Medtag fortællinger fra stederne Udskriv
1001 fortællinger om Danmark Kulturarvsstyrelsens logo

Vestegnens industriminder

Tag til Københavns Vestegn og oplev udviklingen af det moderne planlagte industrilandskab.

Rutefakta

Længde: 28.8 km Varighed: 49 min. (Bil)

Rutevejledning

Fortællinger på ruten

Håndværkerbyen i Valby

Håndværkerbyen
Fakta

Danmarks første håndværkerby

Af

Håndværkerbyen i Valby er den første af sin slags i Danmark. Håndværkerbyen er et mønstereksempel på byggeri for småvirksomheder i Danmark. Byggeriet blev udtænkt af arkitekt Ole Vinter i 1951. Det skete på initiativ fra landsforeningen Dansk Arbejde. Håndværkerbyen blev opført i Valby syd for Grønttorvet i tre etaper frem til 1962. Byen består af etplans rækkehuse i beton og mursten. Værkstederne er indrettet med gode lys- og luftforhold. Byggeriet står i kontrast til tidligere tiders mørke baggårds- og kælderindustri. I dag huser Håndværkerbyen små enmandsvirksomheder, grossister og kunstneratelierer.

Offentligt tilgængelig
Byggeår: 1951

Fra håndværkerhybel til kunstnerrede

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1951 -

Før anden verdenskrig arbejdede mere end halvdelen af landets industriarbejdere under usle kår i små lokaler eller skure. Det kunne typisk være en maskinmester, der havde indrettet sig med 20 ansatte i baggårdsskuret eller kælderen på en beboelsesejendom. Først i efterkrigstiden blev de danske byer byfornyet, og industriarbejderne fik bedre kår. Forståeligt nok blev lejemålene i Håndværkerbyen i Valby hurtigt meget populære. Her var lys, frisk luft og en god vand- og elforsyning. Lejemålene er stadig populære i dag. Selv om mange af de gamle værksteder har været tvunget til at dreje nøglen om, har en ny gruppe fået interesse for byen. Det er den kreative klasse i form af kunstnere og designere.

Irmas Kafferisteri, Rødovre

Irmas kafferisteri
Fakta

Irmapigens kafferisteri

Af

Dagligvarekæden blev stiftet 1886 af Carl Schepler, der selv stod bag disken i Mælkeforsyningen Ravnsborg i København. I 1903 åbnede butik nummer to, og så gik det stærkt. Arkitekterne Thorkel Klerk og Bent Mackeprang fungerede som husarkitekter for Irma i en lang årrække. De projekterede og moderniserede forretningskædens butikker, inventar og design. Blandt deres mest markante bygninger er Irmas kafferisteri fra 1968. Det er en tårnbygning, bestående af en silo og et foranstående glashus. Hele produktionsprocessen er synlig udefra. Irmas vartegn, kafferisteriet i Rødovre, blev lukket i 1986. Produktionen er flyttet til FDB's risteri ved Albertslund.

Ikke offentligt tilgængelig
Byggeår: 1968
Irmas stiftelse: 1886

Irmapigen

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1968 -

En evig ung pige på 100 år. Sådan kan man beskrive Irmapigen. Hun blev skabt i 1907 af arkitekt Sofus Greiffenberg med datteren Else som model. Irmapigen er siden blevet omtegnet flere gange. I 1942 af arkitekt Bent Mackeprang og i 1979 af grafiker Erik Ellegaard Frederiksen. I 2003 tegnede Connie Lyst det logo, vi kender i dag. Men hvorfor hedder Irmapigen Irma? Navnet skyldtes det samarbejde, Irmabutikkernes grundlægger, Carl Schepler, havde med Johannes Rasmussens Margarinefabrik i Slagelse. Greiffenberg mente, at der i alle butikker, skulle reklameres med den margarine, man solgte. Han foreslog derfor, at reklamen skulle bestå af forbogstaverne i fabrikantens navn, altså JRMA. Ligesom OMA i øvrigt står for Otto Mønsteds Margarine.

Vestforbrænding

Vestforbrændingen
Fakta

Endestation for hovedstadens skrald

Af

Vestforbrænding i Glostrup er landets største kommunale affaldsselskab. Det ejes af 19 kommuner i hovedstadsområdet. Den største enkeltaktivitet er forbrændingsanlægget i Ejby, som blev bygget i 1967-70 efter tegning af arkitektfirmaet Poul Kjærgaard. Vestforbrændings forbrændingsanlæg er Danmarks største. Ovnene kan klare op til 600.000 tons affald om året. På en uge kører cirka 2000 skraldebiler ind til forbrændingsanlægget med affald til ovnene. Vestforbrænding er et kraftvarmeværk. Det vil sige, at den energi, der opstår ved at brænde affald både omdannes til varme og kraft i form af elektricitet.

Delvist offentligt tilgængelig
Ovnenes årlige kapacitet: 600.000 tons

Fra losseplads til naturpark

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1935 - 1972

I 1700-tallet og helt frem til omkring 1935 var der tørvegravning og græsning i Ejby Mose. Mængden af affald voksede i takt med det 20. århundredes økonomiske vækst. Mere og mere natur måtte derfor vige pladsen for affald. Affaldsbjerge tårnede sig også op i Ejby Mose, som blev brugt til losseplads fra 1935. Efterhånden opstod der store problemer med rotter, lugt, forurening af grundvand og røg fra selvantændte brænde. Man måtte gøre noget. Det blev besluttet at bygge et stort fælles forbrændingsanlæg til hovedstadens skrald. I 1966 stod det enorme forbrændingsanlæg færdigt. Men ikke før 1972 var lossepladsen blevet helt nedlagt, så den gamle mose kunne genetableres. I 1975 blev Ejby Mose indviet som naturpark.

Priorparken

Priorparken
Fakta

Marshallhjælp til industri

Af

Priorparken er et erhvervsområde tæt ved Motorring 3 og Roskildevej ved København. Området er opkaldt efter ingeniøren Hans Peter Prior. Han grundlagde i 1891 Nordisk Elektrisk Ledningstraad- og Kabelfabrik, i dag kendt som NKT (Aktieselskabet Nordisk Kabel- og Traadfabriker). Her stod NKT’s nye moderne fabriksanlæg i 1954 klar til blandt andet kabelproduktion. Anlægget blev opført med tilskud fra den amerikanske Marshallhjælp. Priorparken er på 100 tønder land. Den fik sit navn i 1994, da NKT åbnede området for lejere udefra og selv begyndte at flytte størstedelen af sin kabelproduktion til Middelfart.

Ikke offentligt tilgængelig
Byggeår: 1954
Areal: 100 tønder
Bebyggelse: 200000 kvadratmeter

Kort eventyr for jernstøberi på Vibeholm

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1843 - 1954

Der er i dag ingen spor af 1800-tallets industrieventyr, som udspillede sig på Vibeholm. Priorparken ligger på stedet, hvor et jernstøberi lå for 150 år siden. De gamle folketællinger kan imidlertid fortælle os om dem, der har boet på gården frem til 1944, hvor NKT købte ejendommen. I 1843 købte H.C. Fryd Vibeholm for at etablere et jernstøberi. Det må have været et større firma, for han købte og indlemmede nabogården til arbejderboliger. Ved folketællingen i 1850 boede 13 støberiarbejdere og deres familier på den tilhørende Spanagergård. I 1855 ser det ud til, at industrieventyret var slut. Nu boede der ingen støberiarbejdere på Spanager, kun en gårdmand og hans familie. Fryd var blevet skilt, og Vibeholm blev nu drevet af en forvalter.

Coop Danmark i Albertslund

Coop skiltet
Fakta

Historien om Cirkelpigen

Af

I 1960’erne stiger velstanden i Danmark. Der kommer godt gang i butikkerne. Mange varer skal derfor ud på hylderne i de ny supermarkeder. Det kræver store varelagre. FDB byggede derfor i 1963 et moderne centrallager og hovedkontor på en bar mark i Albertslund. Lige ud til Roskildevejen og jernbanen. Her, på en arbejdsplads på størrelse med en mindre landsby, blev opbevaring og distribution sat i system på en ny og effektiv måde. Og herfra bliver alle Københavns Brugsen-, Kvickly-, Fakta- og Irmabutikker stadig forsynet med Coop Danmark koncernens dagligvarer.

Ikke offentligt tilgængelig
byggeår: 1963
logo skabt: 1955
FDB dannet: 1896

’Cirkelpigen’

Fortællingen skrevet af

Tid / Periode: 1963 -

De fleste kender ’Cirkelpigen’, enten fra det store kaffetårn ved Coop Danmarks hovedsæde på indfaldsvejen til København, fra de gamle FDB-kaffedåser eller fra Brugsens eget kaffemærke ’Cirkelkaffes’ indpakning. Cirkelpigen har længe været et ikon for FDB. Hun blev skabt i 1955 af tegneren Aage Sikker Hansen, der også tegnede den kendte ’Davrepige’. I 2004 blev Cirkelpigen tildelt Klassikerprisen af Dansk Design Center: ”Den smukke sorte pigeprofil på Cirkel Kaffen fra Brugsen får klassikerprisen for gennem 49 år at have bragt kunsten ind i den kaffedrikkende danskers hverdag. Cirkelpigen er dårende dejlig og enkel. Hun fungerer stadig perfekt efter hensigten her et halvt århundrede efter sin fødsel.”

1001 fortællinger om Danmark

Kulturstyrelsen
H.C.Andersens Boulevard 2
1553 København V
Tlf. 33 74 51 00

Kontakt:
web@kum.dk