhøjen. Der er fundet rester af ofrede lerkar med smukke mønstre foran indgangen. Karrene vidner om ritualer i forbindelse med begravelser i bondestenalderen.

Offentligt tilgængelig
Byggetid: Bondestenalder

Reddet af underjordisk stemme

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -3300 - -3200

I sommeren 1984 blev jeg sat til at restaurere Sprovedyssen. En stor sten i indgangen var revnet, men opgaven så ufarlig ud. Så jeg kastede mig over arbejdet uden større betænkeligheder. En dag stod jeg og arbejdede med hele overkroppen inde i indgangspartiet, med den revnede sten til den ene side og en tilsvarende stor sten til modsatte side. En indre stemme, som føltes komme fra jorden, fik mig til at trække mit hoved og min overkrop tilbage. I samme sekund væltede den revnede sten, og bankede mod stenen på modsatte side. Det kunne have været afslutningen på mit liv og min restaurering af de danske dysser og jættestuer. Men den underjordiske stemme reddede mit liv.

Kong Asgers Høj

Kong Asgars Høj
Fakta

Byggeboomets store jættestue

Af

Højt i terrænet på Møn troner Kong Asgers Høj. Det er en af landets største jættestuer med et 10 meter langt kammer. Højen har en lang indgang fra østsiden, der tydeligt ses fra vejen. Kong Asgers Høj blev gravet ud i 1839 af Gustav C. Hage, der var købmand i Stege. Han fandt nogle flintredskaber og lerkar. Der blev i gennemsnit opført en storstensgrav om året i området over en periode på 300-400 år. Der har ikke været langt mellem byggepladserne i de år, byggeboomet stod på.

Offentligt tilgængelig
Byggetid: Bondestenalder

Skattejæger blev skuffet

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -3250 - -3000

"Vi var heldige nok til straks at finde indgangen der er imod syd, men det kostede meget arbejde at udgrave den faste ler, den næsten helt var fyldt med. Inde i stuen var omtrent ½ alen tykt lag løs tør sand eller aske og deri havde jeg ventet et rigt fund, men blev desværre skuffet". Det skriver købmand Hage i 1839 til Nationalmuseet. Der var kun ganske få oldsager i jættestuen. En smuk stridsøkse af bjergart, enkelte flintredskaber og smuldrede rester af skeletdele. Glæden ved at træde ind i et rum, hvor tiden har stået stille i 5000 år, har man dog ikke kunne tage fra den gamle skattejæger og amatørarkæolog.

Tiden stod stille

Fortællingen skrevet af

Da mine børn var små i slutningen af 1980'erne var vi flere år i træk på ferie på Møn. Og turen gik næsten helt rituelt til Kong Agers Høj.... Det var altid spændende at kravle ind i højen og prøve om man kunne se noget der inde blot ved hjælp af de medbragte tændstikker, men det var et af feriens højdepunkter at ligge oppe på højen og se ud over Ulvsund. Et år følte vi næsten at tiden var gået i stå for 1000 år siden - i det øjeblik vi havde fået lagt os tilrette i græsset kom der et vikingeskib sejlende forbi nede i sundet - det var stort!!

Klekkendehøj

Klekkendehøj-1
Fakta

Godsejerens jættestue

Af

Klekkendehøj på Møn er en tvillingjættestue med to 5200 år gamle gravkamre fra stenalderen. Omkring 1798 blev kamrene blev åbnet og udgravet af godsejer Calmette og hushovmester Berg fra Marienborg. Det tog 14 mand to uger at grave ned til kamrene, trække nogle af loftsstenene væk og udgrave de to kamre med hver sin gang. Åbningen foregik så voldsomt, at man senere måtte reparere stenene med beton og beslag af rustfrit stål. Den nederste del af højen er en terrasseformet forhøjning. Forhøjningen er fra jættestuens første tid.

Offentligt tilgængelig
Byggetidspunkt: Bondestenalder

Pastor Paludans krigere

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: -3200 -

Udgravningen af Klekkendehøj er beskrevet af pastor Johan Paludan i 1815. Han bruger oplysninger fra hushovmester Berg, som stod for det hårde arbejde. Spadernes skafter blev afkortet. På grund af lugten måtte folkene ”af og til stige op af Grotten for at drage frisk Livsluft”. Undersøgelse og rapport er grundige for den tid. Berg gravede i vandrette lag. Han lagde derfor mærke til, at de tusind år yngre flintdolke lå øverst, mens flintøkserne fra jættestuens første brugere lå i bunden. Pastor Paludan havde sin egen tolkning: I bunden lå en høvding og hans folk, mens de øverste lig var ofrede krigere, hvis hjerter var skåret ud med dolkene. I dag tror vi mest på hushovmester Bergs iagttagelser.

Grønsalen/Grønjægers Høj

Grønjægershøj 1
Fakta

Den hvide sten

Af

Grønsalen eller Grønjægers Høj er 100 meter lang og en af Danmarks længste langdysser. Langdyssen var gravplads for bønder, som levede for cirka 5.500 år siden. 145 store sten omkranser den aflange høj. En stor usleben flintøkse blev fundet ved foden af den sydligste randsten i vestenden i 1963. Øksen var nok en offergave. Højen har haft murværk af flade sten imellem randstenene, og har lignet et enormt langhus. En kæmpestor hvid sten i langdyssens vestlige ende dækker over et gravkammer, som aldrig er blevet udgravet.

Offentligt tilgængelig
Byggetid: Bondestenalder

Flækkede sten

Fortællingen skrevet af

Det midterste af langdyssens kamre er sat sammen af to flækkede halvdele af samme sten. Det utrolige er, at man for 5500 år siden var i stand til at flække stenen uden at efterlade flækningsspor. Faktisk har en tredjedel af samtlige dysse- og jættestuekamre i Danmark flækkede sten i deres konstruktion. De to halvdele af den flækkede sten er altid sat i forbindelse med hinanden, enten overfor eller ved siden af hinanden. De står som tvillinger, derfor kaldes de for tvillingesten. Måske er det netop tvillingebegrebet, man har dyrket. Det kender man i hvert fald fra den senere del af oldtiden.

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk