Hospital for de spedalske
Sankt Jørgensgård ligger smukt ud mod Svendborg Sund. Bygningskomplekset bestået af en stenkirke og to hvidkalkede bygninger. Kirken dateres til mellem år 1250-1300. Den har afløst et trækapel, som sammen med nogle træhuse blev oprettet uden for byen hundrede år…
De levende døde
De spedalske var både ramt af sygdommen og af omverdenens frygt og afsky. For familie og samfund var de som døde. De var dømt til isolation på Sankt Jørgensgårdene, hvor frivillige hjalp med at passe dem. Kun i helt særlige tilfælde og for at tjene til livets ophold ved at tigge måtte de forlade deres fængsel. Al liv og færden var strengt reguleret, og spedalske skulle altid være lette at genkende. Gik de tiggergang, skulle de skabe opmærksomhed med larm fra en skralde, og havde de brug for at tale, skulle de stille sig mod vinden, så deres ånde eller lugt ikke generede deres omgivelser.
- Anbefal Log ind eller opret profil for anbefale
- Send
- Del
- Del på facebook
- Tilføj din egen fortælling
Kommentarer til fortællingen (1)

Det var en hård straf for sygdommen at blive helt isoleret fra slægt, venner og det omgivende samfund. Men resultatet var, at spedalskhed her i landet blev udryddet i Middelalderen. I Sverige f.eks. eksisterede sygdommen helt frem til vor tid.
Bidrag til Sankt Jørgensgård
Bidrag med en fortælling om stedet
Bidrag med et eller flere billeder
Bidrag med video
Bidrag med links
Fortællinger (1)
De spedalske var både ramt af sygdommen og af omverdenens frygt og afsky. For familie og samfund…