Rundetårn, Trinitatiskirke

Fakta

Jernalderen kommer fra Rundetårn

Af Frederikke Heick (12 fortællinger)

Rundetårn i midten af København er en del af et byggeri, der skulle samle lærdom, astronomisk indsigt samt fromhed. Fromheden fandt man i kirken, der oprindeligt var tiltænkt studenterne, fordi deres kirkerum på kollegiet Regensen var blevet for trang, lærdommen i universitetsbiblioteket over Kirken, og den astronomiske indsigt i det 35 meter høje observationstårn, der havde en platform med fem huse til stjernekiggeri. Tårnet var inspireret af Tycho Brahes stjerneborg på øen Hven. Grundstenen blev lagt af Christian den Fjerde i 1637 og komplekset var færdigbygget i 1656.

Offentligt tilgængelig Tårnet fuldført: 1642 Trinitatis Kirke fuldført: 1656 Tårnets højde fra gade til platform: 34,8 m Omdregninger i sneglegangen: 7 ½ Arkitekter: Overbygmester Hans van Steenwinckel den yngre, Overbygmester Leenart Blasius samt mureemester Jørgen Scheffel

Vis mere

Udvalgt bidrag

En komet i astronomiens verden

Lyt til fortællingen

play
pause

Update Required To play the media you will need to either update your browser to a recent version or update your Flash plugin.

Fortællingen skrevet af Vivian Etting

Tid / Periode 1642

1 kommentar 0 anbefalinger

Videnskab og astronomi var populære emner i århundredet efter reformationen. Det gjaldt også i Danmark, hvor Kongen lod opføre Rundetårn med et stjerneobservatorium på toppen. Danmarks banebrydende forsker i astronomi var Tycho Brahe, som tilhørte en velhavende adelsslægt fra Skåne. Hans brændende interesse for astronomi blev vækket, da han som 15-årig blev sendt på en dannelsesrejse til universitetet i Leipzig. Senere drog han tilbage til Tyskland for at fortsætte studierne. I Rostock rodede han sig ud i en voldsom strid med en anden dansk adelsmand, og det endte med den berømte duel, hvor Tycho fik skamferet sin næse. Resten af livet måtte han derfor bære en næseprotese af sølv. Frederik den Anden støttede varmt den berømte forsker og tilbød ham øen Hven i Øresund. Her fik han i 1576 opført det lille slot Uraniborg, som de næste 20 år blev et internationalt forskningscenter for astronomi. I 1597 forlod Tycho Brahe dog landet og blev ansat af den tyske kejser Rudolf den Anden i Prag. Her døde han allerede i 1601, knap 55 år gammel. Brahe blev begravet i Teyn-kirken under en prægtig gravsten. Hans grav blevet åbnet både i 1901 og i 2010, hvor man fandt skelettet og rester af Tycho Brahes hue, silkeskjorte, strømper og fløjlssko.